Skorpionstægen bevæger sig over gulvet. De fire drenge futter afsted, og den fjerde er bøjet forover og har samlet sine hænder mellem benene. Han vifter med hænderne - det er skorpionstægens hale. Ved siden af danser en gruppe piger igler. Eleverne går i 6.d på Brøndbyøster Skole og har arbejdet med dyrenes bevægelser sammen med to dansere i en uge.

De kommer rundt i smådyrenes bevægelser, der er larver, der bliver til sommerfugle, bænkebidere der ruller rundt på gulvet, edderkopper, fugle og frøer. Imens den elektroniske musik understøtter naturens lyde med rytmiske blop, plop og gurglen.

Eleverne øver sig energisk i tre timer i træk hver dag sammen med danserne. Ind imellem gennemgår de spring, hvis en af danserne synes, at de begynder at sjuske med bevægelsen. Timiningen er fin, og også noget der er øvet mange gange i løbet af ugen. De svære bevægelser bliver afprøvet igen og igen. Nye bevægelser kommer til, fordi en elev får en ide eller en af danserne synes, de lige skal prøve noget nyt.

Ingen bevægelser er forkerte

Lærer Kirsten Gjedde er tovholder på projektet på Brøndbyøster Skole, hvor de har haft dans på skemaet i tre år.

"Vi ser det som en del af åben skole, tværfagligt samarbejde og optakt til den nye idrætsprøve, som eleverne skal til i 9. klasse. Da skal de vise, at de kan bevæge sig til musik. Nu er det 6. klasserne, der danser, og de går meget op i det. Ofte er dans noget, man sagtens kan få pigerne til, men hvor de kniber mere med drengene. Men hvis vi begynder i 6. klasse, så er det vores erfaring, at drengene også meget gerne danser i 8. og 9. klasse", fortæller Kirsten Gjedde.

Eleverne danser proteinsyntesen - og husker den bedre

"De kaster sig bare ud i bevægelserne og udarbejder en koreografi, når de har samarbejdet med professionelle dansere. De går seriøst til værks, og der er ingen bevægelser, der er forkerte. Alle kan komme med et bud, når det handler om, hvordan smådyrene bevæger sig".

Hun har i denne uge oplevet, at flere elever er på skolen et kvarter tidligere om morgenen for lige at løbe koreografien igennem, inden dansere og lærere kommer.

Let at huske bevægelserne

Angelo og Mikkel fra 6.d fortæller, at de var i skoven sammen med en naturvejleder og danserne Esther Chipo Lindberg-Nielsen og Lasse von Essen i mandags. Her fandt de tudser, fisk, igler, skorpionstæger og snegle.

"Så skal vi danse dyrenes bevægelser. Vi begyndte allerede lidt ude i skoven", siger Angelo.

"Noget af det, vi laver, er biologi, andet er at lære at danse til rytmer. Det skal vi bruge, når vi skal til den nye idrætsprøve", siger Mikkel.

Han fortæller, at de aldrig plejer at danse ellers.

Springfrø-vinder danser elektromagnetisme og DNA

"Men vi får lov til at danse på vores egen måde. For eksempel laver vi en bølge med armene. Vi danser også blomster og træer".

De to drenge har let ved at huske de mange bevægelser i dansen, for de har selv været med til at sammensætte bevægelserne i den koreografi, der skal være forestillingen. Den skal opføres for andre elever, når ugen er slut og ugen efter skal fire klasser vise deres danseforestillinger til forældrene.

Ikke bange for at se pinlig ud

Danseprojektet varer en uge, og de fire dansedage begynder altid med strækøvelser og opvarmning. Ind imellem gennemgangen af selve forestillingen byder danserne ind med forskellige lege. De griner og forsøger sig med bevægelses-huske-lege i rundkreds.

Danserne fortæller, at de ofte laver par med en dreng og en pige for at bryde de grupper, der ofte er i en klasse.

Elever danser dommens dag i bevægende religionsundervisning

"Tænk på jordbunden. Nu løfter jeg et træstykke, og så ser jeg en masse bænkebidere, insekter og orme", siger Lasse von Essen til klassen.

"Jamen, vi kravler jo rundt i denne scene. Bænkebidere ruller sig sammen som kugler. Det er ikke det, vi gør her", indvender en pige. Men det er ok at rulle også, så hun vælger at være bænkebider, da musikken igen bliver sat i gang.

