For nylig udkom regeringens trivselskommission med 35 anbefalinger til at højne trivslen for børn og unge. To af dem har direkte relation til idrætsfaget.

For det første lyder det i en anbefaling, at der skal mere fysisk aktivitet og bevægelsesglæde ind i børn og unges liv. Og en anden lyder, at børn og unge skal tilbydes sunde og realistiske kropsidealer.

Zoomer man ind på, hvad de to anbefalinger kan få af betydning på skoleområdet, bakker Trivselskommissionen op om udarbejdelsen af den strategi for bevægelse i skolen, der blev vedtaget som afløser for minutkravet om bevægelse i den seneste store politiske skoleaftale.

Hvad angår anbefalingen om sunde kropsidealer foldes skolens rolle ud til at indebære, at der i arbejdet med de nye fagplaner sikres fortsat undervisning i krop og identitet, og at der skal sikres trygge omklædningsfaciliteter.

Det opnås ifølge kommissionen ved, at omklædningsrummet bliver smartphonefri zone, ved at skabe indbydende fysiske rammer, og ved at der "med fordel kan være en voksen til stede i grundskolens omklædningsfaciliteter".

Karin Ingemann er udviklingschef i Danmarks Idrætsforbund (DIF) og et af de 11 medlemmer i Trivselskommissionen. Her har opgaven lydt at opliste risikofaktorer og beskyttende faktorer, når det kommer til børn og unges trivsel.

"Bevægelse og aktivitet er en enorm beskyttende faktor for børn og unges udvikling og dermed også trivsel. Inaktivitet er en stor risikofaktor. Derfor har vi fra start været optagede af at have bevægelse med i anbefalingerne", siger hun til folkeskolen.dk/idræt.

Dansk Skoleidræt: Et megavigtigt fokus

I rapporten oplister kommissionen seks samfundstendenser, de udpeger som betydningsfulde for børn og unges trivsel. En af dem lyder, at idealer, herunder kropsidealer, er under forandring.

Det er i det lys, man skal se anbefalingerne om blandt andet at gøre omklædningen mere tryg for eleverne, fortæller Karin Ingemann.

Hun peger særligt på forløbet Spejlven fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og Anti Doping Danmark som en inspiration:

"Vi synes, det er vigtigt at få talt om, at vi alle ser forskellige ud, og at det, man ser på de sociale medier, ikke er virkeligheden".

Malene Tønder er idrætslærer og formand for Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg. Hun glæder sig over, at der er blevet plads til to anbefalinger om idræt og bevægelse i kommissionens endelige rapport.

Og hun bemærker, at anbefalingerne relateret til omklædning ikke ligger langt fra foreningens såkaldte princip for bad efter idræt, som senest blev revideret i efteråret.

"Det er et megavigtigt fokus, der også ligger os på sinde og har gjort det længe", siger Malene Tønder.

Ikke altid muligt at have en voksen med

Hun understreger, at det i dag er forskelligt, om der er voksne med i omklædningsrummet, og at der også fremadrettet skal være plads til forskellighed.

”I indskolingen er man typisk med i omklædningsrummet, men i udskolingen kan de have sværere ved, at der er en voksen. Det er meget afhængigt af situationen. Det vigtige er, at vi har en dialog omkring det, og at vi som idrætslærere er vores rolle bevidste omkring tilsynet i omklædningsrummet", siger Malene Tønder og tilføjer, at der også kan være praktiske hensyn at tage højde for:

"Selv om man for eksempel typisk bestræber sig på at have en idrætslærer af hver køn på en årgang eller klasse, kan det af skematekniske årsager ikke altid lade sig gøre".

Praktiske hensyn skal løses lokalt

Ifølge Karin Ingemann er det vigtigt, at flere oplever at gå i bad sammen med andre, hvis det skal lykkes at fremme en forståelse af, at kroppe kommer i mange former og størrelser.

"Men det kræver, at omklædningen er et trygt rum at være i. Det mener vi, man blandt andet gør ved at sikre, at der er en voksen til stede".

Har I forholdt jer til det praktiske omkring den anbefaling? Det kræver jo blandt andet to voksne, en af hvert køn.

”Det har vi ikke. Men vi ved, at der ofte er to lærere på i idræt, og at det på mange skoler er en af hvert køn. Men det er vi sikre på, man finder de bedste løsninger og retningslinjer lokalt på den enkelte skole”.

