Inspiration - Billedkunst
Lortemonstre og toiletuniverser: Selv de tilbageholdende elever sprang ud i det
Jo mere eleverne fik lov til, des mere fordybede de sig i magiske universer. Positive forventninger var gennemgående, da tre lærerstuderende afholdt workshop i billedkunst for 3. årgang.
Der bliver tegnet alt fra enhjørningepaladser til lortemonstre og toiletverdener, mens eleverne fra 3. årgang sidder fordybet i arbejdet med at udvikle deres magiske universer. Lokalet, vi befinder os i, er lille og slidt, men på et bord i midten ligger bøger, prototyper og udprintede billeder fra film og serier, som alt sammen relaterer sig til magiske verdener.
I anledning af Billedkunstens Dag udarbejdede vi, billedkunststuderende på Campus Carlsberg, en workshop for 3. årgang fra Rådmandsgade Skole på Nørrebro i København. En workshop som kulminerede i en stor udstilling.
Under det overordnede tema fællesskaber og monumenter i det offentlige rum, tog vi udgangspunkt i en konkret kunstinstallation på Vestre Kirkegård, hvor man kan træde igennem en stor firkantet portal i bronze.
Symbolikken åbner nemlig op for noget, vi tænker, de fleste børn på den ene eller anden måde kan relatere til: Magiske universer, -verdener og portaler.
Den anden side af portalen
Vores workshop bestod af tre faser. I den første talte vi med eleverne om portaler og fantastiske verdener i litteraturen, computerspil og film. Vi fik dem varmet godt op og åbnet op for deres baggrundsviden om det, vi skulle beskæftige os med.
I anden fase skulle eleverne parvis skabe deres egne fantastiske verdener. Her skulle de forestille sig, at de var trådt igennem en magisk portal og gennem skitser vise, hvad de så på den anden side.
I tredje og sidste fase skulle eleverne arbejde tredimensionelt med deres verdener. De kunne vælge at skabe en souvenir fra deres verden eller lave et tableau eller scene med udvalgte materialer, som vi stillede til rådighed. Alle elevers individuelle værker skulle så indgå i ét samlet værk, og derfor var udvalget af materialer det samme for alle med blå som gennemgående farve.
Vi så det slet ikke som et problem
Som lærerstuderende er det altid spændende at afprøve de undervisningsforløb, man nøje har gennemtænk og udviklet, i praksis. Især i billedkunst og de øvrige praktisk/musiske fag mærker vi denne begejstring, da undervisningsformerne og -lokalerne ofte opfordrer til andre og mere legende aktiviteter, end det vi er vant til fra de boglige fag.
Den kreative tankestrøm, som eleverne fik i billedkunstlokalet, prøvede vi at indfange i første fase af workshoppen gennem dialog og en udprintet billedbank med inspirerende billeder.
Eleverne viste os præcis den kreativitet og opfindsomhed, som vi havde forventet. Nogen vil måske sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt lortemonstre og magiske toiletuniverser hører til i en kreativ proces, men eftersom børnene kunne argumentere for deres valg og idéer, så vi det slet ikke som et problem.
Det var vigtigt for os at nikke anerkendende, når eleverne spurgte om de måtte gøre det ene, eller tegne det andet. Det var som om, at jo mere, de måtte, desto længere ind i arbejdsprocessen og det magiske univers kom de.
Skitserne blev lavet i makkerpar, men det kreative produkt kunne laves enten med makkeren eller alene. Et par af eleverne fortsatte med at arbejde sammen med deres makker, mens overraskende mange af børnene kastede sig ud i den individuelle kreative proces. Vi lagde særligt mærke til én elev, som i begyndelsen virkede tilbageholdende og kiggede meget på, hvad makkeren gjorde. Her endte eleven med at være helt selvkørende og langt inde i sin egen kreative boble.
Flere af børnene kom tilbage fra spisefrikvarteret og fortalte, at de havde talt om deres idéer med hinanden, før de igen kastede sig ihærdigt over projektet.
Vi valgte at gennemføre undervisning med en tilgang til eleverne som motiverede, kreative og ansvarlige mennesker. Heldigvis gav de os på intet tidspunkt grund til at tænke andet. De arbejdede koncentreret og legende, alt imens de idéudviklede, jokede og endda havde overskud til at spørge ind til, hvem vi var, og hvad vi lavede.
Vigtigst af alt fik hver og en produceret noget, de kunne være og var stolte af.