Finanslov
"I og med at jeg ikke er ordfører på området, har jeg ikke dykket så meget ned i det”, siger Moderaternes undervisningsordfører, som glæder sig over, at der alligevel ikke skal spares på CFU'erne.
Marie Hald
Moderaterne-ordfører glæder sig også over, at CFU-besparelser droppes
Når Moderaternes skoleordfører skal pege på, hvad der særligt glæder ham ved dagens finanslovsaftale, er det de skrottede spareplaner på CFU’erne, selvom forslaget kom fra en af partiets egne ministre.
Der skal alligevel ikke
spares 41,8 millioner kroner på de danske Centre for Undervisningsmidler (CFU), som regeringen
ellers havde lagt op til i sit finanslovsudspil fra august.
Da den endelige
finanslovsaftale mandag formiddag blev præsenteret, var det uden CFU-besparelserne. Det glæder undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne, et af de
tre regeringspartier.
”I Moderaterne har vi længe haft
et ønske om, hvad jeg har kaldt for at lave nogle analoge modtræk til den
stigende digitalisering, der har været af skolen igennem lang tid. Vi laver
ikke en tilbagerulning af digitaliseringen, men det er vigtigt, at der er nogle
analoge suppleringer”, siger han.
Faktisk mener han, at der bør
foretages investeringer, der sikrer flere analoge undervisningsmaterialer.
”Jeg så gerne, at vi gjorde endnu
mere i den retning, fordi vi ved, at viden sidder bedre fast, når det læses fra
en fysisk bog end fra en skærm. Så det er ud fra et didaktisk øjemed, at jeg er
meget optaget af, at vi får støttet det fysiske og analoge meget mere, end vi
gør i dag”, siger Rasmus Lund-Nielsen.
Det mærkeligste forslag i Jacobs
Marks tid
SF’s Jacob Mark kaldte tidligere
mandag spareplanerne for ”det mærkeligste” spareforslag, han har oplevet i sin
tid i politik. Her påpegede han også, at han ikke havde hørt et eneste argument
for besparelserne.
Hvad var jeres argumenter for at
spare på CFU’erne?
”Det er vigtigt for mig at sige,
at det er Christina Egelunds (den Moderate forsknings- og uddannelsesminister, redaktionen)
ressortområde. Det er noget, hun har besluttet, og jeg antager, at det har
været i samspil med nogle uddannelsesordførere”, lyder det fra Moderaternes undervisningsordfører.
Rasmus Lund-Nielsen understreger, at han derfor ikke kender til de konkrete tanker bag spareforslaget.
”Da det ikke direkte er mit
bord, jeg har ikke dykket ned i det konkret, men jeg har hørt, at det har været
svært at se præcist, hvorfor CFU’erne skulle have 195 millioner om året. Det er
et stort beløb, og så vidt jeg har kunnet se, har man ment, at man godt kunne levere
meget af det samme for en lidt mindre bevilling”, fortæller han.
Han tilføjer, at forsknings- og
uddannelsesministeren desuden på et samråd meldte ud, ”at det har været et
spørgsmål om prioritering for at få det samlede finanslovforslag til at hænge
sammen”.
”Det er ikke, fordi jeg undsiger
hende”
Det er ikke ofte, at man hører en
ordfører fra et regeringsparti undsige et forslag, der oprindeligt kom fra
regeringen?
”Jeg er ikke nede i detaljerne,
men hvis Christina Egelund havde ret i, at man godt kunne levere den samme mængde
fysiske materialer med en bevilling, der var på omkring 150 millioner i stedet
for 195 millioner, så havde jeg ikke haft noget imod det”, siger han.
”For det er vigtigt, at vi skærer
alle fedtlag væk. Så det er ikke, fordi jeg undsiger hende. Men hvis det betød,
at besparelsen ville medføre færre fysiske bøger i folkeskolen, så ville jeg
være imod det”, tilføjer Rasmus Lund-Nielsen.
Så er det, fordi I er blevet
klogere, efter der har været en offentlig diskussion af jeres spareforslag?
”Nej, jeg tror, at Christina
Egelund var inde i det, men jeg tror bare, at det har svært at foruddiskontere effekterne af en
besparelse på omkring 20 procent”, siger Rasmus Lund-Nielsen.
Ordfører: Måske har det været en pseudodebat
Undervisningsordføreren peger på, at CFU’erne sidste år udlånte
to millioner analoge undervisningsmaterialer og havde syv millioner digitale udlån.
”Hvis man lavede besparelsen på de digitale udlån eller på
noget administration, kunne det godt være, at man kunne friholde det fysiske
materialer”.
Ifølge Rasmus Lund-Nielsen er det ikke utænkeligt, at
debatten om konsekvenserne ved spareforslaget sågar ”kan have været en pseudodebat”.
”For det er ikke sikkert, at besparelsen havde medført færre
fysiske bøger. Dér skal man være mere inde i CFU’ernes budgetter for præcist at
kunne svare på, hvor de 41,8 millioner kunne være fundet henne. I og med at jeg
ikke er ordfører på området, har jeg ikke dykket så meget ned i det”.