Eleverne klippede ord i bøger for at skabe deres digte og rap-tekster.

Lejre satser massivt på kunst og kultur i skolen

Alle børn skal møde kunst og kultur på alle klassetrin hvert år i hele deres skoletid. Sådan ser det ud i Lejre nu. Minimum en uge om året med kunst. Det giver mening for mig, fortæller en dansklærer, som har arbejdet med spoken word.

Offentliggjort
Lars Høgsbroe og Stik Op Jacob optrådte for eleverne, så de fik en fornemmelse, af hvad deres kunst kan.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I øjeblikket er 9.-klasserne på skolerne i den midtsjællandske kommune i gang med et danseforløb. 3.-klasserne arbejder med musik, og om et øjeblik starter det næste billedkunstforløb i 2. klasse. Hvert klassetrin har sin kunstretning og sit forløb, som er designet af kommunen i samarbejde med lærere og kunstnere, så det er klar til brug.

"Et barn i Lejre Kommune kommer fra vuggestue til 9. klasse gennem alle kunstretninger: Arkitektur, håndværk og design, musik, billedkunst, scenekunst, litteratur, film og kulturhistorie, og nogle af genrerne når de at møde flere gange. På hvert forløb er der tilknyttet mindst én kunstner, som børnene møder gennemsnitligt seks timer", fortæller Sonja Mie Eliassen, som er projektleder og souschef på Lejre Musikskole. Håndværk og design er ikke direkte med i forløbene, men indgår som design og arkitektur.

I gennemsnit møder barnet kunstneren seks timer, men forløbene er forskelligt bygget op. De er udviklet af kunstenerne og styregruppen og en lærer, som har eleverne i det fag på det klassetrin, som har været med inde og kvalificere det. Og alle involverede lærere har været på en tre timers workshop i området i før skoleårets begyndelse.

"Workshoppen forbereder også til forløbet. Hvad kan kunstnerne forvente af lærerne, og hvad kan de forvente af kunstnerne? Så det er både helt ned i det praktiske og i det mere teoretiske, for det skulle gerne give nye redskaber til lærerne. Forløbet er et oplæg, men de må selv om, hvordan de vil arbejde videre med det. Det vigtigste er mødet mellem lærer og kunstner, og at lærerne føler sig klar til forløbet", fortæller hun.

De møder begejstrede professionelle

Anja Daniel, som underviser i dansk og madkundskab på Hvalsø Skole, har arbejdet med forløbet spoken word med sine 8.-klasser. Her skulle eleverne i løbet af 3 dage skrive deres egne tekster - enten beatpoesi eller rap.

Timer med digte og Legomodeller

"Vi lærere var på workshop i slutningen af sommerferien, hvor vi blev klædt på til at arbejde med vores elever. Op til ugen arbejdede vi med nogle øvelser i min 8.-klasse: Scenefremtræden og stemmebrug og gennemslagskraft på en scene. Så kastede vi os ind i ugen, hvor to kunstnere startede det op sammen med elever, var med undervejs og sluttede af. Ind i mellem var vi på biblioteket og ind i mellem danskklassen. Og til sidst kulminerede det i et spoken word-show, hvor eleverne fremsagde deres eget digt eller rappede deres egen tekst".

Skolen havde besøg af beat-poet Klaus Høxbroe og rapperen Stik Op Jacob. Anja Daniel mener, at lige præcis en genre som lyrik bliver mere levende og autentisk for eleverne, når de møder nogle, der lever af lyrik.

"Det er vigtigt, at de oplever, at man kan lege med sproget. Her møder de nogle professionelle, som virkelig kan noget med ord, og kan smitte dem med noget begejstring. Det er jo noget andet end at møde mig som dansklærer".

Vi kan vende tlbage til det senere

Hun fortæller, at eleverne var meget optagede af forløbet, de lyttede til kunstnerne, når de rappede og fremsagde digte, men de gik også meget ind i de workshops, som blev sat i gang af kunstnerne.

"Det er helt klart noget, jeg vil bruge som referenceramme, næste gang vi arbejder med lyrik, hvilket vi jo gør løbende frem til afgangsprøven. Det vil være et nedslag, vi kan gå tilbage til. Og så er der helt konkrete øvelser, de brugte i forhold til at åbne sproget op. Fx skulle man beskrive et sted; hvordan det så ud, hvordan det lyder og dufter. Det er en måde at starte på et lillebitte digt, hvor man arbejder meget sansende. Det er en meget enkel øvelse at kaste ind i sin undervisning".

Anja Daniel synes, at forløbet gav god mening, som noget hun som lærer kunne støtte sig op ad, og der var god frihed til at strikke det sammen, så det passede til hendes klasse og den måde, hun er på med elevgruppen.

Elever er medskabere af nyt undervisningsmateriale om nordisk kultur

Projektet har kørt som pilotforsøg sidste år og kører nu i fuldt flor på alle klassetrin i år.

"Vores høje vision er, at de skal lære den kreative tanke. At de selv skal skabe og arbejde med at turde fejle. Tænke nye tanker og turde kaste sig ud i noget nyt.  De skal selv lave et danseforløb, når de har lært, hvad en koreografi er. De skal ikke bare se en forestilling, men de skal selv arbejde med drama. Det med igen og igen at blive præsenteret for nye måder at bruge sin krop på, giver modet til at turde tænke anderledes", siger projektleder Sonja Mie Eliassen.