“Vejle Kommune har nultolerance over for ulovlige magtanvendelser”.

Den sætning hørte speciallærer Flemming Nielsen flere gange, da han blev indstillet til afskedigelse for at føre en urolig elev ud af gymnastiksalen på en specialskole i Vejle.

Vejle Kommune skriver også sætningen i det såkaldte uenighedsreferat, som blev skrevet ned, efter at Danmarks Lærerforening og kommunen havde mødtes for at finde ud af, om begrundelsen var i orden.

Selv er Flemming Nielsen stadig lidt i chok over, at han pludseligt måtte forlade den lærerstilling, som han i 18 år havde haft uden at modtage en eneste klage.

“Det, som undrer mig mest, er, at når min leder mener, at man har begået én fejl, så skal jeg direkte til tjenstlig samtale med efterfølgende vurdering af min stilling uden nogen form for dialog eller irettesættende samtale først”, siger han. “Det er ikke engang entydigt klart, at det, jeg gjorde, var en fejl. Men i Vejle er der nultolerance over for fejl”.

Er det ulovlig magtanvendelse?

Folkeskolens leder: Et gabende hul i retssikkerheden

Nultolerancen i Vejle handler ikke om fejl, men om ulovlige magtanvendelser, forklarer kommunens chef for Uddannelse & Læring, Ulla Riisbjerg Thomsen. Hun udtaler sig ikke i en konkret sag, men gerne om hvordan kommunen håndterer henvendelser om magtanvendelser.

“Hvis vi står i en situation, hvor der er mistanke om en ulovlig magtanvendelse, hvilket vil sige, at der er anvendt magt, uden at barnet har været til fare for sig selv eller andre, herunder læreren, så undersøger vi sagen grundigt. Hvis det vurderes, at der er tale om en ulovlig magtanvendelse, følger vi op. Decideret ulovlige magtanvendelser tolererer vi ikke”, forklarer Ulla Riisbjerg Thomsen.

Hun understreger, at det er en stor ting at finde ud af, om der er tale om ulovlig magtanvendelse eller ej, for det har betydning for mange mennesker.

“Vi har en lovgivning, der siger, at vi ikke må udøve ulovlig magtanvendelse. Men det er ikke sådan, at man per definition bliver afskediget. Udfaldet kan også være en advarsel eller blot en samtale om situationen”, siger hun.

Flemming Nielsen anser sig selv som en kompetent speciallærer efter to årtiers praksis. I situationen oplevede han ikke selv, at han udøvede ulovlig magtanvendelse i idrætsundervisningen i marts måned sidste år. Kommunen peger i afskedigelsessagen på to episoder med den samme elev og begge gange i idrætsundervisningen. Første gang fordi eleven driller og forstyrrer andre elever. Anden gang 4. marts, fordi drengen kravler op i en ribbe mod et vindue.

“Han er meget urolig, og han er på vej op i ribben, og deroppe sidder nogle vinduer, han ikke skal op i. Der er tre meter ned fra de vinduer, så jeg fik ham ned fra ribben og fulgte ham ned i omklædningsrummet. I begge situationer falder han hurtigt til ro”, fortæller Flemming Nielsen om de to hændelser.

I Vejle Kommune er der retningslinjer, der betyder, at magtanvendelse i skoler inden for 24 timer skriftligt skal registreres i et indberetningsskema. Men Flemming Nielsen oplever ikke umiddelbart episoderne som en magtanvendelse. Derfor udfylder han ikke indberetningsskemaet.

En pædagogmedhjælper, som er med i timen, går dog til ledelsen, fordi medhjælperen mener, at Flemming Nielsen har taget for hårdt fat i eleven. Flemming Nielsen ringer 8. marts – i en helt anden anledning – til drengens mor, som fortæller, at drengen siger, at Flemming Nielsen har hevet ham i armen. Det får Flemming Nielsen til samme eftermiddag at beskrive morens ord i en besked i Aula under sikker fil, der er et fortroligt rum, som kolleger og skolens leder kan se. Efter aftale med moren udarbejder Flemming Nielsen et skema, hvor eleven kan krydse af, om han er blevet hevet i armen.

