Der er stor tilfredshed med overenskomstresultatet blandt Danmarks Lærerforenings medlemmer. 27.799 lærere har stemt for, og kun 6.237 lærere har stemt imod. Blandt de stemmeberettigede giver det en ja-procent på 81,7 og en nej-procent på 18,3. Kun Glostrup, Høje-Taastrup og Ballerup har flere nej- end ja-sigere. Her har kredsstyrelserne sammen med Gentofte Lærerforening ført en nej-kampagne, hvor de sendte pjecer til kredse og tillidsvalgte over hele landet med opfordring til at stemme nej. Gentofte endte med at have et lille flertal for ja trods kampagnen.

I de øvrige 76 kredse har et klart flertal stemt ja - ligesom DLF's samlede hovedstyrelse har anbefalet.

Massiv opbakning sætter ny dagsorden

Anders Bondo Christensen er særdeles godt tilfreds med afstemningsresultatet. Det er ikke bare endnu en overenskomst, der er stemt hjem med et markant flertal af de afgivne stemmer, siger han. Overenskomsten sender helt nye signaler om indstillingen til lærerarbejdet og lærernes professionelle ansvar.

»Det er dejligt med så stærk en opbakning, og jeg er utrolig glad for det store ja-flertal. Resultatet sætter en dagsorden, som rækker langt videre end overenskomstforhandlingerne. Og her tænker jeg især på aftalen om lokale arbejdstidsaftaler. Resultatet vil få betydning for hele folkeskolens udvikling«, siger lærernes formand.

Anders Bondo kunne godt have ønsket en højere stemmeprocent, som denne gang er lidt lavere end i 2005. Men det kommer ikke bag på ham, at den ikke er så høj i et ja-år.

»Der er en logik om, at når der er stor opbakning, er der ikke samme opmærksomhed og debat. Det giver en lavere stemmeprocent. Omvendt giver megen kritik af resultatet en højere stemmeprocent«.

79 procent siger ja i København

Københavns Lærerforening, KLF, som af historiske årsager altid har haft en selvstændig overenskomst, stemmer stadig separat, selv om aftalen for københavnerne nu er nøjagtig den samme som i resten af landet. 59,8 procent af KLF's medlemmer valgte at stemme, og ja-flertallet var markant: 78,5 procent sagde ja, mens 21,5 procent sagde nej.

95 procent af skolelederne siger ja

I den nye lederforening, Skolelederne, er formand Anders Balle en glad mand efter resultatet af organisationens første selvstændige overenskomstafstemning. Hele 94,8 procent af medlemmerne har stemt ja.

»Det er en rigtig god start for vores nye forening og et godt grundlag for det fortsatte arbejde. Jeg tror, at det har spillet en stor rolle, at vi har fået vores egen selvstændige lederoverenskomst, og at der samtidig er pæne lønstigninger«, siger Anders Balle om resultatet, hvor kun 5,2 procent af de afgivne stemmer var nej.

Stemmeprocenten blandt lederne i LC-LederForum var 48,9, hvilket betyder, at kun 2.115 af 4.330 medlemmer af Skolelederne, de københavnske skoleledere og lederne i Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, LVU, har stemt. Blandt de københavnske ledere stemte 61,8 procent, hos Skolelederne stemte 48 procent, mens det blandt LVU-lederne kun var 37,7 procent, der stemte. Til gengæld var deres ja-procent 100!

»Man kunne da altid ønske sig en samlet højere stemmeprocent, men vi har jo ikke så megen erfaring med, hvor mange af skolelederne der plejer at stemme«, siger Anders Balle.

Han var spændt på, hvad det ville betyde, at skolelederne stemte elektronisk. Det er ikke til at vide, om det har haft betydning for stemmeprocenten. Selve afstemningen er gået smertefrit og uden tekniske problemer. Eneste hurdle har været, at en del medlemmer har henvendt sig for at få deres medlemsnummer, som skulle bruges for at kunne stemme, siger ledernes formand.

Nej-siger er positivt overrasket

»Det kommer ikke voldsomt bag på mig, at der blev et markant samlet ja«, siger John Jensen, formand for Ballerup Lærerforening, som har stået i spidsen for en nej-kampagne. Han er positivt overrasket over, at næsten hver femte siger nej, og han glæder sig over, at næsten 87 procent af medlemmerne i hans egen kreds afviser resultatet.

»Nu handler det om, hvordan vi får indgået en central aftale omkring de lokale arbejdstidsaftaler. Der skal være en fællesnævner, der kan danne grundlaget for en central arbejdstidsaftale om tre år«, siger John Jensen, som frygter, at man ender med op til 98 forskellige arbejdstidsaftaler, der umuliggør en central aftale i 2011.

John Jensen er spændt på, om det er lykkedes at sætte tilstrækkeligt hegn omkring de penge, der er afsat til lokal løn. Anders Bondo har sagt, at der er en fælles forståelse mellem topforhandlerne om, at lokale lønmidler er øremærket Lærernes Centralorganisations medlemmer, men det vil John Jensen gerne se udmøntet lokalt, før han tror det.

Sidste skridt i overenskomstforløbet 2008

Medlemsorganisationerne i Lærernes Centralorganisation, LC, indberetter deres afstemningsresultater. Herfra sendes det samlede resultat fra LC til den fælles forhandlingsorganisation KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), hvor bestyrelsen den 14. april tager stilling til, om KTO-forliget er godkendt. Hvis der er stemt ja i alle valggrupper, meddeler KTO de kommunale arbejdsgivere, at forliget er vedtaget. Hvis der ikke er enighed, beslutter KTO-bestyrelsen det videre forløb.

Overenskomstdebat

Arbejdstidsaftalen, afstemningsreglerne, lønstigningerne, pensionen - bunkevis af vigtige aspekter af den overenskomst, som DLF's medlemmer har skullet overveje i løbet af marts, er blevet vendt og drejet på folkeskolen.dk/debat.

Omkring 60 indlæg med både spørgsmål og argumenter for og imod er det blevet til.

»Overenskomsten sender helt nye signaler om indstillingen til lærerarbejdet og lærernes professionelle ansvar. Det er dejligt med så stærk en opbakning. Resultatet sætter en dagsorden, som rækker langt videre end overens komstforhandlingerne« Anders Bondo Christensen