Fakta:

Fodspor i Evigheden - Bæredygtighed, pædagogik og dannelse

Forfattere: Mads Strarup, Michael Paulsen, Morten Ziethen, Stine Kragh, Martin  Hauberg-Lund Laugesen, Suna Christensen, Nanna Jordt Jørgensen, Katrine Dahl Madsen, Tejs Møller, Mia Husted, Kristian Anton Stender, Signe Tolstrup Mathiasen, Pia Halkjær Gommesen, Helene Dalbøl Bollerup og Peter Hobel. 

240 kroner

100 sider

Forlag: Systime

Jordskælvet i Lissabon i 1755 fik kirkeklokker til at ringe, ødelagde biblioteker og bygningsværker og dræbte 10.000 mennesker, som forbløffede og magtesløse stod midt i naturkatastrofen. Jordskælvet blev en katalysator for de ændringer i verdensopfattelse og menneskesyn, som oplysningstiden bragte med sig, ideer som stadig betragtes som grundlaget for den civilisation, vi i de sidste to århundreder har besunget, behørigt beundret, om end også løbende kritiseret. Nu indvarsler klimakrisen et nyt jordskælv under vores menneske- dannelses- og verdenssyn.

”Fodspor i Evigheden” er en samling artikler redigeret af Mads Strarup. Artiklerne behandler de nye udfordringer, pædagogikken og dannelsen står midt i, når bæredygtighed bliver en allestedsnærværende del af undervisningen.

Mads Strarup skriver i bogens forord: ”For hvor nogle skribenter har deres artikler forankret i forskning og filosofi, baserer andre deres artikler på konkrete, pædagogiske erfaringer – mens endnu andre formulerer sig med afsæt fra et mere visionært og værdibaseret fundament. Dette greb er valgt for at leve op til bogens egen intention om at inspirere så bredt som muligt. Nogle artikler vil inspirere meget direkte, og kan nærmest 1:1 overføres til egen undervisning og pædagogisk praksis, mens andre artikler kræver lidt mere ”drøvtygning”, hvorfor der i disse tilfælde kan være behov for genlæsninger.”

Det er en ret præcis beskrivelse af bogen, om end de lovede 1:1 overførsler er til at overse. Til gengæld er især en af overførslerne meget inspirerende og forklarer artiklernes - til trods for de forskellige vinkler – fælles pointe. Michael Paulsen og Morten Ziethen giver i deres artikel 'Livsvenlig uddannelse' et eksempel, som udfordrer vores traditionelle syn på naturen og det rationelle menneske. En skoleklasse indsamler en vandprøve fra et åløb. De undersøger den i klassen, og når timen er slut, hældes vandprøven ud i vasken. Erstatter man vandprøven med effekter – og mennesker – indsamlet til en undersøgelse af kulturen i et villakvarter, kan vi næppe forestille os at hælde effekter – og mennesker ud i kloakken efter endt undervisning. Paulsen og Ziethens pointe er, at vi må gøre op med vores syn på naturen som en scene for menneskets udfoldelse og snarere se på mennesket som en del af naturen. Flere af bogens artikler angriber netop dette verdenssyn og opfordrer til, at vi genreflekterer over vores opfattelse af, hvordan verden hænger sammen.

Klimakrisen bliver således vor tids jordskælv i Lissabon. Naturen råber så højt, at vi må genoverveje vores natursyn, så vi bliver i stand til for alvor og virksomt at inkorporere bæredygtighed i undervisningen.

”Fodspor i Evigheden” har en anden vigtig pointe, som igen er fælles for alle artiklerne: tværfaglighed. Artiklerne angriber tværfagligheden forskelligt. I forlængelse af kravet om nytænkningen af verdenssynet antyder bogen også, at vores opdelte syn på naturvidenskaben, samfundsvidenskaben og de humanistiske videnskaber trænger til en grundig omkalfatring. Naturvidenskaberne har ikke patent på sandheden, og de humanistiske fag kan bidrage med andet og mere end æstetiske fortolkninger af den oplevede virkelighed.

Disse radikale krav til nytænkning forklarer måske, hvorfor bogen ikke ligefrem vrimler med grydeklare undervisningsideer – og heldigvis for det. Der er krævende læsning, fordi vores verdenssyn står til en grundig renovering og fordi renoveringen lægges i hænderne på den reflekterende praktiker i undervisningslokalet.

”Fodspor i Evigheden” er en overskuelig – 100 sider - samling af velskrevne artikler, som sætter gang i nødvendige refleksioner hos læseren.