Mens flere piger holder sig tilbage, har drengene ikke noget imod at kigge ned i de brønde, som Kattegatskolens tekniske serciceleder Jørn Christensen har taget låget af.

Elever løber om kap med deres egen lort

Hvem kommer først ud til rensningsanlægget: Elever, som skal løbe ni kilometer og løse opgaver undervejs? Eller en lort, som kun har halvt så langt, men til gengæld skal igennem flere pumper? Det prøver 8.-klasserne i Norddjurs Kommune at få svar på i et undervisningsforløb med motion, it og naturfaglig viden.

Offentliggjort Sidst opdateret
Hvornår holdt man op med at lede urensent toiletvand ud i åen i Grenaa, og hvad betyder en fælleskloak? Eleverne løser opgaver på ruten.
Spildevandsselskabet AqauDjurs har åbnet for kloaksystemet, så eleverne kan få et indtryk af spildevandets færd gennem Grenaa.
Det er en meget dårlig ide at falde i rensningsanlæggets store bassin til iltning af spildevandet, konstraterer Esben og Rasmus fra Vestre Skole på rutens sidste post.
Victoria, Kathrine og Camilla fra Ørum Skole føler sig sikre på sejren, da de begiver sig ud på den ni kilometer lange rute ud mod rensningsanlægget udenfor Grenaa.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Skal vi derhen og kigge ned", lyder det skeptisk fra en pige, som nikker mod to brønde uden låg ved Kattegatskolen i Grenaa.

"Ja værsgo, kom nærmere", siger hendes lærer, der har taget opstilling ved brøndene.

Få minutter senere byder teknisk serviceleder Jørn Christensen 340 elever velkomne. Samtlige 8.-klasser i Norddjurs Kommune er mødt op på Kattegatskolen for at deltage i et løb med fokus på spildevand. Det er derfor, Jørn Christensen har åbnet for de to brønde. Herfra sender en pumpe spildevandet fra skolens toiletter ud i kloaksystemet, og Jørn Christensen har en særlig bøn til eleverne.

"Vi finder både menstruationsbind, trusser og madpakker i brøndene. Der sidder en kværn i pumpen, som skærer det i småstykker, og når den er slidt op, koster det 40.000 kroner at skifte den ud. Så når I har noget, som skal smides ud, så smid det i skraldespanden og nøjes med at tisse og lave lort på toiletterne", siger Jørn Christensen.

Fire bordtennisbolde spiller rollen som elevernes lorte

Ideen til spildevandsløbet udspringer af, at rensningsanlægget uden for Grenaa har 25 års jubilæum. Den kommunale skoletjeneste og spildevandsselskabet AquaDjurs har lavet en hjemmeside om byens spildevandshistorie og med beskrivelse af, hvordan et rensningsanlæg fungerer. Den har skullet studere for at kunne løse opgaverne. Skolerne har også fået forslag til, hvordan klasserne har kunnet arbejde med spildevand i historie, geografi, kemi og idræt.

"Løbet er et eksempel på, at I kan lære rigtig meget om spildevand, samtidig med at I bevæger jer. I skal se, om I kan løbe om kap med jeres egen lort, så jeg kaster fire bordtennisbolde ned i brønden, og så ser vi, om det er jer eller boldene, som først kommer ud på rensningsanlægget. Jeg sætter min stemme på jer", siger skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen.

Sejssikre piger afviser at kigge ned i brønden

Ruten sender eleverne forbi et overløbsbygværk ved havnen, et mekanisk renseanlæg, hvis riste opfanger større ting i spildevandet og en pumpestation, inden de når i mål på rensningsanlægget uden for Grenaa. 

Inden afgang føler Kathrine, Victoria og Camilla fra 8. c på Ørum Skole sig sejrssikre. Også selv om de ikke har kigget ned i kloakken på Kattegatskolen.

"Det er for ulækkert", siger Kathrine.

"Ja, det er ikke lige os", supplerer Camilla.

