Den største skeptiker i Vestjylland, kalder Carsten Bachmann sig selv, når det handler om ideen med at skulle danse og bevæge sig i naturfagene. Men i en mail underskriver han sig "den nu dansende biologi- & fysik/kemi-lærer". Han fortæller, at forandringen er kommet på et forløb på et par uger, hvor han har deltaget i en én-dags workshop med Operaen i Midten fra Holstebro og så en helt speciel uge, hvor hans 8. klasse har arbejdet sammen med teaterfolkene og ham.

Han har danset DNA-boogie og oplever, at rækkefølgen af fosfat, sukker og baser nu sidder i kroppen. Både hos ham og hos eleverne.

"Jeg er ikke nogen dansemus, men jeg har flyttet mig. Da jeg kom hjem fra workshoppen kunne jeg mærke base i venstre hånd og fosfor i højre hånd. Jeg har endda fremlagt det på lærerværelset. Jeg har oplevet, at det virker. Eleverne husker det klart bedre, når de bevæger sig. Jeg kan se, at de bevæger sig, når de skal huske det, og nogle af dem, der ikke tidligere forstod proteinsyntesen, de forstår det nu", fortæller Carsten Bachmann.

Det er metodikken "Write a Science Opera", som instruktør Pernille Elimar fra Operaen i Midten har lært fra sig. Undervejs er lærere og elever også blevet præsenteret for DNA-boogie med den dansende sciencelærer Dr. Richard Spencer. 

Fagligheden er med

På Ulfborg Skole har de brugt en uge på projektet, hvor skuespil, dans og bevægelse har været en del af naturfagsundervisningen i 8. klasserne.

"Jeg har fået et helt andet forhold til eleverne. Jeg ser dem anderledes og kender dem bedre, end jeg normalt kender de elever, jeg har i biologi og fysik/kemi. Vi har haft mange gode snakke undervejs. Selvfølgelig er en uge også meget tid, men jeg er sikker på, at jeg fremover kan bruge det i forløb ind imellem. Her i denne uge har det også været understøttende undervisning", siger Carsten Bachmann.

Ulfborg-elever danser atomets opbygning

Han frygtede, at det ville knibe med fagligheden indenfor naturfagene i projektet og fortæller, at han ofte har være udsat for lærere, der ville lave noget praktisk/musisk med voksne mennesker, men at det altid har været kunstigt og at han ofte har forladt seancen.

"Sådan havde jeg det under opvarmningsøvelserne på workshoppen, men så opdagede jeg senere, at der jo var en ide med alle øvelserne. De havde en plan, og da vi bagefter brainstormede over naturvidenskabelige emner, så gav de tidligere øvelser mening".

Carsten Bachmann tænker, at det også ville være en god ide at få tankerne her ind på læreruddannelsen.

Eleverne åbner sig mere

"Her på skolen har eleverne været helt med på ideen. Ingen har meldt sig ud undervejs. Nogle har været tilbageholdende og usikre, men når de har øvet sig i at stå ranke og skyde brystkassen lidt frem, når de skal optræde, så har de været med. Eleverne åbner sig mere undervejs, og en af mine kolleger har oplevet en meget stille elev, der efter dette forløb rakte hånden op for første gang og tog ordet i klassen", siger Carsten Bachmann.

8.-klasserne har opført nogle af deres danse og skuespil for de andre elever på skolen.

Da eleverne var i gang, havde en gruppe nogle problemer med at forstå proteinsyntesen, men så satte teaterfolk og lærere alle kræfter ind, og gennem koreografien fik eleverne forståelsen af det faglige.

Carsten Bachmann fortæller, at eleverne er medbestemmende, når det gælder bevægelser og koreografi. Når det så gælder om at vise, hvordan for eksempel en elektromagnet bevæger sig, så er det læreren, der vurderer om elevernes bevægelser passer til virkeligheden og korrigerer sammen.

Se også DNA-boogie med den dansende sciencelærer Dr. Richard Spencer via linket til højre for artiklen