"Vi bliver max udfordret af de praksisfaglige fag", siger skoleleder på Snedsted Skole i Thisted Birthe Hjortdal om, at eleverne fra næste år skal have håndværk og design, madkundskab, musik eller billedkunst som et toårigt valgfag.

På Snedsted Skole har man nemlig blandt andet arbejdet med at skabe valgfag, der rammer drenge, som er glade for at køre traktor. Skolen har oprettet et naturfag, hvor der er fokus på blandt andet jagt og fiskeri og et håndværk og design-valgfag specifikt rettet mod drenge.

De fag risikerer at forsvinde, når skolen til sommer bliver forpligtet til, at alle elever, der begynder i 7. klasse, skal vælge enten håndværk og design, madkundskab, musik eller billedkunst.

"Hvor er faget til drengene, når de kun kan vælge musik, billedkunst, håndværk og design eller madkundskab? Det er bekymrende", siger Birthe Hjortdal.

Opråb: Styrket praksisfaglighed kræver efteruddannelse 

Politikerne ødelægger valgfag

Det er en bekymring, som deles af hendes formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

"Politikerne er ved at ødelægge velfungerende valgfag. Det kan smadre de gode valgfag. Der kommer til at ske noget negativt på den her bekostning. Den store frihed, som politikerne taler om ved reformændringen, smadrer skolernes egne valgfag. Det mest deprimerende ved politik er, når de går ind i maskinrummet og forhindrer os i at gøre noget fornuftigt", siger Claus Hjortdal.

Også i Brønderslev regner ungdomsskoleleder Peter Vestergaard med, at det vil få store konsekvenser for ungdomsskolens samarbejde med folkeskolen om valgfag.

Brønderslev Ungdomsskole har siden skolereformen fra 2014 varetaget valgfag for 60 procent af overbygningseleverne i kommunen. Målet har været at give eleverne indflydelse på, hvilke fag der skulle være en del af deres længere skoledag.

 Ministeriet: Der bør være lærere nok til valgfag i de praktisk-musiske fag 

"Som jeg ser det nye tiltag med obligatorisk valgfag, fratages de unge stort set denne ene mulighed for selv at have indflydelse… reel indflydelse på deres skoledag. At gøre valgfag obligatorisk og af 2 års varighed (reelt kun mulighed for at vælge ét af 2-4 fag) vil ikke gøre de unges skoledag mere spændende og varieret. Set i lyset af de erhvervsorienteret fag, der i dag tilbydes eleverne i Brønderslev kommune, vil obligatorisk Håndværk & Design, ikke motivere eleverne til en erhvervsuddannelse, snarere tværtimod. I dag kan eleverne vælge flere forskellige fag, og alligevel nå at komme væsentlig dybere ned i dem", skriver han i et brev til Folketingets Undervisningsudvalg.

Per Vestergaard foreslår, at kommuner og skoler også fremover kan tilbyde erhvervsrettede valgfag.

 Her er partiernes forslag til styrkelse af de praktisk-musiske fag 

Riisager: Skoler kan stadig tilbyde mangfoldige valgfag

Undervisningsminister Merete Riisager understreger i et svar til Per Vestergaard, at kommunerne stadig kan arbejde med elevernes 2. valgfag i 7. og 8. klasse og elevernes valgfag i 9. klasse.

"Kommunerne vil derfor stadig have god grund til at arbejde med udbuddet af valgfag og vil stadig have mulighed for at tilbyde kommunale valgfag", står der i brevet fra Merete Riisager.

Men hvis skolerne tilbyder et andet valgfag i 7. og 8. klasse vil det betyde, at eleverne får over 35 timer om ugen. Dermed kommer eleverne over de 1400 årlige timer, som politikerne har bestemt, eleverne maximalt må have.

Der er dog en undtagelse, når det gælder valgfag. I et svar fra Undervisningsministeriet står nemlig, at:

"Der er givet mulighed for at se bort fra loftet i forhold til elever, der vælger mere end et valgfag for så vidt angår de undervisningstimer, der vedrører andet og eventuelt tredje valgfag. Denne mulighed er begrundet i, at loftet på 1.400 timer har karakter af et værn af eleverne og har den betydning, at eleverne ikke skal kunne forpligtes til mere skolegang, end loftet bestemmer".

Men Claus Hjortdal tror, at udbuddet i realiteten bliver begrænset på skolerne. Han mener, at mange skoler ikke kan udbyde valgfag uden for skoletiden, og at det vil give eleverne en endnu længere skoleuge, hvilket politikerne jo ikke ønsker.

"Der er også en masse elever, der måske heller ikke er interesseret i det. Det handler meget om at gøre det, som den enkelte skole mener, er det rigtigste i forhold til de elever, man har. Hvis politikerne mener, at vi har en udfordring, fordi vi sender for få på erhvervsskole, så skal vi have retten til at gøre det, som vi mener, er rigtigt", siger Claus Hjortdal.

Skoleleder Birthe Hjortdal har svært ved at se, hvordan man fortsat skal kunne have det samme udbud af valgfag, som Snedsted Skole har i år.

"Umiddelbart tror jeg, at vi kommer til at udbyde madkundskab og håndværk og design næste år", siger hun.