Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Den 22. marts 1999 var Børneparlamentsdag i Folketinget. Den dag behandlede og vedtog Børneparlamentet et forslag til lov om undervisningsmiljø på skoler, der var fremsat af 8. klasse på Randers Lille Skole. To år efter vedtog Folketinget den nye lov. Det var en vigtig og rigtig beslutning.

Som en del af lovgivningen blev det besluttet, at Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) skulle oprettes. Udover at vejlede om det gode undervisningsmiljø skulle det også være en klageinstans for de elever, der blev udsat for mobning.

Tankegangen bag var og er i og for sig forståelig. Nu er problemet dog, at de forældre, der gør brug af deres mulighed for at klage til DCUM, sjældent klager over sager, hvor elever er blevet mobbet af andre elever. Sagerne handler oftest – imod lovgivningens hensigt – om forældre, der ikke oplever, at deres synspunkter bliver mødt af skolen.

Ros til regeringen

Lad os give et eksempel: Når en forælder ikke kan få sin vilje i samarbejdet med de andre forældre på skolen, lærere og/eller ledelse, kan forælderen vælge at klage til DCUM. Når DCUM ud fra en ganske givet korrekt juridisk vinkel afgør en sag, så forringer afgørelsen muligheden for at genskabe det gode samarbejde på skolen. Afgørelsen svækker ikke mindst den kvalitative, gode pædagogiske og didaktiske undervisning.

Der klages ofte over navngivne lærere og ledere, som nedgøres. Og de ansatte høres ikke, inden DCUM træffer en afgørelse, så der er heller ingen retssikkerhed. Hverken for de ansatte eller andre forældre og elever.

Den rå virkelighed på skolen er altså, at DCUM ikke sikrer eleverne et bedre undervisningsmiljø, tværtimod. I stedet ender DCUM praktisk talt med at modarbejde formålet med folkeskolen og forværre samarbejdsklimaet på skolerne.

Vi vil derfor gerne rose regeringen for, at de nu foreslår at nedlægge DCUM og overføre klageinstansen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Her er problemet bare, at klageinstansen først nedlægges ved lovens solnedgangsklausul 31. juli 2027. Vi vil opfordre til, at klageinstansen søges nedlagt ved udgangen af kalenderåret 2024 eller juni 2025.

Forhindrer mobning

Vi foreslår, at DCUM nedlægges, og at det i stedet i loven skal fremgå, at arbejdet med elevernes undervisningsmiljø skal ske i et styrket samarbejde med elevernes undervisningsmiljørepræsentanter – svarende til arbejdet i elevrådet. Samtidig skal der sættes fokus på at styrke det pædagogiske arbejde med proaktivt og reaktivt at forhindre mobning.

Lad de professionelle sikre en skole præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati i et tæt og stærkt samarbejde med alle skolens parter – også i relation til elevernes undervisningsmiljø.

Samfundets vigtigste fællesskab

Vi er opmærksomme på, at der for øjeblikket er fokus på både trivsel, ro og orden i undervisningen. I den sammenhæng foreslår vi, at der i alle kommuner skal oprettes en medieringsfunktion, der kan løse tvister mellem forældre og skolen. Der skal udpeges eksterne mediatorer, der har en pædagogisk uddannelse samt en uddannelse som mediator. De kan anvendes, når der ikke kan ses en løsning i det daglige, tætte og stærke samarbejde mellem forældre og skole.

Folkeskolen er samfundets vigtigste fællesskab. Her er forældre og elever en del af fællesskabet – og ikke i opposition til det. Konflikter i et givent fællesskab er nødt til at blive løst i fællesskab – ikke i en afsondret klageinstans – hvis altså fællesskabet skal bestå.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk