Inkorporering af undervisning i klimakrisen og den grønne omstilling i folkeskolen lider under en grundlæggende misforståelse. Nemlig den, at temaet primært har hjemme i skolens naturfag.

Det fortæller forskerne, fokusområdeleder for bæredygtighed Martin Hauberg-Lund Laugesen og professor Nikolaj Elf.

Sammen er de netop nu i gang med etprojekt ved Center for Grundskoleforskning på Syddansk Universitet, hvor de kigger nærmere på, Hvordan underviser man i klimaforandringer og bæredygtig udvikling uden hverken at indoktrinere eller skræmme.

Og undervisning i klimakrise og grøn omstilling er meget mere end undervisning i, hvad der sker med Jorden, miljø og biodiversitet i teknisk naturfaglig forstand.

”Klimakrisen og grøn omstilling kan virkelig koble forskellige fagligheder, der skaber synergi i skolen”, siger Martin Hauberg-Lund Laugesen og fortsætter:

”Lige nu lider sprog- og kulturfagene desværre under den struktur, som dominerer på mange danske skoler, hvor vi tænker fag adskilt fra hinanden”.

Det bakkes op af Nikolaj Elf, der også påpeger en anden problemstilling.

”Det er det ene problem, ja. Det andet er, at fagenes indhold opfattes som ret låst. Et indhold, der består af et bestemt pensum, der skal nås”.

Og det har betydning for klimakrisens plads i blandt andet engelskfaget, lyder det fra Martin Hauberg-Lund.

”Det betyder, at mange sprog- og kulturfagslærere opfatter ikke deres fag som specielt relevante i forhold til emner som klimakrise, bæredygtighed og grøn omstilling. Men det er helt forkert", fremhæver Martin Hauberg-Lund Laugesen, og fortsætter:

”Meget tyder på, at naturfagslærere nemlig kan have svært med at løfte opgaven om at sætte fokus på de mange vigtige etiske, politiske og eksistentielle spørgsmål og dilemmaer, der ligger i hele bæredygtighedsdagsordenen. Den grønne omstilling drejer sig jo ikke primært om tekniske quickfix, men om store, grundlæggende spørgsmål, der handler om kultur, samfund og om, hvad det gode liv egentlig er - og bør være - for noget i det 21. århundrede.”

En pointe, som også Nikolaj Elf finder essentiel.

”Sagt på en anden måde er der også en eksistensdidaktik på færde i bæredygtighedsundervisning”.

Klimakrisen i engelskundervisningen

Der er derfor også mange muligheder for, hvad det kan betyde i forhold til engelsk. Martin Hauberg-Lund Laugesen fremhæver, at engelsk er oplagt til give plads til klimakrisen og den grønne omstilling:

”Engelsk er på mange måder et særligt godt fag, når vi kigger på klimakrisen i sprog- og kulturfagssammenhæng. Det skyldes ikke mindst, at det britiske imperium historisk har virket som en af de store drivkræfter bag, at vi op igennem det 19., 20. og nu 21. århundreder blev fossile økonomier, globalt set”, siger Martin Hauberg-Lund Laugesen.

Og det er ikke alene i historiedelen af faget, at der er god anledning til undervisning og læring om klimakrise, bæredygtighed, naturen og menneskets forhold til den.

”Ubæredygtig omgang med natur og miljø beskrives jo allerede i den britiske poesi af blandt andre William Blake. Det er oplagt at dykke ned i den kritisk-romantiske naturlyrik, som reaktion på første bølge af industrialiseringen og urbaniseringen fra midten af 1700-tallet til midten af 1800-tallet”, fortæller Martin Hauberg-Lund Laugesen.

Fra forskerne lyder det desuden, at æstetiske undervisningsformer er en oplagt indgangsvinkel til klimakrisen. Et element, der allerede fylder en stor del af engelskundervisningen.

"Vælger man at sætte fokus på den britiske romantik, så er det oplagt at henlægge undervisningen til grønne områder med træer, buske, sø og skov. Her kan eleverne så få mulighed for at give sig hen til digte og fortællinger om menneskets naturforhold og om industrialisering og så videre, mens de er i sanselig kontakt med naturen. International forskning viser, at stedspecifik undervisning kan understøtte børns og unges udvikling af et økologisk og omsorgsbaseret natursyn – i stedet for et antropocentrisk og nyttebaseret syn på naturen, hvor børn og unge opfatter den som ressource til og for menneskenes skyld”, lyder det fra Martin Hauberg-Lund Laugesen.

