Test skal altid kobles med andre billeder af eleven. Man finder ikke det ene sande billede af en elev ved nogen test, mener de to læsevejledere.

"Jeg regner ikke med, at en test af 28 elever i en klasse giver et 100 procents korrekt billede. Det kan ingen test. De skal altid kobles med et fagligt blik, andre test og hverdagen. Men hvad er det for et alternativ, kritikerne mener er bedre? De nationale test bruger vi gerne her i Billund Kommune. Jeg kan godt lide de nationale test, og det generelle billede her er, at de nationale test ikke er misvisende. Lærerne placerer oftest eleverne samme sted fagligt som den nationale læsetest gør, , men enkelte resultater kan være en øjenåbner, hvorfor det er så vigtigt resultaterne fra de nationale test analyseres og debatteres med fokus på det efterfølgende pædagogiske arbejde", siger Iben Stavnsbo Sørensen, der er læsekonsulent i Billund Kommune.

Hun understreger, at hun taler ud fra sine oplevelser med testene i hverdagen og ikke ud fra nogle algoritmer eller andre tekniske ting, som de to forskere Svend Kreiner og Jeppe Bundsgaard gør opmærksomme på i deres kritik. Men det betyder ikke, at hun ikke kan finde kritikpunkter - det kan man ved alle test.

"Undervisningsministeriet beskriver udmærket, hvordan man skal bruge de nationale test, og de svarer også fint på alle kritikpunkterne", siger hun.

Ny undersøgelse: Nationale test måler både forkert og usikkert 

Vigtigt at kunne se progressionen

Læsevejleder og dansklærer Karen Vestergaard Hansen fra Sdr. Omme Skole kan godt lide, at de nationale test er hurtige at tage, men siger, at de selvfølgelig aldrig skal stå alene. Det må ingen test.

"Vi kan hurtigt se, om et barn har nogle udfordringer, og vi kan se progressionen, fordi vi her i kommunen bruger Beregneren, hvor vi får tal på elevernes progression. Når vi skal bruge de nationale test, så kan vi jo lige så godt bruge dem til noget fornuftigt. For eksempel kan vi ret hurtigt se, om vi skal teste et barn yderligere eller måske give en ordblindetest", siger Karen Vestergaard Hansen.

Beregneren, som Billund Kommune bruger, er nærmest et excel-ark, som man sætter resultaterne ind i og derved kan se elevernes progression eller mangel på samme.

Trods Aalborgs kursændring om nationale test: Skoleleder vil stadig bruge 'Beregneren' 

Også dansklærer Gitte Poder fra Vorbasse Skole synes, at de nationale test er et rigtig godt redskab. Alle tre fremhæver læsetesten som et godt redskab til dansklærerne og til at kunne se, om et barn for eksempel er ordblindt.

"En elev kan jo godt være lavt præsterende generelt, men hvis vi kan se en progression og en god udvikling hos eleven, så er det fint. På samme måde kan en elev, der har præsteret i mellemgruppen, godt vise sig at være gået i stå fagligt, og det skal man jo også være opmærksom på. Her er den nationale test i læsning et godt redskab", mener Gitte Poder, der er dansklærer i udskolingen. 

Negativ omtale af nationale test

Iben Stavnsbo Sørensen skrev til Folkeskolens redaktion, at hun finder fagbladets dækning af de nationale test al for ensidig, og at hun er træt af "de evindelige negative artikler om de nationale test". Men henvisning til bladets egen formålsbeskrivelse om, fagbladet bør give læserne nyheder, baggrund og perspektiv, så de selv kan tage stilling til forhold om undervisning, læring og arbejde i folkeskolen og være "alsidigt, debatskabende og kritisk", synes hun ikke, Folkeskolen   og folkeskolen.dk har levet op til målet, når det gælder de nationale test.

