Har jeres kommune en bevægelsesstrategi? Har den motoriske indsatser for eleverne? Er der nedsat fagteam på skolerne, der arbejder med en råd tråd i idrætsundervisningen? Har skolerne bevægelsesvejledere?

Det er nogle af de spørgsmål, Dansk Skoleidræt hvert år stiller landets kommuner i kortlægningen Skoleidrætskommuner.

Er svarene tilstrækkeligt positive, får kommunen nemlig prædikatet 'skoleidrætskommune'.

Og den udmærkelse er der i år 12 kommuner, der har gjort sig fortjent til. Det er et fald fra 14 kommuner sidste år.

38 kommuner har svaret på Dansk Skoleidræts spørgsmål i år, og det er en stigning fra 32 kommuner i 2023. I løbet af de tre år undersøgelsen er blevet gennemført, har i alt 59 kommuner deltaget.

De 12 kommuner, der kan kalde sig skoleidrætskommune i 2024 er fordelt jævnt ud over hele landet: Brøndby, Fanø, Frederiksberg, Horsens, Høje-Taastrup, Skive, Slagelse, Svendborg, Sønderborg, Tårnby, Vejen og Viborg.

Sætter idræt og bevægelse på dagsordenen

Ifølge formand for Dansk Skoleidræt Finn Kristensen oplever foreningen, at indsatsen er med til at sætte idræt og bevægelse på dagsordenen i landets kommuner.

"Det kan for eksempel være ved, at de skriver det ind i eksisterende politikker eller ved, at de vedtager helt konkrete handlinger, som er med til at udvikle området. Det er glædeligt, at kortlægningen af skoleidrætskommuner på den måde skubber til initiativer, som forhåbentlig i sidste ende er med til at give eleverne en mere aktiv skoledag", siger han i en pressemeddelse.

Kortlægningen indeholder spørgsmål inden for i alt otte kategorier. Nogle besvares af registerdata, som Dansk Skoleidræt selv kan hente, andre på kommunernes egne tilbagemeldinger.

På baggrund af de samlede besvarelser er kommunerne vurderet ud fra en række kriterier og vægtninger – og indplaceret på et danmarkskort med én af tre grønne nuancer, hvor den mørkegrønne udløser titlen skoleidrætskommune.

Kortlægningen viser også, at 19 kommuner kommer ind i den mellemgrønne kategori. Det indikerer ifølge Dansk Skoleidræt, at de vil være kandidat til at blive skoleidrætskommune i 2025.

"Vi oplever, at kommunerne ser kortlægningen som et redskab til at blive bedre inden for idræt og bevægelse i skolen - og det har lige fra start været formålet med initiativet. Så udover at det giver anledning til dialog og refleksion internt i kommunerne, så får de et klart praj om, hvor de kan forbedre deres indsatser. Både internt i samarbejdet mellem skoler og forvaltning, men også eksternt i forhold til at indhente sparring på områder, hvor man ikke scorer højt", siger Inge Dinis Jensen, formand for Dansk Skoleidræts Kreds- og kommuneudvalg.

Her kan du dykke ned i skoleidrætsstatus i din kommune.