Anmeldelse
Isi og den glemte verden
Isi og den glemte verden
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Isfuglen Isi rejser fra det fynske øhav til Madagaskar i Flemming Andersens illustrerede børnebog. Isi forlader sin mors trygge rede og flyver sydpå fyldt med eventyrlyst og med en sær drøm om en isfugl med en brun ryg. Undervejs møder hun en masse forskellige dyr og mennesker, der lærer hende noget om sig selv og den verden, hun lever i.
Fakta:
Titel: Isi og den glemte verden
Forfatter: Flemming Andersen
Pris: 169 kroner
Sider: 142 sider
Type: Bog
Forlag: Ordlyd
Genren er den såkaldte edutainment, der, som navnet antyder, er en blanding af undervisning og underholdning. Det er en svær balance, men "Isi og den glemte verden" klarer det ganske godt. Det skyldes især, at bogen næsten aldrig bliver belærende, men blot berører forskellige emner, som så fælles kan tages op i timen.
Det er især geografi og læren om natur og dyr, det er oplagt at tage fat i, men historie, religion og filosofi er også en mulighed. Alt i alt er der mange faglige vinkler at vælge imellem. Man skal dog være opmærksom på, at det er en noget overfladisk gennemgang, og man skal derfor ikke regne med, at bogen kan stå alene i den henseende. Derudover spænder den i niveau fra det helt simple til det svært tilgængelige. Således berøres for eksempel eksistentialistiske problemstillinger som fri vilje, døden og efterlivet. Det er både en styrke og en svaghed.
Bogen er udmærket underholdning uden at være fantastisk medrivende. Den vil være egnet som selvstændig læsning for lidt større børn, helst suppleret af andre tekster og gruppediskussion.