Regeringen havde foreslået at spare 20 procent på skolernes leverandør af undervisningsmaterialer.

Men besparelserne på Center for Undervisningsmidler (CFU) er taget af bordet i den endelige finanslovsaftale, som regeringen netop har fremlagt ved et doorstep i Finansministeriet.

Det er en historisk bred finanslovsaftale, hvor 11 af Folketingets 12 partier er med. Kun Enhedslisten er ikke med i aftalen. 

SVM-regeringen havde foreslået, at der skulle fjernes næsten 42 million fra CFU’ernes budgetter til stor forargelse for skolens parter og flere af Folketingets partier.

SF: Det holdt virkelig hårdt

En glad undervisningsordfører fra SF Jacob Mark fortæller til Folkeskolen, at det har været en hård kamp at få regeringen overbevist om at droppe spareplanerne. Men han glæder sig meget over, at det lykkedes.

”Det holdt virkelig hårdt, og det lykkedes først i løbet ad weekenden. Men det er fantastisk for børnene, at der nu stadig er råd til at købe lækkert undervisningsmateriale, gode fysiske bøger, 3D-printere og håndværkssmedjer, og at der ikke bliver massefyringer af de pædagogiske konsulenter, som laver de fede vejledninger, som hjælper lærerne”, siger han.

Jacob Mark tilføjer dog, at det endnu ikke er lykkedes at overbevise regeringen om at droppe besparelserne på sigt.

”Indtil videre er det kun lykkedes at afskaffe besparelsen for næste år, så fremtiden er usikker derefter. Så det er en kamp, vi skal have igen, enten allerede i løbet af året eller ved næste års finanslov. Det er synd for medarbejderne, og at de skal gå med en usikkerhed, og det gør det også svært at lave klog planlægning, når man ikke ved, hvad man har at gøre med de kommende år”, siger SF’eren, som kalder regeringens ønske om at spare på CFU'erne for "det mærkeligste" spareforslag, han har oplevet i sin tid i politik.

"Jeg har ikke hørt ét eneste argument eller en eneste fra regeringen, der har ønsket at forsvare besparelsen", siger Jacob Mark. 

Flere penge til PPR

Finanslovsaftalen indeholder også et løft af PPR med titlen "Pulje til flere hænder i PPR".

PPR tilføres næste år 50 millioner, og det beløb stiger derefter permanent til et løft på 80 millioner. 

Det er endnu ikke klart, præcist hvordan de ekstra penge til PPR skal udmøntes, men af aftalen fremgår det, at pengenes "udmøntes til de ca. 10 pct. af kommunerne, der har det største behov for flere hænder". 

Ifølge Jacob Mark betyder de ekstra midler, at PPR nu "får nogle flere muskler".

"Vi oplever, at der er flere af de glemte børn, hvor lærerne ret hurtigt melder ind, at her har vi et barn, der har brug for noget hurtig hjælp. Men så drukner hjælpen i tunge sagsbehandlinger og undersøgelser, og fordi der ikke er personale nok til at sætte hurtigt ind. Derfor er det vigtigt med et løft af PPR".

Lærernes formand: Løser ikke folkeskolen største udfordringer

Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen glæder sig over, at der ikke bliver sparet på CFU'erne, og at der bliver tilført ekstra penge til PPR. 

Men han understreger samtidig, at finanslovsaftalen ikke løser folkeskolens største problemer. 

”Selvom vi har fået fjernet besparelserne på CFU’erne, og der bliver sat et beløb af til PPR, står vi med en finanslov, der mangler at løse folkeskolens helt store udfordringer, Politikerne har store ambitioner, og dem deler vi, men så længe man ikke er villig til at sikre skolernes økonomi, er det urealistisk, at vi skal kunne indfri dem”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Radikale: Vi har en stilstandsregering

De Radikales undervisningsordfører Lotte Rod glæder sig ligeledes over de skrottede spareplaner og de ekstra midler til PPR, men hun vil hellere tale om, alt det der ifølge hende burde have været med i finanslovsaftalen. 

"Helt grundlæggende løser finansloven ikke de store problemer med, at lærerne mangler tid til at forberede god undervisning, at lærerne mangler materialer, og at der generelt mangler lærere i skolen, som gør, at man kan hjælpe barnet med det samme i stedet som i dag, hvor man ikke skal vente på hjælp", siger hun.

Lotte Rod kalder dagens aftale for et eksempel på, at SVM-regeringen ifølge hende er en "stilstandsregering". 

"Finansloven udstiller problemet med hele regeringen, nemlig at det er en stilstandsregering. Finansloven er en måde at uddele nogle få bolsjer til de forskellige partier, uden man løser de grundlæggende problemer", siger hun.