Rør aldrig ved en elev!

Det er formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdals klare råd til sine skoleledermedlemmer, men sådan set også til lærerne.

“Vi fraråder fuldstændig vores ledere at røre ved børnene overhovedet på nogen måde. Man skal tænke sig godt om. Guidance med en hånd på skulderen eller et tag i armen – lad være. Vi er retsløse”, siger Claus Hjortdal.

Det var også hans budskab på en høring om vold mod lærere på Christiansborg sidste år, for både skoleledere, lærere og pædagoger er retsløse, hvis elever eller forældre ønsker at komme af med dem, mener han.

“Det er folkedomstolen, der driver rigtig meget. Hvis forældrene brokker sig tilstrækkeligt, så bøjer man sig et eller andet sted i systemet. Det kan være en borgmester, en forvaltning eller en skoleleder. Man ønsker ikke en sag. Så fyrer man hellere en lærer eller pædagog og betaler det, som det koster”, siger Claus Hjortdal.

Udmeldingen kommer, efter at Folkeskolen i en serie artikler har kunnet påvise flere eksempler på, at skoler og kommuner handler i panik og griber til afskedigelse eller ligefrem bortvisning, inden sagen er undersøgt, når lærere beskyldes for ulovlig magtanvendelse eller anden grænseløs adfærd.

Formand for arbejdsmiljø og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF) Thomas Andreasen er enig med skoleledernes formand.

Folkeskolens leder: Et gabende hul i retssikkerheden

Vil ikke drøfte fælles retningslinjer: "Kommunerne er meget opmærksomme på medarbejdernes rettigheder"

“Det er lærernes ansættelsesforhold, der taber i sådanne situationer. Man vil hellere ofre en lærer end have en masse diskussioner med forældre, politikere eller lokalpressen”, siger Thomas Andreassen.

Hos foreningen Skole og Forældre kan formand Rasmus Edelberg ikke umiddelbart genkende problematikken. Han påpeger, at skolebestyrelser ikke bliver involveret, når der sker tjenstlige foranstaltninger over for ansatte på skolerne.

“Det handler om ansættelse og fyringer. Det er ikke vores område. Det er noget, lederne tager sig af eller kommunerne. Det, vi tager os af, er de overordnede principper og grundlag”.

Strafferetsekspert: ”Urimelige fyringer”

Professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard er ud fra et juridisk standpunkt enig i, at lærere og skoleledere er retsløse, når elever og forældre kommer med beskyldninger. Lærerne må i skolen bruge magt i “fornødent omfang”, står der i bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen. Men formuleringen gør lærerne sårbare, mener han.

“En lærer står meget svagt, hvis en elev eller en forælder klager over magtanvendelse. Det skyldes helt grundlæggende, at regler og retningslinjer er særdeles uklare”, siger Jørn Vestergaard.

Strafferetseksperten opfordrer derfor til, at reglerne ændres, så de bliver mere eksplicitte, ligesom det er sket med loven for voksenansvar i forhold til anbragte børn og unge. Her er bestemmelser om eksempelvis fysisk guidning, om afværgehjælp og om fysisk magtanvendelse, som ikke findes på folkeskoleområdet.

Professor: Lærernes retssikkerhed er meget svag

Claus Hjortdal er enig i, at der er behov for handling for at beskytte skolens medarbejdere. Han peger på, at der kan opstå krav fra forældre om at komme af med en lærer, som ikke er rimelige, men hvor forvaltninger eller skoleledere vælger at afskedige læreren.

“Det er frustrerende, men hvis forældre begynder at lave kampagner på Facebook eller andre steder, så er der nogle i systemet, der ryster. Det er helt urimeligt. Og det er en retsløs position, som gælder alle ansatte på skolen – både pædagoger, lærere og ledere”, siger han.

Rasmus Edelberg genkender, at forældre snakker sammen, hvis der er noget, de er utilfredse med.

“Min erfaring er, at det at tale sammen kan være med til at afmontere noget eller balancere det. Men er der mange, der sammen finder ud af, at en lærer er et problem, så vil det forstørre konflikten. Det kan jeg godt se”, siger han.

Skoleledere efterspørger nye regler

Beskyldt for noget, han ikke gjorde: Dommer giver Johnny medhold i principiel sag mod kommune

Der har længe været en vis politisk opmærksomhed på lærernes handle- og sanktionsmuligheder i folkeskolen. I efteråret 2021 indkaldte det daværende børne- og undervisningsudvalg på Christiansborg til en høring, hvor målet blandt andet var at få input til, om lærernes “handle- og sanktionsmuligheder er tilstrækkelige, eller om der er behov for nye tiltag”.

Claus Hjortdal mener, at der mangler handling efter høringen.

“På den høring bad vi om, at der blev taget fat på det juridiske i systemet. Vi har siddet og kigget på ordensreglerne og på mobberegler i forbindelse med Sammen om skolen. Vi vil gerne have noget jura, som vi kan kommunikere ud. Men det er ikke blevet løftet. Det er svært at løfte, for hvad sætter man i stedet?” spørger Claus Hjortdal.

I Lærerforeningen fortæller Thomas Andreasen, at DLF støtter medlemmer, der kommer i en situation, hvor de oplever at blive beskyldt for noget, de ikke mener at have gjort, og at DLF også gerne ser, at der kommer klarere regler på området.

“Sådan et arbejde vil jeg mene skulle igangsættes i Sammen om skolen. Det er noget, der giver rigtig svære situationer på skolerne. Så det er noget, vi skal løse”, siger han.