”Lærerne oplever at være i en retsløs tilstand. Sat på spidsen oplever lærere, at elever og forældre råber overgreb eller krænkelse den ene dag, og næste dag er man fyret”.

Sådan lød det fra lærernes formand Gordon Ørskov Madsen, da Folkeskolen i går havde sat ham stævne sammen med formand for skolelederne Claus Hjortdal, formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg og formand for Danske Skoleelever Marie Holt Hermansen.

Målet med det fælles interview var at få skolens parter til at komme med bud på, hvad de kan gøre for at sikre, at både lærere og elever beskyttes bedst muligt, når der opstår klager over lærere. KL var også inviteret, men ønskede ikke at deltage.

Sager skal undersøges

Formand for skolelederne Claus Hjortdal råder til, at lærere og skoleledere afholder sig fra at tage fat i elever. Han er enig med lærernes formand i, at de ansattes retssikkerhed er i bund, når det gælder anklager fra forældre.

”Alene det at man er mistænkt for noget gør, at man har svært ved at fjerne mistanken, også selv om man er uskyldig. Man bevæger sig hurtigt ind i det juridiske system, hvor det så kan ende med at man bliver afskediget. Og så er skaden sket, selv om man er uskyldig”, sagde han, da parterne var samlet.

"Det bliver hurtigt til en folkedomstol, der afgør om det er rigtigt eller forkert, hvad der er sket, og så er vores retssikkerhed undermineret”.

Rasmus Edelberg, Skole og Forældre, understregede, at forældrene i de undersøgelser som Skole og forældre foretager, har ”tårnhøj tillid til lærerne”.

”De udfordringer, vi snakker om her, er en marginal, men en stærkt sigende marginal, som kan have store konsekvenser for den enkelte”.

Marie Holt Hermansen, Danske Skoleelever, pegede på, at der altid er en ulige magtrelation mellem lærere og elever, og at elevernes oplevelse af en situation altid er sand.

”Alle potentielle sager skal undersøges ordentligt af folk med den rette fagprofessionelle baggrund. Man skal ikke stå på den enkelte skole og lave lovmæssige skøn. Det er både for de den ansattes og for elevens skyld”, sagde Marie Holt Hermansen.

Løsninger

Men det er netop, hvad der sker på mange skoler og i mange kommuner. Ifølge bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen må lærere anvende ”magt i fornødent omfang”, men det kan være svært at afgøre, hvornår lærere har foretaget en lovlig eller en ulovlig magtanvendelse. Skoleledernes formand Claus Hjortdal så gerne, at de juridiske rammer for, hvornår lærere må anvende magt, blev mere præcise, end tilfældet er i dag.

”Jeg vil gerne have juraen ind på bordet. Vi bliver nødt til at have nogle redskaber, som ikke bare er at sige noget til barnet. Hvis to er oppe at slås, og man går imellem dem, bliver vi nødt til at have eksempler på, hvad vi kan og hvad vi ikke kan”, sagde han og henviste til professor emiritus Jørn Vestergaard, som er fortaler for, at lovgivere lader sig inspirere af de magtanvendelsesregler, som findes i loven om voksenansvar i forhold til anbragte børn og unge. Her er specifikke regler for, hvordan man eksempelvis laver fysisk guidning, afværgehjælp og fysisk magtanvendelse.

Gordon Ørskov Madsen var enig.

”Vi kunne få noget ud af, at det blev mere udførligt beskrevet, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden. Vel vidende, at vi ikke kan opfange alle verdens situationer, så burde vi skabe en større klarhed, så vi på skolerne har mere at gribe fat i”.

Claus Hjortdal pegede på, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet for nyligt har revideret bekendtgørelsen om fremme om god orden i folkeskolen uden at høre parterne. Rundt om bordet blev der nikket, da han opfordrede til, at de sammen henvender sig til ministeriet for at få ændret bekendtgørelsen.

”Vi har set på ordensreglementet. Det trænger stadig til regulering. Der står stadig noget om eftersidning, som ikke giver mening. Det er vores vigtigste samarbejdsredskab. Det kunne være et sted, hvor vi kunne præcisere det”, siger han.

Rasmus Edelberg var ikke helt afvisende.

”Det kan godt være, vi skal specificere reglerne for, hvad man må, og hvad man ikke må”, sagde han og pegede på, at det kan være en god anledning til at kigge på bekendtgørelsen for fremme af god orden i folkeskolen.

"Men det er ikke det vigtigste at skærpe lærernes magtbeføjelser. Det er vigtigere at få en bedre samarbejdskultur, få mindre uro, færre elever per lærer. Det handler om at gøre lærernes arbejdsvilkår bedre”, siger Rasmus Edelberg.

Gordon Ørskov Madsen var enig. Men mente også, at mere præcise regler vil hjælpe lærere og skoleledere.

”Det vil give mening, vi får en større fælles forståelse for, hvad der er ok, og hvad der ikke er ok. Vi skal ikke over i en manual. Det skal stadig bygge på den professionelle vurdering. Men det vil give en tryghed”, sagde han.

Marie Holt Hermansen vil gerne støtte en henvendelse til ministeren for at få mere præcise regler, selv om hun ikke mener, at den løsning kan stå alene.

”Det er de færreste tilfælde, at et papir eller en ekstra regel har ændret noget. Det er vigtigt at se på, hvad rammerne er for, at vi kan lykkes. Det er ikke et stykke papir. Men vi kan da godt lave et stykke papir, så lærerne bedre ved, hvordan de skal agere i svære situationer”, sagde hun. ”Men det er svært at følge et stykke papir, når alle situationer er forskellige. Der er brug for tid og plads i klasserne, så vi kan håndtere de her situationer”.