Skolelukninger, omstrukturering af specialundervisning og flere undervisningstimer til lærerne er nogle af de spareforslag, som i øjeblikket kan findes i kommunernes sparekataloger.
Nogle kommuner har landet en aftale for næste års budget, og alle skal være færdige senest midt i oktober.
Danmarks Lærerforening har i en rundspørge spurgt formændene for de lokale lærerkredse til de igangværende budgetforhandlinger og deres forventninger til de endelige budgetter for næste års skoleøkonomi.
Svaret er, at der ifølge kredsformændene er udsigt til besparelser i varierende grad i to ud af tre kommuner. I tre ud af fire kommuner vurderer kredsformændene, at der er større forringelser i vente end sidste år.
Kun i ni procent af kommunerne vurderer kredsformændene, at der er udsigt til økonomiske forbedringer af folkeskolebudgettet. Danmarks Lærerforening foretog senest en lignende rundspørge i 2019. Dengang svarede cirka halvdelen af kredsformændene, at der var udsigt til besparelser.
Formand for KL Martin Damm fortæller, at fordi kommunerne lige nu er midt i budgetlægningen, har KL ikke overblik over, hvordan de enkelte kommuners budgetter ender.
”Vi har hele tiden sagt, at kommunernes økonomi er meget presset, især på det specialiserede socialområde og på sundheds- og ældreområdet. Kommunerne står derfor med nogle særdeles vanskelige prioriteringer, og det afspejler sig selvfølgelig i budgetlægningen", lyder det fra Martin Damm i en mail til folkeskolen.dk.
Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen ærgrer sig over, at så mange kommuner lægger op til besparelser.
”Samtidig siger kommunerne, at de står med større udgifter, der er inflationsafhængige og en ekstra regning 1,4 milliarder. Den regning kommer oveni, at man er i gang med besparelser. Hvis man ikke fra Christiansborgs side vil kompensere kommunerne, så ender regningen blandt andet ude på skolerne og hos lærerne. Det er det stik det modsatte af, hvad der er behov for. Det er meget alvorligt ”, siger Gordon Ørskov Madsen og peger på, at der er mange lærere, der i dag har svært ved at lykkes med opgaven, når de står alene i klassen med 27-28 elever og en stor inklusionsopgave.
Udsigt til færre lærere i hver tredje kommune
I en tredjedel af landets kommuner forventer kredsformændene, at næste år vil føre til et fald i antallet af lærere. Det er mindre, end det var i 2019, hvor antallet af lærere faldt i hele 35 kommuner. Næsten halvdelen forventer, at antallet af lærere er uændret.
”En del af forklaringen er lærermilliarden. Man har afsat penge til ekstra lærere. Det afbøder noget af besparelsen på skolerne. Ikke det hele, kan vi tydeligt se, men det afbøder noget”, siger Gordon Ørskov Madsen.
Slagelse hårdt ramt
Nogle kommuner er meget hårdt ramt af besparelser. Det gælder blandt andet i Slagelse.
Her skal kommunen alene i år finde besparelser for 115 millioner kroner, og beløbet stiger næste år til 323 millioner kroner. En del af beløbet skal hentes på skolerne.
”Hvis det, de har lagt op til nu, bliver en realitet, så vil det betyde lukning af fem skoler og fjernelse af skolernes inklusions, - AKT – og sprogindsatser. De siger, de fører 30 millioner kroner tilbage til skolerne – men inklusionsmidlerne er alene 30 millioner kroner, så man fjerner langt mere, end man tilfører”, siger formand for Slagelse Lærerkreds Jacob Seersholm.
”Det betyder, at der ikke er så mange penge til at have lærere for. Dem, der er tilbage, vil få mere at lave både undervisningsmæssigt, men også fordi de skal løfte de dele, der bliver sparret på. Det bliver langt mere presset at være lærer i Slagelse Kommune”, siger han videre.
Udsigt til mere undervisning i flere kommuner
I syv ud af ti kommuner forventer kredsformændene, at lærernes undervisningstid vil være uændret næste år. Men i 18 procent af kommunerne forventer de, at lærernes undervisningstid vil stige på grund af besparelser.
Ringsted er en af de kommuner. Her er der landet et budgetforlig, der har medført, at den lokale arbejdstidsaftale bliver sagt op, fordi budgettet er baseret på, at lærerne skal undervise en lektion mere om ugen. Til gengæld bliver lærernes løn løftet et enkelt løntrin.
Formand for Ringsted-Sorø Lærerforening Lise Vadsager har tidligere udtalt til folkeskolen.dk, at budgetaftalen giver en besparelse på 3,5 millioner kroner om året på skoleområdet svarende til 7 lærerstillinger i Ringsted.
”De tager med den ene hånd og giver med den anden. Det her er en forringelse af lærernes arbejdsforhold”, fortalte hun.
Gordon Ørskov Madsen ærgrer sig over, at der er kommuner, der skruer på de økonomiknapper, der rammer lærernes tid til forberedelse.
”Arbejdstidsaftalen siger, at der skal være sammenhæng mellem opgaver og tid, hvis man skruer på de knapper, så går det ud over lærernes forberedelse. Det er ikke rimeligt. Det rammer både lærernes arbejdsmiljø og kvaliteten af undervisningen, og det er fuldstændig meningsløst i en tid, hvor inklusionsopgaven vokser”, siger han.
Hvorfor beskytter den centrale arbejdstidsaftale ikke mod, at kommunerne kan skrue op for lærernes undervisningstimer?
”Arbejdstidsaftalen siger, at der skal være en ordentlig forberedelsestid og en sammenhæng mellem forberedelse og undervisningstid. Men vi har ikke en central arbejdstidsaftale, der slår fast, hvor meget undervisningstid lærerne skal have. Vi har også før set, at kommuner opsiger lokale arbejdstidsaftaler for at finde besparelser. Men det ændrer ikke ved, at det er helt urimeligt, hvis, der er kommuner, der bare vælter besparelserne over på lærerne ”.
Da rundspørgen til kredsformændene blev foretaget, var der i 14 procent af kommunerne indgået et budgetforlig, 24 procent drejede sig om et budgetudspil, som var under eller efter første behandling. 38 procent af kommunerne var budgetforslag fra Økonomiudvalget.
I 15 procent af kommunerne er budgettet for i år blevet genåbnet.