"Det er heller ikke nødvendigt. Vi kan godt vinde alligevel, for vi er hurtige", triumferer Victoria.

Du dør, hvis du falder i rensningsanlægget

Trekløveret fra Ørum Skole bliver distanceret af Esben og Rasmus fra 8.c på Vestre Skole i Grenaa. Makkerparret løber igennem og når frem til rensningsanlægget efter en time og otte minutter. De skulle have fulgt ruten på løbeapplikationen Endomondo, men teknikken har drillet, så i stedet har de brugt et trykt kort.

De står nu ved et stort bassin, hvor spildevandet tilsættes ilt, som bakterier bruger til at omsætte afføringen. Hvis man falder i vandet her, vil man dø hurtigt. Hvorfor? lyder spørgsmålet på løbets sidste post.

"Det må være c", gætter drengene, som tror, at man dør, fordi trykket i vandet vil klemme lungerne flade. Men de aflurer lynhurtigt på ansigtsudtrykket hos medarbejderen fra rensningsanlægget, at de er forkert på den og retter straks deres svar til det korrekte b: Man drukner, fordi der ikke er nogen opdrift i vandet, så man kan ikke svømme op til overfladen.

"Vi har kun haft 30 minutter i skolen til at læse på en hjemmeside om rensningsanlæg, og vi har glemt, hvad vi læste. Jeg har i hvert fald, undskylder Rasmus sig.

"Du kunne da huske alle de årstal, vi skulle svare på", roser Esben.

Afgørende at arrangementet er gratis

Auning Skole stiller med fem klasser til løbet. Birthe Jacobsen har fire af dem til biologi og har siden sommerferien kørt et forløb om bakterier og deres betydning for at rense spildevand.

"Eleverne har arbejdet med bakteriernes opbygning, hvordan de formerer sig, og hvad de lever af. Nogle typer bruger ilt til at rense vandet for urin og afføring, og jeg sagde fra start, at vi ville slutte forløbet af med at besøge rensningsanlægget, som har store iltningstanke for at få bakterierne til at arbejde", fortæller Birthe Jacobsen.

Hun var ikke i tvivl om, at Auning Skole skulle deltage i løbet med alle fem 8.-klasser, ganske enkelt fordi dagen er gratis.

"Vi er så heldige, at vores ledelse har prioriteret lidt flere lærerkræfter i år, men så er der ikke råd til at tage på ture. Her er både deltagelse og bussen til Grenaa gratis. Men vi er også med på grund af det faglige indhold. Det er et udmærket undervisningsmateriale, vi har fået stillet til rådighed", siger Birthe Jacobsen.

Eleverne vil altid kunne huske dagen

Tilbage står svaret på løbets grundlæggende spørgsmål: Hvem når først ud til rensningsanlægget: Eleverne eller deres lort i skikkelse af de fire bordtennisbolde?

Svaret står hen i det uvisse. De fire bolde er for længst blevet fanget i en af kloaksystemets riste eller er blevet kværnet i en pumpe. Alligevel har eleverne haft en god dag, mener Anton Høgh, der underviser i naturfag på Kattegatskolen.

"Som værtsskole var vi selvvalgt til at deltage, men vi fandt hurtigt ud af, at det ville være et godt arrangement. Det kunne vi se i beskrivelsen. Læringen hænger ved, for eleverne vil altid kunne huske denne dag. Jeg husker selv den dag, vi var ude at fange haletudser i min egen skoletid", siger Anton Høgh.

Dagen viser en kreativ måde at integrere bevægelse i den faglige undervisning på og er også et eksempel på, hvordan skoler kan samarbejde med en virksomhed, mener han.

"Vi har kørt et forløb i geografi om kloakkens historie, så eleverne har lært om vand som en resurse, og når de skal løbe efter et kort, kommer verdenshjørnerne i spil. Det er svært at undgå at lære noget sådan en dag", siger Anton Høgh.

Du kan læse mere om spildevandets historie i Grenaa via linket til højre.