Nikolaj Elf peger desuden på, at interessen for natursyn oplagt åbner op for samarbejde med andre fag:

”Samme mulighed for at arbejde med natursyn finder man naturligvis også i andre fag, ikke mindst dansk og historie. Når vi taler grøn omstilling og bæredygtighed er der i det hele taget store muligheder for fagligt samspil og projektarbejde, både med fag der ligger indholdsmæssigt tæt på og længere væk.

Og da mulighederne både er mange og samarbejderne på tværs af fag gode ønsker de to forskere også at finde løsninger på, hvordan man gør det lettere for lærerne at arbejde med klimakrisen i deres undervisning.

”Mange lærere oplever, at det er et stressende ekstra element at skulle forholde sig til den grønne omstilling, og vi er nu derfor i gang med at undersøge, hvordan den grønne dagsorden kan indarbejdes i undervisningen uden at blive en stressfaktor”, siger Nikolaj Elf og fortsætter:

Fynske lærere er klar til at give eleverne handlemuligheder for klimaet

"Her bliver det afgørende, at man åbner op for fagets didaktik. Spørger sig selv: Hvad er grundlæggende formålet med mit fag? Og hvad er mit fags bidrag til skolens bredere dannelsesopgave? Stiller man sig selv de spørgsmål, begynder man at se muligheder i forhold til grøn omstilling. For engelsk handler det eksempelvis om at bidrage til en forestilling om, at man som menneske, der er knyttet til en lokal sammenhæng, også er del af en større virkelighed. Er verdensborger. Eller man skulle måske snarere sige planetær borger.”

Dunkel pædagogik

Når det kommer til overvejelserne om, hvornår eleverne er klar til at tage hul på arbejdet med klimakrisen er der ifølge forskerne tale om den samme række overvejelser, som man foretager sig med al anden undervisning.

”Det er jo altid vigtigt, at man tager hensyn til den enkelte elevgruppe. Hvor gamle er de, hvor modne er de og hvad er de i stand til. Der er altså hensyn, der går forud for beslutningen om, hvor langt man kan gå”, fortæller Martin Hauberg-Lund Laugesen, der derudover finder det vigtigt, at man vender perspektiverne på klimakrisen en smule på hovedet:

”I stedet for at installere en masse problembevidsthed om, hvor skidt det hele står til, så mener jeg, at problemerne i stedet skal præsenteres på en seriøs og aldersafstemt måde. Fra et forskningsmæssigt perspektiv kan man begynde at skrue op for kompleksiteten og alvoren op igennem udskolingen”, fortæller Martin Hauberg-Lund Laugesen og fortsætter:

”Vi skal gå fra, hvad litteratur er, til hvad litteratur gør"

”I de mindre klasser mener jeg, at man i langt højere grad skal have fokus på at give børnene positive naturoplevelser og sikre, at de har det rart og spændende sammen i klassefællesskabet. Her kan man eksempelvis gøre noget godt for klimaet sammen. Det kan være alt fra at bygge insekthoteller og snakke om, hvad smådyrene hedder på engelsk eller generelt have undervisning udenfor, hvor man kan mærke, at det er rart at have med naturen at gøre på en analog, praktisk og sanselig måde”.

Omvendt mener forskeren ikke, at man skal være bange for at konfrontere eleverne med den virkelighed, de befinder sig i.

”Hvis elevernes apati og kølighed overforeksempelvis klimakrisen skal nedbrydes, så skal man turde gå til grænsen med, hvad man præsenterer dem for og ikke mindst med, hvordan man gør det. Her kan dunkel pædagogik tilbyde nogle værdifulde perspektiver på undervisningen, som fremhæver det lærings- og udviklingsfremmende ved stærke æstetisk-affektive oplevelser”, siger Martin Hauberg-Lund Laugesen, mens Nikolaj Elf fortsætter:

”Helt enig. Et andet overbegreb, man kan gå efter, som handler om det vi har snakket om her, er øko-literacy. Det handler mere bredt om hvordan man med afsæt i det lokale kan arbejde med sanseorienterede erfaringer med og refleksioner over klima- og miljøproblemstillinger. Øko-literacy handler kort sagt om, at mennesker gennem hele livet beskæftiger sig med og udvikler egen og samfundsmæssig forståelse for og viden om økologiske systemer, herunder også hvordan man selv indgår i sådanne systemer”.

Ifølge de to forskere er der således al mulig grund til i højere grad at invitere klimakrisen og den grønne omstilling ind i engelskundervisningen.