Når børnehaveklasseleder Christina Bruun Petersen beder børnene i 0.c på Tingbjerg Skole om at vælge en af de mange tegnede øvelser på de fem pastelfarvede plancher på væggen, så er det både sjovt og velkendt. I den københavnske bydel bliver der nemlig arbejdet med bevægelse allerede fra børnehaven, på fritidshjemmet, i førskolen og i indskolingen.

Projektet hedder ’ En kropslig tilgang til skoleparathed – Derfor leger vi’, og det er en del af en større satsning på Børn og Bevægelse (BoB), som gennemsyrer hele skolen. Det er udviklet af ergoterapeuter og kropsterapeuter, og samtlige lærere, pædagoger og børnehaveklasseledere og ledelsen har været på kurser. Sundhedsplejersken er også med i samarbejdet.

Indskoling: Bevægelse og trivsel hænger sammen

For børnehaveklasseleder Christina Bruun Petersen giver det utroligt god mening at arbejde med børnenes kropsfornemmelse. Hun er ud over sin pædagoguddannelse også cand. pæd. i antropologi og har arbejdet med børneyoga.

”Kropsbevidstheden er altafgørende i børnehaveklassen. Det er helt ned til, at hvis du ikke kan mærke din krop, så kan du heller ikke mærke, at du skal på toilettet. Men det betyder også meget for konfliktniveauet, at de har lært, hvad berøring er, det betyder, at jeg kan tale ind i deres empati, og det er nemmere at få dem til at tænke over tingene. Og når konfliktniveauet daler, betyder det igen, at de kan koncentrere sig bedre i timerne”, fortæller hun.

Forældrene hører også om kroppen

Programmet indeholder både øvelser og lege, som lærere og pædagoger kan lave fælles med børnene, og små øvelser, som må lave på deres pladser, når som helst, de føler behov for det.

”Vi bruger de fælles lege som brain breaks i undervisningen. Men de har også deres egne små øvelser, hvor de fx kan løfte sig i armene på stolen, eller lave fingerøvelser. Forskellige børn har forskellige behov, så de har selv valgt tre øvelser, så det passer med, at nogle har behov for at komme ned i arousal og andre op”, fortæller Christina Bruun Petersen.

Det giver eleverne tryghed, at de har prøvet øvelserne, inden de begynder i skolen, og hvis der er børn, der har særlige udfordringer, bliver indsatserne koordineret på tværs af børnehave, sfo og skole.

De har også introduceret kropsbevidstheden i mødet med de nye skoleforældre, for det er håbet, at forældrene også vil tage pointerne med sig. Mange tror, at skoleparathed handler om at kunne sidde stille og kunne alfabetet, men pointen her er, at hvis man ikke kan mærke sin krop og bruge den, så er der intet overskud til at lære at holde på en blyant eller lære bogstaver. Kroppen er grundforudsætningen for det hele.

Christina Bruun Petersen fortæller også, at de arbejder meget med pædagogiske bagdøre. En del af børnene har svært ved at acceptere, at de fx kan dø i stikbold.

”Så arbejder vi med forskellige grader, så man fx kan blive til en engel og få en ny rolle i legen. Det handler om at tilpasse legen, så alle kan være med, også de elever, der har vanskeligheder. Alle behøver ikke at have den samme rolle, og det er sundt for dem at se”, fortæller hun.