Klima
"Vi burde være endnu mere modige i forhold til, hvad vi lærer vores små børn", siger naturfagslærer Mette Hejn.
Fotocollage: Folkeskolen (foto: privat)
Eleverne er 'klimatrætte':
Sådan gør Mette undervisningen nærværende
Selvom eleverne går op i klimaet, er det ikke en let opgave at engagere eleverne i undervisning om klimaforandringerne. Læs hvordan Mette Hejn forsøger at gøre sin undervisning motiverende for eleverne.
Årets sommer blev den varmeste af
slagsen, siden EU's klimatjeneste begyndte at registrere
temperaturen i 1940. Og herhjemme blev temperaturen i den netop overståede september undervejs målt til 30,2 grader - den varmeste septemberdag herhjemme i 77 år.
Rundt om i verden har lande været plaget af skovbrande, voldsomme hedebølger og senest historiske store regnmængder.
Men selvom
klimaforandringerne er blevet mere synlige, kan de stadig være svære at tale om
og undervise i som lærer. Den udfordring kender naturfagslærer i 4. og 7. klasse Mette Hejn til.
"Mit indtryk er, at villigheden til at tale om
klimaforandringer er dalet de sidste to.-fire år. Selvom der er elever, der går meget op i det, oplever jeg, at flere er blevet 'klimatrætte'", fortæller naturfagslæreren, der underviser på Lille Værløse Skole i Furesø Kommune, og for nylig blev nomineret til en pris for sit Pædagogisk Diplomprojekt.
Hun mener derfor, at det er vigtigt, at "vi lærere kigger på, hvordan vi underviser", siger hun.
Mette Hejn har selv haft succes med at engagere eleverne i
undervisningen om klima og bæredygtighed ved at tage udgangspunkt i deres egen
undren. For det gør undervisningen mere vedkommende for
eleverne.
"Jeg havde for eksempel en elev, der undrede sig over,
hvorfor politikerne bruger valgplakater, når de er lavet af plastik, som er
skadeligt for miljøet. Det gav anledning til at tale om, hvilken indflydelse
plastikproduktionen har på vores klima og hverdag generelt", fortæller hun.
Hendes elever frygter ikke forandringerne
37 procent af eleverne i 6. til 10. klasse er
bekymrede over klimakrisen, viser en undersøgelse fra 2023, som Kantar Public har gennemført for
Unicef Danmark og Institut for Menneskerettigheder.
Men Mette Hejn oplever ikke,
at hendes elever har den store frygt for klimaforandringerne. Det skyldes to
ting, tror hun:
"Først og fremmest tror jeg, at de kan have svært ved
at forstå det fulde omfang – det har vi voksne jo også. Og så er de ældre elever
helt naturligt meget optaget af deres egen verden".
"Det kan være svært at finde
overskud til at bekymre sig om store problemer som klimaforandringer i den
alder - specielt hvis man føler sig sikker, dér hvor man bor", siger hun og
understreger, at det selvfølgelig ikke gælder alle.
Fang dem tidligt
Hun oplever derfor, at det er i de mindre klasser, man
bedst kan nå eleverne. For selvom hendes 7.-klasser har et klart
større abstraktionsniveau og evne til at se ud i verden, er det hos 4.-klasserne, hun finder den største motivation til selv at gøre noget for
naturen.
"Vi burde være endnu mere
modige i forhold til, hvad vi lærer vores små børn, fordi det er der, de er
allermest motiverede for at se, forstå og yde omsorg for naturen
generelt", siger hun.
Mette Hejn foreslår, at man i stedet for at fokusere på, hvad eleverne
skal lære af en bestemt aktivitet eller opgave, skal være modig nok til give dem
oplevelser, der vækker deres nysgerrighed og undren, uden nødvendigvis at give kunne
dem svar med det samme.
Tænketanks 8 tips til klimaundervisning
Den grønne tænketank Concito har samlet sine tips til god klimaundervisning til Folkeskolen:
- Giv eleverne indflydelse ved at arbejde med emner, de finder relevante i deres hverdag (som fx tøj, mad eller elektronik) for at skabe engagement.
- Fokusér på positive tilvalg i hverdagen frem for negative fravalg og løftede pegefingre.
- For at skabe håb og tro på, at ”det nok skal gå”, skal eleverne opleve, at de har et handlerum, og at andre også gør noget.
- Inddrag et praksiselement, hvor eleverne kan koble viden om bæredygtighed med praksis for at understøtte grønne kompetencer.
- Arbejd projektbaseret med autentiske og aktuelle grønne problemstillinger eller dilemmaer for at styrke elevens grønne handlekompetence, hvor eleven kan bidrage med egne løsninger på hverdagsudfordringer, som gør deres viden anvendelig.
- Tag udgangspunkt i elevernes undren og nysgerrighed, så deres spørgsmål bliver drivkraften for motiverende undervisning.
- Vær opmærksom på og bevidst om, at når man inddrager klima og bæredygtighed i undervisningen, kan man understøtte og aktivere mange forskellige følelser hos eleverne i en klasse. Nogle bliver bekymrede, andre kan være ligeglade.
- Involvér lokalsamfundet og skab succesoplevelser uden for klasseværelset for at øge elevernes motivation.
Fokusér på naturen
Mette Hejn bruger også tid på at lære eleverne om det fællesskab,
der er mellem dem og naturen. For hun oplever, at det hurtigt bliver for abstrakt for eleverne at tale om klima og
klimaforandringer.
Derfor lærer hun for eksempel sine elever, at affald er en resurse. Så når de
sorterer metal rigtigt, kan det blive til noget nyt, og der skal ikke udledes CO2 i produktionen af nyt metal. Og selvom Værløse
næppe står overfor at blive oversvømmet i den nærmeste fremtid, er det stadig vigtigt i
det større billede.
"Børn er ikke ret gamle, før de har en forståelse af,
at vi skal passe på hinanden. Det er sjovere at være i klassen, hvis vi er gode
venner og passer på hinanden. Den energi kan man godt overføre til
naturen", siger hun.
Men er det ikke lidt lige meget i det store billede om en
elev i 4. klasse affaldssorterer eller ej? Ikke, hvis du spørger Mette Hejn:
"Om
lidt er det dem, der er de voksne og skal lære fra sig til den næste
generation. Så hvis ikke de vokser op og synes, det er vigtigt for eksempel at
affaldssortere, er der ingen, der kommer til at gøre det".
