”Stigningen i midlerne til 'løft af folkeskolen' fra 2022 til 2023 tilføres ikke folkeskolen”.
Så præcist står der i et budgetforslag, som i sidste uge var gennem første politiske behandling i Ringkjøbing-Skjern Kommune.
Pengene til skolerne i Ringkjøbing Skjern, som nu muligvis ikke når skolerne, kommer fra den såkaldte lærermilliard - der officielt går under titlen generelt løft af folkeskolen - som regeringen og støttepartierne har afsat til flere lærere i folkeskolen.
Partierne blev i 2019 enige om at sende et beløb på 275 mio. kr. i 2020, 400 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. i 2023 og frem ud til kommunerne til at ansætte flere lærere for.
Af dem får Ringkjøbing-Skjern Kommune næste år og frem 2,5 millioner kroner, men pengene kommer ikke til at gå til flere lærere, fortæller næstformand i den lokale lærerkreds - Fjordkredsen - Frederik Rødem Noesgaard.
”Vi skal spare, og dér har man valgt, at det beløb, som egentlig skulle gå til det generelle løft af folkeskolen, skal spares væk. Så pengene kommer til at gå til noget andet. Det er vi rigtig ærgerlige over”, siger han.
Spareiver trumfer flere lærere
Ringkjøbing-Skjern er ikke den eneste kommune, hvor der er udsigt til, at pengene bliver brugt til noget andet end til flere lærere.
Også i Greve er der budgetforslag, som indebærer, at en stor del af pengene til flere lærere bliver omdisponeret til "at imødegå udfordringer på tværs af kommunen".
Af budgetforslaget, som indtil videre har været gennem første behandling af byrådet, fremgår det ellers tydeligt, at det strider imod, at "KL overfor regeringen har forpligtet sig på, at midlerne anvendes til flere lærere".
Det ærgrer formand for Greve Lærerforening Tina Beck-Nilsson, at kommunen vælger at spare på pengene, som var afsat til flere lærere.
"Vi skriger på flere lærere. Vi har lige lavet en inklusionsundersøgelse, som vi har sendt til politikerne, som viser, at 93 procent af lærerne, har børn i deres klasser, der ikke får den hjælp, de har brug for. Det viser jo med endnu mere tydelighed, at vi har brug for flere lærere til at løfte opgaven", siger Tina Beck-Nilsson.
Vi har et ansvar for at lave en økonomisk ramme, som gør, at skolerne kan lave god undervisning
Radikale Venstres skoleordfører Lotte Rod
Heller ikke i Middelfart ser det ud til, at der næste år vil blive ansat flere lærere. I kommunens budgetforlig står der, at en ”generel styrkelse af folkeskolen fastholdes på 2022 niveau”.
Her står 1,67 millioner af et samlet beløb på 5,24 millioner til at blive sparet væk næste år, fortæller næstformand i Vendsherreds Lærerkreds Thomas Hollesen.
”Det er jo verdens dårligste ting at spare på. KL har jo skrevet ud, at de er enige med regeringen om, at pengene skal gives til flere lærere. Så er det vildt, at de kommunale politikere ikke gør det”.
Christiansborg: Pengene skal bindes til skolen
SF's undervisningsordfører Jacob Mark blev selv opmærksom på problemet, da han så et lignende budgetforslag i Køge - som dog siden er taget af bordet igen.
Jacob Mark er ikke overrasket over, at økonomisk pressede kommuner vælger at bruge pengene på andet end flere lærere. Da partierne i sin tid blev enige om at afsætte penge til flere lærere, foreslog han, at pengene skulle bindes til folkeskolen, ved for eksempel lovgivningsmæssigt at sænke klasseloftet.
“Det her var præcis det, jeg advarede imod, da jeg sagde, at man ikke skulle lægge lærermilliarden hen på bloktilskuddet. Men KL og DLF insisterede på, at pengene skulle gives uden bindinger”, lyder det fra Jacob Mark.
Det glæder formand for lærerne i Køge og Stevns Kommune Pernille Nørgaard, at politikerne på Christiansborg har øje for, at de penge, der er afsat til flere lærere, desværre kan gå til noget andet.
Hun oplyser, at pengene til flere lærere både i Køge og Stevns har været nævnt i forbindelse med besparelser i budgetforslag.
"Når man fra centralt hold vurderer, at det kræver flere resurser, hvis man skal løfte folkeskolen, og derfor sætter penge af til at ansætte flere lærere, så er det ærgerligt, at man i kommunerne kan vurdere, at der enten ikke er brug for et generelt løft af folkeskolen eller ikke brug for flere lærere", siger Pernille Nørgaard.
De Radikales skoleordfører Lotte Rod kritiserer kommunerne for at tænke meget kortsigtet, hvis de vælger at spare pengene til ekstra lærere væk.
Ifølge hende har Christiansborg en opgave med at sikre, at målrettede penge til skolen også ender i skolen.
”Vi har ikke løst opgaven endnu. Vi har et ansvar for at lave en økonomisk ramme, som gør, at skolerne kan lave god undervisning. Derfor vil vi gerne lave en egentlig lærergaranti. Så vi kommer med flere penge, der bliver bundet på et krav til, hvor mange lærere der skal være i skolen, så pengene ikke bare kan forsvinde til andre ting”, siger hun.
DLF: Christiansborg har ansvaret
Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen understreger, at problemet ikke er, at pengene ikke er blevet bundet til eksempelvis et klasseloft.
”Problemet er, at kommunerne ikke har pengene. Det er generelt et problem, at vi har en finansieringsmodel for folkeskolen, som gør, at skolepolitiske ambitioner på Christiansborg ikke bliver realiseret, fordi de samme politikere ikke sørger for, at kommunerne har pengene til det”, siger han.
Første stigning i 13 år
Antallet af lærere i folkeskolen er i årevis droslet ned, men kurven er langt om længe vendt en smule. Ifølge en opgørelse fra Danmarks Lærerforening steg antallet sidste år for første gang i 13 år. Sammenlignet med året før, kommunerne fik de første penge til at ansætte ekstra lærere for, var der sidste år i december 264 flere lærere. I notatet konkluderer Lærerforeningen dog, at effekten har været betydeligt større. For antallet af elever er faldet så meget i de to år, at man rent regneteknisk ville have forventet et fald på 1.537 lærere, hvis ikke der var blevet tilført flere midler
Han peger på, at en stram økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen kombineret med en budgetlov, der hverken tillader at hæve udgifterne eller hæve skatten, fastlåser kommunernes økonomi.
Kommunerne er desuden yderligere udfordret af, at de skal finde 1,4 milliarder til at dække ekstra omkostninger som er opstået som konsekvens af den stigende inflation.
Derfor bør man fra Christiansborg holde hånden under velfærden, lyder det fra DLF-formanden.
”Lige nu er kommunerne pisket til at finde pengene et sted. Jeg havde forventet, at når der var en klar beslutning om at bruge penge til flere lærere, så ville pengene ikke blive brugt til at lukke budgethuller".
"Men man har stillet kommunerne i en situation, hvor de er nødt til at finde et eller andet sted at spare. Så kan det godt være, at lærermilliarden delvist lapper på hullerne. Det gør den. Men den forhindrer ikke kommunerne i konkret at tage beslutninger om at gennemføre besparelser på skolerne”, siger Gordon Ørskov Madsen.
”Det ville kræve en helt ny model til finansiering af folkeskolen”.
