“Vil du starte den her krig med mig?”

Sådan sagde fransklærer C til en elev efter en ophedet episode i en fransktime.

Eleven havde forladt fransktimen og sad sammen med en vikar fra tyskholdet. Den fransktime i 5. klasse blev Cs sidste på skolen.

Hændelserne betyder, at skolen sætter gang i en sag om afskedigelse.

I fransktimen den 25. april 2022 er der uro. To elever er trætte og vil hellere se film end gå i gang med et nyt forløb. Men C holder fast.

De to elever forstyrrer og skriver beskeder i klassechatten, som giver uro blandt flere i klassen. C går hen til den ene elev og klapper blødt oven på elevens hoved, imens hun slår elevens åbne pc på bordet ned og beder eleven om at gå i gang med arbejdet.

Eleven ved siden af udbryder: “Du må ikke slå børn”.

“Det gør jeg heller ikke. Jeg gjorde bare sådan her”, siger C og giver ligeledes den anden elev et kærligt klap på hovedet.

Det får eleven til at åbne sin computer og - foran øjnene på C – begynde at google politiet for at undersøge, om man kan anmelde en lærer for at slå børn.

Igen siger C: “Jeg har da ikke slået. Jeg har bare rørt hovedet. Det var bare kærligt”.

Den første elev, som beskyldte C for at slå, forlader undervisningen efter episoden og går hen til tyskholdet, men forsøger senere i timen at komme tilbage til klassen for at hente sin ven. Det afslår C, hvilket gør eleven så frustreret, at denne flere gange giver C fingeren.

C gennemfører fransklektionen og går bagefter ud til eleven, som nu sidder ved siden af en lærer, der er vikar på tyskholdet. Her siger hun til eleven: “Vil du starte den her krig med mig?”

Senere samme dag kontakter forældre til en helt tredje elev i klassen ledelsen på skolen og fortæller, at deres barn har oplevet at blive slået med flad hånd på armen af fransklæreren i pågældende time.

En anklage, som C slet ikke kan genkende, fortæller hun Folkeskolen:

“Hvordan skulle en lærer kunne slå tre børn i samme time? Jeg har slet ikke rørt den elev”, siger C.

Dagen efter går vikaren til ledelsen og fortæller, at eleven har sagt, at C har slået den pågældende elev og en anden i klassen med flad hånd.

Derfra udvikler sagen sig hurtigt.

Hjemsendt over telefonen

I skriftligt materiale om sagen fra kommunen fremgår det, at en leder på skolen sætter sig ned i klassen efter vikarens klage. Her fortæller flere elever, at de har oplevet, at fransklæreren gav to elever “et dask” i nakken.

Samme dag ringer skolelederen til C og fortæller hende, at forældre til tre elever har klaget over, at hun har slået deres børn i fransktimen dagen før. C bliver fritaget for tjeneste, og over telefonen får hun at vide, at hun ikke må komme på skolen mere.

C siger i telefonsamtalen, at det ikke er rigtigt, at hun har slået tre elever. Det skriver hun også i sin skriftlige redegørelse for hændelsen, og det gentager hun til den tjenstlige samtale, hun er til den 29. april.

Hun har ikke været på skolen siden. Ikke engang for at hente sine ting eller sige farvel til elever og kolleger på den skole, som har været hendes arbejdsplads i ti år.

“Det var dramatisk for mig. Jeg gik fuldstændig i sort. Det var, ligesom der kom en lastbil og kørte over mig. Jeg følte virkelig ikke, jeg havde gjort noget, så jeg gik i panik”, siger C til Folkeskolen.

Efter telefonsamtalen med sin leder ringede C til en kollega, og samme dag mødtes hun med to kolleger i en park.

“De hjalp mig. De ringede til Danmarks Lærerforening, og de hjalp mig med at få en tid til psykolog med det samme”, fortæller hun.

Danmarks Lærerforening sætter en jurist på sagen, da fagforeningen mener, at fyringen af C er uberettiget. Kommunen har afgjort sagen som uansøgt afsked og har givet fuld løn i opsigelsesperioden.

DLF: Lyt til læreren

Det er ikke første gang, at Danmarks Lærerforening får sager, hvor kommuner prompte afskediger lærere, når der opstår elevanklager.

Oftere og oftere ser Danmarks Lærerforening sager, hvor kommuner skrider til bortvisning eller afskedigelse, inden sagen er undersøgt ordentligt.

Det mener advokatfuldmægtig hos Lærerforeningen Kristina Riis Hougaard også er sket i denne sag.

“Det undrede os, at der ikke var fremlagt forældreklager, hvis eleverne oplevede at være blevet slået. Vi ville også gerne vide, hvordan ledelsen havde snakket med eleverne om hændelsen – især var vi interesserede i, om eleverne havde haft mulighed for at påvirke hinanden”, lyder det fra Kristina Riis Hougaard, som har været i forbindelse med kommunen om sagen.

DLF pegede i høringssvaret til kommunen også på, at de elever, der var gået til lærerne, alle havde tætte relationer til de elever, der oplevede at være blevet slået. Lærerforeningen undrer sig også over, hvorfor kommunen ikke var gået til politiet, når der kom en så alvorlig anklage om, at tre elever var blevet slået i den samme time.

“Kommunen har slet ikke lagt vægt på Cs forklaring om, at hun har klappet to elever kærligt på hovedet, og at hun slet ikke har rørt den tredje”, siger Kristina Riis Hougaard.

“Hvis det alene er børnenes påstand og opfattelse, der lægges ukritisk til grund i en afskedssag – uden en reel efterprøvelse eller stillingtagen fra ledelsens side – indebærer det, at en lærer aldrig fysisk kan røre en elev – dette være sig et klap på skulderen, et klap på hovedet eller lignende – uden at læreren derved sætter sig selv i en risiko for at blive opsagt”, siger Kristina Riis Hougaard.

En følelse af magtesløshed

Selv er fransklæreren stadig helt uforstående over for, hvad der er sket. Kort efter afskedigelsen får hun job som fransklærer på en privatskole i samme kommune.

“Det er så urimeligt, det, der er sket. Jeg føler mig magtesløs. Jeg forventer, at min skole støtter eleverne, men også lærerne. Efter ti år føler jeg, at jeg på et øjeblik er blevet slettet fra min skole”, siger C.

Hændelsen har ændret hendes måde at være lærer på.

“Jeg har altid været en lærer, der har hilst på eleverne og givet et kram, hvis de havde brug for det. I dag holder jeg mig forrest i klassen og rører ikke ved eleverne. Men det er unaturligt. Hvis elever slår sig, eller de er meget kede af det, så har de bare brug for en fysisk berøring. Men det gør jeg ikke i dag”, siger hun.

“I starten vidste jeg ikke, om jeg kunne blive lærer igen. Men jeg søgte et job og fik det med det samme, og jeg er rigtig glad for at være lærer nu. Men det er ikke slut endnu. Jeg håber, at sagen afgøres i år – så jeg kan starte et helt nyt kapitel i 2023”.

Lærerforeningen har indbragt sagen for et afskedigelsesnævn, men er i dialog med kommunen om et forlig.

Opdateret 27/6-24: Fagbladet Folkeskolen har efter udgivelse fjernet navn og foto på artiklens bærende kilde jf de presseetiske reglers afsnit D.1.