Sarah Urgaard

Hvordan inkorporerer man bedst provokationskunst i sin undervisning?

”Jeg tænker rigtig meget over, hvad der kan være sårende for eleverne. Det er der sikkert nogle, der vil synes er noget fis, men jeg tror på, at man skal være opmærksom på, at eleverne ikke altid selv vælger at være der, og at man derfor bliver nødt til at tage et hensyn, når det kommer til kunstværker, der kan virke provokerende.

”Der er jo store forskelle på, hvad jeg synes er provokerende, og hvad mine elever synes er provokerende. Derfor ville jeg altid starte et forløb med et provokerende kunstværk med at spørge eleverne eksplicit ind til, hvad det er eleverne finder provokerende, hvori det provokerende opstår, og hvordan man forholder sig til provokationen – uanset om man selv er medskaber af den eller bliver provokeret af noget som andre har sagt eller gjort. Jeg tror, at den her dialog er mega vigtig, og den vil jeg altid have med mine elever, før jeg ligger mig helt fast på, hvad vi konkret skal dykke ned i”.

Er der grænser for, hvilken provokationskunst man kan inddrage i undervisningen?

”Starter man med en indledende snak om, hvad eleverne bliver provokeret af, så synes jeg, at man efterlader et større rum for, hvad man kan undervise eleverne i. Og så er der sådan set ikke nogen faste rammer for, hvad man må og ikke må tage med, synes jeg. Særligt fordi eleverne får rigtig meget med fra undervisningen. Ikke kun fordi de lærer deres egne grænser bedre at kende, men også fordi de lærer de andres grænser at kende og får en bedre forståelse for, hvordan det kan være forskelligt”.

Hvorfor er det vigtigt at have provokationskunst med i billedkunstundervisningen?

”Jeg synes, at det er vigtigt at have provokationskunst med i undervisningen, fordi det præsenterer eleverne for endnu en brik i det, der gør dem til dem. Eleverne skal jo dannes, og jeg synes det her med at mærke sine egne grænser er en vigtig del af det”.

Lykke Andersen

Hvordan inkorporerer man bedst provokationskunst i sin undervisning?

”For mig handler det om at gøre eleverne opmærksomme på, at billedkunsten ikke kun handler om pæne billeder. Billeder er også kommunikation. Den provokerende kunst kan give eleverne en forståelse af, at billedkunstfaget også er et kommunikationsfag. På den måde lærer man også eleverne, at de qua deres håndværk indenfor billedkunsten kan kommunikere et budskab”.

Er der grænser for, hvilken provokationskunst man kan inddrage i undervisningen?

”Jeg vil altid tænke over hvilke billeder jeg inddrager i undervisningen afhængig af hvilken aldersgruppe det handler om. Fx ville jeg overveje hvilke billeder med nøgenhed jeg vil anvende. Det skyldes, at nogle elever slet ikke vil kigge på billedet og det kan spærre for den videre samtale.

”Jeg synes det er vigtigt at fortælle eleverne om, hvad kunsten også kan, og undersøge hvorfor man kunstneren ønsker at provokere. Hvorfor kunst kan påvirke folk og sætte noget på spidsen. Det synes jeg ikke, at der er nogle problemer i. Eleverne bliver også provokeret af de her værker, og det er også en vigtig del af læringen”.

Hvorfor er det vigtigt at have provokationskunst med i billedkunstundervisningen?

”De er gode til at illustrere hvordan billeder kan kommunikere. Billederne kan åbne for andre synsvinkler og andre samtaler, så vi ikke bare tror, at billeder kun er noget, der hænger og pynter. Så på den måde er værker, der provokerer, en vigtig del af undervisningen”.