Der har været en del debat de seneste år, om det kan være med til at modvirke skæve kropsidealer, at læreren går i bad med eleverne. Ligger der i anbefalingen om en voksen i omklædningsrummet, at den voksne også selv klæder om der?

”Det har vi ikke forholdt os til. Også det er jeg sikker på, at man kan finde de bedste retningslinjer for på den enkelte skole. Men selvfølgelig skal læreren også både i bad og klæde om, når man har dyrket idræt”.

Malene Tønder understreger, at det også når det kommer til spørgsmålet, om læreren klæder om og går i bad med eleverne, er meget forskelligt fra lærer til lærer og skole til skole.

”Nogle gør det som det mest naturlige i verden, mens det i en anden situation bliver vurderet ikke at være det rigtige. Og også her er der praktiske hensyn at tage. Nogle gange har man jo flere lektioner i streg, og så giver det jo heller ikke mening at klæde om og gå i bad fire gange", siger hun.

"Eleverne får dårligere og dårligere motorik"

Malene Tønder hæfter sig i øvrigt ved, at kommissionen anbefaler, at unges tilknytning til foreningslivet bør styrkes.

”Jeg ved, der er mange idrætslærere, der arbejder med at bygge bro til foreningslivet og vise, hvilke muligheder der er for at dyrke idræt der. Så det synes vi også er dejligt", siger hun.

Desuden anbefaler kommissionen, at der i dagtilbud kommer øget fokus på bevægelsesglæde og motoriktræning. Det mener Malene Tønder vil kunne gøre en stor forskel i skolen.

"Børn klatrer ikke i træer, står på rulleskøjter eller cykler ud og oplever verden på egen hånd. I stedet sidder de med en skærm. Vi oplever i stigende grad, at eleverne er motorisk udfordret, når de starter i skole. At de ikke har kernemuskulaturen til at sidde særlig længe ad gangen på en stol", siger hun og tilføjer:

”På min skole er der i indskolingen fokus på at berolige nervesystemer og kroppe for eksempel ved hjælp af massage. Det er helt ned i sådan nogle ting, lærerne bruger tid på nuværende tidspunkt. Simpelthen fordi eleverne har for dårlig motorik til at kunne mærke sig selv”.

Vil se handling bag ordene

Det springende punkt er dog, hvordan anbefalingerne eventuelt bliver omsat til konkrete initiativer, mener Malene Tønder.

"Det er rigtig dejligt, at kommissionen sætter fokus på, at bevægelse er vigtig for trivslen. Men jeg er bekymret for idrætsfagets aktuelle tilstand i folkeskolen", siger hun og tilføjer:

"Politisk har man skåret idrætsprøven væk, fjernet kravet om kompetencedækning i indskolingen og sænket timetallet i udskolingen. Det er positive toner, at der i anbefalingerne lægges op til, at forældrene og skolen i fællesskab har en stor opgave at løse. Vi tager som idrætslærere gerne vores del på os. Men vi skal have rammerne til det".

I Trivselskommissionens anbefalinger lyder det, at kommissionen bakker op om den politiske beslutning om, at der skal udarbejdes en national strategi for at få mere bevægelse ind i skolehverdagen i stedet for minutkravet i den tidligere skoleaftale.

I rapporten betoner kommissionen, hvad den synes er vigtigt, når det kommer til bevægelse, uden dog at komme med direkte anbefalinger til, hvad der bør indgå i den kommende nationale strategi.

"Men spørger du mig som DIF’er, ser jeg selvfølgelig meget gerne, at strategien kommer til at give lærere og elever gavn af de positive effekter af korrekt brug af idræt og bevægelse i skolen", siger Karin Ingemann og tilføjer:

”Det vil sige, at man gør brug af mange forskellige bevægelseselementer, løb, hop, høj puls og så videre, at eleverne får lov til at stifte bekendtskab med et bredt udvalg af idrætter tilpasset til skolearenaen, og at skolerne arbejder med den kropslige kapital”.

”Og så ser vi i DIF naturligvis også gerne, at strategien er let overførbar og tager udgangspunkt i den hverdag, skolerne har, og at den læner sig opad den megen gode viden på området”.