Danskerne dumper de nationale test 

"Jeg selv finder de nationale test yderst anvendelige grundet flere parametre fx muligheden for oplæsning i tekstforståelse og sprogforståelsen for elever i bl.a. ordblindevanskeligheder - her kan disse elever rent faktisk score fantastiske resultater med LST, muligheden for at koble de nationale test med andre tests samt hverdagsevaluering og med fokus på de normative tal og progressionen få øje på elever i eventuelle ordblindevanskeligheder, som ellers hænger i med neglene og bruger enormt megen tid og mange ressourcer på at dække over evt. afkodningsvanskeligheder… og jeg hører lærere sige, resultaterne passer til deres professionelle evaluering", skrev hun.

"Jeg bliver provokeret, når der står så meget dårligt om de nationale test i fagbladet.De nationale test er her, så lad os nu bruge dem fornuftigt! Ingen børn skal jo kunne svare på alle spørgsmål i testene, men det handler også meget om, hvordan vi taler om test i klasselokalet og overfor forældrene. De skal have information, og børnene skal lære strategier om hvad man bedst kan gøre, når man finder at noget er svært", siger Iben Stavnsbo Sørensen.

"Vi er nogle, der mener, at de nationale test kan bruges til noget. Som to yderpunktet nemlig gøre opmærksom på elever i vanskeligheder problemer og til at puffe til de fagligt dygtige elever. Der står jo professionelle mennesker bag, Lærerne er professionelle og vi kan godt bruge de nationale test til noget", siger hun.

Resultaterne er ok

Læsetesten i de nationale test er en nem guidning for dansklæreren, mener Gitte Poder. Hun fortæller, at nogle elever synes, det er længe at sidde med en test.

"Vi guider de elever, der har særlige behov, sådan at de får taget nogle pauser undervejs. Alle vil i de nationale test støde på opgaver, som de ikke kan svare på, og derfor har vi gjort noget ud af at forklare dette for eleverne. Det er almindelig opdragelse af eleverne. Vi tager mange forskellige test, også inden for forskellige områder, som vi har fokus på. Jeg oplever ikke problemer, hverken i andre test eller i de nationale test. Resultaterne virker ok for mig", siger Gitte Poder.

Læsevejleder på Sdr. Omme Skole Karen Vestergaard Hansen har oplevet elever, der synes, at de nationale test er svære og har grædt over dem.

"Men måske skal alle elever ikke igennem de nationale test. For eksempel kan de slippe for dem, hvis de har svært ved det".

Hun mener, at de nationale test selvfølgelig skal undersøges og holdes øje med, men hun finder det bestemt ikke nødvendigt at sætte dem i bero.

"Det virker som at skyde duer med kanoner. Der skal jo være nogle svære spørgsmål også, men det handler om, hvordan man taler om det i klassen. Jeg fortæller eleverne, at testene er mit redskab og at det handler om at se, hvordan det går med deres læsning. At en elev i 2. klasse ikke ved, hvad en merskumspibe er, er jo helt ok. Det ved de heller ikke i 8. klasse. Men bare testen kommer godt rundt og viser os, hvilke vanskeligheder eleverne eventuelt har, så er det fint. Og det synes jeg læsetesten gør", siger Karen Vestergaard Hansen.

Iben Stavnsbo Sørensen mener, at det ofte er de fagligt dygtige elever i 2. klasse, der kommer til at opleve at testen kan være svær og blive kede af, at de ikke kan svare på det hele.

"Det er, fordi de hedder nationale test - nogle bliver meget nervøse over test, fordi de vil være perfekte og svare rigtig på alt. Derfor handler det også meget om, hvordan man taler om de nationale test overfor elever og forældre, at man forklarer det godt for dem. Ingen børn skal kunne svare på alle spørgsmålene - det ligger i den adaptive opbygning - men man kan lære nogle strategier til, hvordan man klarer noget, når man finder det svært", siger Iben Stavnsbo Sørensen og peger på en film fra Undervisningsministeriet, man kan bruge i den situation - se link nedenfor.

Hun understreger, at det jo netop er professionelle lærere, der vurderer testene og bruger dem pædagogisk.

København: Resultater fra nationale test må ikke bruges mod skoler