"Vi øver os i at bevæge os som frøer og edderkopper, ligesom vi så dyrene, vi fangede", fortæller Amal og Emilia fra 6.d.

"Det handler om at danse og bevæge sig, om at have det godt i klassen og om ikke at være bange for at det ser pinligt ud. Vi bevæger os jo alle sammen, og alle synes, det er sjovt", forklarer Emilia.

De to piger fortæller, at danserne har lært dem de håndtegn, som hele forestillingen begynder med. To og to møder eleverne hinanden, hilser med håndtegn og stiller sig op bag ved hinanden. Den forreste i parret vipper baglæns og bliver grebet af klassekammeraten bagved, lagt forsigtigt ned og trillet rundt på gulvet.

Dansekoreografi

Senere i forestillingen kæmper nogle af smådyrene mod hinanden, og det hele ender med at bladene falder af træerne. Det foregår ret dramatisk med blade i dødskramper på gulvet. Den detalje kommer på her mod slutningen af forløbet, og alle er enige om, at det er en sjov detalje.

Prioriterer dansen

Ude i skoven har eleverne valgt om de ledte efter dyr i vandet, i luften eller på jorden.

"Det kan godt være, at de tidligere har tænkt, at en bille bare kravler. Men ved at studere billen nærmere, ser de, hvordan den kravler. De opdager, hvordan blade folder sig forskelligt ud. Og så er de blevet meget opmærksomme på, hvad der findes i "vores" skov og mose. At der for eksempel er igler og skorpionstæger", siger lærer Kirsten Gjedde.

Dansen har også givet anledning til at tale om, at eleverne har forskellige størrelser, og at man altid vælger at løfte den mindste, fordi det er lettest og derved ser mest ubesværet ud.

"Her på skolen har vi valgt at prioritere dansen. Det er et dyrt projekt i timer, men vi synes også, at det giver meget. Vi har valghold i dans fra 7. klasse, og vi ser antallet af elever stige dér. Børnene kan også gå videre i 7. klasse på et performance-hold, hvor de sammen med Ungdomsskolen laver en forestilling. De bliver gode til at stå frem overfor en større gruppe".

Elevernes ideer bruges

"Overdriv bevægelsen", lyder det fra danserne. "Ja, sæt gerne lyd på, det virker godt", og eleverne bryder ud i brummende og hylende lyde, der eskalerer med bevægelsen.

"Og husk, hvis I laver en fejl, så fortsæt bare for der er ingen blandt publikum der ved, at det var en fejl".

Eleverne er i gang med endnu en gennemspilning. Der er lidt problemer, fordi forestillingen er en smule længere end musikstykket, men det bliver løst ved at musikken begynder lidt inde i dansen, og så sætter eleverne selv lyde på hen mod slutningen, når musikken er stoppet.

"Danserne er gode til at se, hvad eleverne kan, og så bruge dét", forklarer Marie Delgado Ebbesen, der er projektkoordinator i Dansekapellet. De sørger for, at børnene får ejerskab til koreografien og bruger deres forslag til bevægelser og forløb.

"Der er mange spændende bevægelser at lave dans over, når man ser på smådyr. Hvis eleverne bare selv skulle vælge et dyr, ville de fleste vælge en kat eller en hund. Men her lærer de noget om de smådyr, de kan finde i naturen og skal diskutere, hvordan man for eksempel viser, at en edderkop har otte ben. Og så forstår børnene det bedre og husker det bedre, når de bevæger sig og bruger kroppen".

Hun fortæller, at der er en emnekasse til "Biologien danser", hvor man kan arbejde med at formen kroppen som forskellige jungleblomster og at lave danse med udgangspunkt i naturens fødekæder.

Det hele er bygget op ud fra de læringsmål, der er på mellemtrinnet. Der er også et tilbud om workshop til lærerne i danseprojektet. Her kan lærerne selv prøve at bevæge sig som dyr og planter i naturen og skabe små koreografier.

"Lærerne deltager mere, hvis de har været på workshoppen først. Men ofte har skolerne et problem med tiden til det. Som regel er lærerne mest med på gulvet i begyndelsen af ugen, og mindre når der arbejdes med koreografi. Danserne har ansvaret for undervisningen og er opmærksomme på at skabe relationer til eleverne fra første dag, mens lærerne med deres aktive deltagelse er med til at validere projektet overfor eleverne", siger Marie Delgado Ebbesen.