Flemming Nielsen vender også samtalen med moren og aftalen om skemaet med sine kolleger, og han tror, at han har håndteret det så godt som muligt.

Pludseligt fritaget fra tjeneste

Torsdag den 10. marts, da Flemming Nielsen kommer hjem fra arbejde omkring klokken 16.30, får han et chok:

Skolelederformand: Vi fyrer lærere for at undgå forældres brok

“Så står min skoleleder foran min hoveddør og siger, at jeg er fritaget fra tjeneste”, siger Flemming Nielsen.

Ulla Riisbjerg Thomsen fra Vejle Kommune fortæller – igen uden at gå ind i et konkret eksempel – at hvis forvaltningen og en skoleleder sammen vurderer, at en episode giver anledning til mistanke om ulovlig magtanvendelse i forhold til en elev, bliver episoden undersøgt af Familieafdelingen blandt andet gennem samtaler med barnet.

“Familieafdelingen kan på denne baggrund foretage en vurdering i forhold til barnet. Denne vurdering kan i store træk gå tre veje: Barnet vurderes til ikke at have lidt overlast, eller barnet har lidt overlast på en måde, så der skal ske en foranstaltning, eller sagen har en karakter, hvor man som myndighed bliver nødt til at politianmelde”, siger Ulla Riisbjerg Thomsen og understreger, at Familieafdelingen ikke vurderer selve personalesagen, kun hvorvidt barnet har lidt overlast på grund af magtanvendelsen.

I uenighedsreferatet mellem kommunen og Danmarks Lærerforening er fyringen blandt andet begrundet med Vejle Kommunes nultolerance over for magtanvendelse, og med at Flemming Nielsen ikke kan redegøre for, om barnet var til fare for sig selv, andre eller inventar, at læreren ikke kan redegøre for, at han har forsøgt at bruge pædagogiske virkemidler, og at Flemming Nielsen ikke har anmeldt hændelserne som en magtanvendelse. Selve vurderingen fra Familieafdelingen indgår ikke i begrundelsen for fyringen.

Usikre ledere eskalerer sager

Sagen om Flemming Nielsen er en af dem, der har givet anledning til overvejelser i Vejle Lærerkreds om håndteringen af sådanne sager. Kredsformand Lars Holmboe oplever, at nogle skoleledere er usikre og derfor henvender sig meget hurtigt til forvaltningen i stedet for selv at afsøge løsninger, når der opstår klager over læreres magtanvendelse.

“Så sker der lynhurtigt en opstigning på konflikttrappen. Når man bruger systemets redskaber i stedet for ledelse, så har vi problemet. Så bliver det stift, så forsvinder mennesket, og så bliver mulighederne små. Det er et kæmpe problem”, siger han.

Han peger på, at der er sket en stor udvikling på både specialskoler og almindelige folkeskoler. Omgangsformer, som lærerne tidligere kunne bruge, uden at nogen hævede øjenbrynene, vil i dag give tjenstlige påtaler, advarsler eller afskedigelser.

“De paradigmeskift, der er sket – hvor der blandt andet bliver brugt low arousal – er en udvikling, som ikke alle kolleger har omstillet sig til. Det er en kæmpe ledelsesmæssig udfordring at få det kommunikeret ud til lærerne”, siger Lars Holmboe.

Flemming Nielsen har flere gange på personalemøder på skolen bedt om, at man snakkede om, hvad man som lærer godt måtte, og hvad man ikke måtte i undervisningen af eleverne.

“Men så har de sagt, at det ved vi lærere jo godt. Men jeg var ikke klædt godt nok på til det”, siger han. “Det sidste, jeg lærte, var, at man kun måtte bruge magt, hvis barnet var til fare for sig selv eller andre eller inventar. Skal man gribe ind, når han er ved at knække blyanten, eller først når det er et smartboard, der står for at blive smadret? Skal jeg stoppe ham på vej op mod vinduet, eller først når vinduet er åbent? Det er virkelig svært”.

