Normalt handler literacy om at afkode og forstå forskellige typer tekster. Men i et nyt stort europæiske forskningsprojekt 'Expect_Art' er forskere fra seks lande gået i gang med at undersøge børns kulturelle literacy – altså deres evne til at forstå og bruge æstetiske udtryksformer i og uden for skolen. 

Og det er vel at mærke både den kunst, de bliver præsenteret for og producerer i timerne i billedkunst, musik og alle de andre fag, men også den, de forbruger og skaber af egen drift i pauserne og i forbindelse med lokalmiljøet.

”Vores overordnede formål er at styrke børnenes kulturelle literacy. Men vores udgangspunkt er, at børnene allerede har literacy, som lærerne kan bygge ovenpå. Vi vil gerne styrke børnenes mulighed for selv at komme til udtryk og for, at de evner de har, bliver set. Det håber vi at kunne gøre lærerne mere opmærksomme på”, fortæller forsker Gro Hellesdatter Jakobsen.

Den danske del af projektet bliver kørt i et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Professionshøjskolen Absalon og Instituttet for Børnekultur i Viborg, og det er de to forskere Søren Sindberg Jensen og Gro Hellesdatter Jacobsen, der leder på projektet.

Tegning i matematikbøger kan også være æstetik

Der er forskellige vinkler på den kulturelle literacy i de forskellige lande. I den danske del har de to forskere valgt at se på skoler, der ligger på kanten af udsatte boligområder, for særligt at lytte til elever, som normalt ikke bliver hørt.

”Vi vil gerne tage et resurseperspektiv på børnenes forhold til kultur. Vi er meget eksplorative, så vi går ind og se på den undervisning, som skolerne selv finder relevant, uanset om det foregår i billedkunst eller i andre fag. Børnene gør jo en masse ting uden for skolens og de voksnes rækkevidde, når de tegner i matematikbøgerne, ser musikvideoer og lærer hinanden danse”.

Forskerne vil ikke kvalitetsbedømme, men alene se på, hvor børnene har berøring med eller udøver noget, der hører ind under de syv kunstformer maleri, skulptur, musik, performance, film, litteratur og arkitektur.

De æstetiske mellemrum er måske væk

Det er et kvalitativt projekt, så de kommer ikke til at måle på, hvor meget eleverne er i berøring med kunst. Men de kommer til at registrere, hvad de ser og hvordan eleverne reagerer på de projekter, de sætter i gang.

”Vi kan jo forestille os, at det æstetiske og kreative er gledet ud i takt med, at skolen har fået et stort læringsfokus. Så det er klart, at vi vil være interesserede i, hvor meget det fylder i timerne, og om de æstetiske mellemrum er blevet mindre". 

Forskerne er et år inde i projektet og skal i det kommende år ud at observere på skolerne, og i det omfang skolerne ønsker det, sætte kunstprojekter i gang. 

Det tredje år skal de bruge på at udvikle en sommerskole for lærerstuderende og pædagogstuderende, udarbejde et undervisningsmodul, undervisningsmaterialer, en håndbog for lærere og en interaktiv hjemmeside til lærere, pædagoger og elever og til at få dialoger i gang på tværs af Europa.