Advokatfuldmægtig i Danmarks Lærerforening Kristina Riis Hougaard peger på, at det kan være meget svært at vurdere, hvornår en magtanvendelse er ulovlig. Hun hjalp Flemming Nielsen, da hans afskedigelsessag blev forhandlet med Vejle Kommune.

“Sondringen mellem en lovlig og ulovlig magtanvendelse kan være svær – og hvis der bliver begået fejl, må også situationens og medarbejderens omstændigheder indgå i afvejningen i forhold til en eventuel sanktion”, mener hun.

“Såfremt man når frem til, at der er tale om en ulovlig magtanvendelse, bør der også tages hensyn til, at der ofte er tale om en lærer, som befinder sig i en meget presset situation, hvor der skal handles hurtigt, og dermed vil det ofte være proportionalt kun at give den ansatte en påtale eller en advarsel”, siger hun og peger på, at der især bør tages særligt hensyn, når medarbejderen har været ansat mange år og ikke tidligere har fået kritik.

Forlig erkender kommunens fejl

Efter Flemming Nielsens fritagelse for tjeneste sender hans kolleger et brev til skoleledelsen og Vejle Kommune, hvori de bakker Flemming Nielsen op og også fortæller, hvordan ledelsens håndtering af sagen gør medarbejderne utrygge.

“De bakkede mig enormt meget op og skrev en klage, som de sendte til skolechefen og lederen. Det var så stærkt og rørende at mærke det her fællesskab”, siger Flemming Nielsen.

Men fyringen bliver ikke ændret, og 1. juli sidste år fratrådte Flemming Nielsen sin stilling.

Egentlig ville han helst have kørt sagen hele vejen ved en faglig voldgift for at få en dommers ord for, at Vejle Kommunes fyring af ham var uberettiget. Men efter samtaler med DLF er sagen endt med et forlig.

“En sag ved faglig voldgift kan vare op til to år. Det kan være to lange år”, siger Flemming Nielsen. Selv foreslog han, at han blev overflyttet til en anden skole i kommunen.

“Det ville give en mindelig afslutning på sagen og fortsat være en fagligt spændende opgave for mig. Men HR afviste muligheden”, siger han.

Flemming Nielsen og Lærerforeningen indgik et forlig med Vejle Kommune, der betød, at Flemming Nielsen fik en godtgørelse og fritstilling i opsigelsesperioden.

Når en kommune som arbejdsgiver indvilger i at indgå i en fratrædelsesaftale og betale en godtgørelse, er det efter Danmarks Lærerforenings opfattelse udtryk for, at der ikke er et tilstrækkeligt sikkert afskedigelsesgrundlag, fortæller Kristina Riis Hougaard.

“En forhandlet aftale, der indeholder en godtgørelse eller øvrige forbedrede vilkår, må ses som et udtryk for, at kommunen vurderer, at der er en procesrisiko ved at føre en egentlig sag”, siger hun og peger på, at hvis en sag skal føres som faglig voldgift eller ved en civil domstol, kan det medføre store omkostninger.

Flemming Nielsen vil gerne understrege, at han har været godt tilfreds med sin arbejdsgiver Vejle Kommune i de 18 år, han har været ansat. Han har boet i Vejle siden 1999 og været en del af forældrebestyrelser i både børnehave og folkeskole. Men han mener, at nultolerancepolitikken sætter ansatte i kommunen i svære situationer.

“Mit mål er, at nultolerancepolitikken i Vejle Kommune bliver droppet. Det er vildt, at man kan fyres for en fejl. Endda en fejl, som ikke er helt klar. Vi kunne have haft en ganske almindelig dialog på fem minutter om det i stedet for at sende det til Vejle Kommune. Derfor er det vigtigt, at vi fik et forlig, der markerer, at der er begået fejl fra kommunens side”, siger han.