Det var Brundtlandrapporten, der i 1987 definerede, hvad bæredygtig udvikling er – nemlig at den nuværende generation får opfyldt sine behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Og i 1993 blev den bæredygtige udvikling skrevet ind (et stykke nede i) folkeskolelovens formålsparagraf.

Tænk, hvis man for alvor havde handlet allerede dengang, funderede den 30-årige nyuddannede lærer Mads Tudvad mandag aften, hvor han var inviteret med som oplægsholder til konference om grøn omstilling og bæredygtighed, som Øhavets Lærerkreds, Odense Lærerforening, Vends Herreds Lærerkreds og Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg stod bag.

Mads Tudvad var med, fordi han valgte at vie sine år som lærerstuderende til klimakampen, og det var ham, der tog initiativ til, at Danmarks Lærerforening nu har bæredygtighed i sit principprogram og har afsat penge til, at de lokale lærerkredse kan igangsætte projekter, der styrker undervisningen i bæredygtighed. Penge, som fire fynske lærerkredse var de første til at søge del i.

Af coronagrunde blev det så først i denne uge, at 100 fynske lærere frivilligt brugte en aften på at blive klogere på og inspirere hinanden til undervisning i bæredygtighed.

Mads Tudvad fortalt, at han kunne se tilbage på en kæmpe udvikling bare siden dengang, han stillede sit forslag på DLF’s kongres.

Allersenest er bæredygtighed skrevet ind i den kommende læreruddannelses formålsparagraf, og i fredags afleverede en række partnerskaber inden for uddannelsesverdenen en stor rapport om uddannelse til bæredygtig udvikling til undervisningsministeren.

Undervejs var der også oplæg fra tegneren, filminstruktøren og klimadebattøren Anders Morgenthaler.

Han inviterede de deltagende lærere indenfor på i sin egen livsrejse som firstmover på elbiler, bæredygtige friskoledrift og et fejlslagent forsøg med investering i vegansk osteproduktion.

En rejse, der startede for otte år siden, hvor en lille gruppe nørder hjalp hinanden med at finde ud af, hvordan man genstartede elbilen, når elektronikken gik død, til situationen i dag, hvor alle køber elbil, pegede han på en mulig nær fremtid, hvor man ikke kan lave pastasovs med hakket kød, fordi hakkekød kommer fra malkekøer, og vi alle sammen lige om lidt drikker så lidt komælk, at Arla går konkurs.

Der var ikke nogen af de fynske lærere og lærerstuderende, der protesterede imod arrangementets grundide – at bæredygtighed skal have en gennemgående plads i undervisningen, og at lærere skal hjælpe hinanden med få det til at ske.

Nej, den diskussion, der var, gik på, hvordan man undgår at give børnene en følelse af, at kloden er dømt til undergang.

Som en lærer spurgte: Hvordan undgår vi, at børnene bliver lige så bange, som jeg var for atomkrig?

Ikke for børn

"Bæredygtighed er ikke for børn – det er de voksnes opgave. Børnene skal vokse op i et bæredygtigt samfund", citerede Mads Tudvad hovedstyrelsesmedlem i Lærerforeningen Jacob Svejstrup.

”Jeg er helt enig. Det er den enkelte lærers didaktiske opgave, men det er noget, man har brug for at sparre om. Og det, forskningen siger, er, at børnene har brug for handlekompetence. Håbets og handlingens pædagogik, hvor man oplever, at man har handlemuligheder, det betyder mindre klimaangst, peger forskningen på”, var Mads Tudvads bud til de fynske lærere.

”Folkeskolen skal ikke blive en kirke, vi skal ikke missionere. Men omvendt skal vi heller ikke skjule virkeligheden”.

Elever som rådgivere hjemme

Med udgangspunkt i et oplæg fra klimatænketanken Concito arbejdede de fynske lærere sig tættere på, hvordan man i praksis får klimaviden og bæredygtighed ind i hverdagens undervisning.

En af dem var Lars Thønnings fra Åløkkeskolen i Odense.

”Det er et tungt emne, og hvis man ikke skal brænde ud, tror jeg, det er vigtigt med nogle sejre undervejs. At vi fx beslutter, at vi skal plante 10 træer i vores klasse, og så gør man det”, sagde han.

Uddannelse for bæredygtig udvikling

“Vi står på en god undervisningstradition, som ikke bygger på implementering af viden i elevernes hoveder, men på tilegnelsesprocesser ledet af læreren i undervisningen. Det er en fordel, når vi har med stofområder at gøre, hvor vi faktisk langt fra har alle svar på forhånd, og samtidig står på en fælles brændende platform", sagde næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange, da hun fredag præsenterede grundskolepartnerskabets del af en rapport om uddannelse for bæredygtig udvikling på tværs af hele uddannelsessystemet.

"Vi skal kunne bibringe børn og unge håb om, at de med samarbejde og kreativitet kan skabe bæredygtige samfund. I den retning står vi på et godt grundlag med tradition for elevinddragelse og en fælles undersøgende tilgang til stoffet".

"Egentlig er det det, der ofte omtales som vores tradition for dannelse.

Når vi taler om den nødvendige kompetenceudvikling af lærere taler vi derfor om, at praksis fra dannelsestraditionen skal underbygges med viden om den form for undervisning og om bæredygtighed i en kompetenceudvikling, som hænger sammen med praksis".

"Vi foreslår, at bæredygtighed kommer til at stå centralt i det kommende arbejde med læreplaner i det samarbejde om folkeskolen, som hedder 'Sammen om skolen'. Gerne som en del af de tværgående temaer, og meget gerne i sammenhæng med at der kommer øget fokus på praksisfaglighed", sagde hun og pegede netop på partnerskaber som en vigtig vej.

"Vi forestiller os grønne råd, hvor parterne er inddraget - elever, lærere, ledelse, tap-er, forældre på skolerne, og lignende råd i kommunerne og nationalt. De lærere og elever, der er i gang derude, skal støttes i, at deres erfaringer udbredes".

"Den lærer, der gerne vil i gang, skal ikke bremses af, at der er 20 andre læringsmål, der skal nås. Legitimitet til at fokusere på bæredygtighed kommer også af, at omverdenen anerkender, at det er det, der har prioritet frem for andet".

Lars Thønnings har selv haft netop den plan – men da tiden var inde til at plante de små træer fra potterne ud på arealet langs banen, var det inddraget til cykelsti.

”Så vi prøver at aktivere børnenes villahaver derhjemme i stedet. De fleste af vores elever bor i villaer, og vi prøver at gøre dem til en slags rådgivere i familien. Så hvis forældrene siger, at de har planlagt en ferie til Dubai, så foreslår børnene måske en anden og mere bæredygtig ide”.

Er der ikke nogle forældre, der vil mene, at I blander jer i noget, I ikke skal blande jer i, så?

”Det er der måske, men der mener jeg altså, vi skal turde at være lidt mere offensive. For mig er det ikke politisk. Det er så vigtigt, at der må vi være med til at ændre en kultur”, mener Lars Thønnings og tror efterhånden ikke, der er ret mange forældre tilbage, der vil være uenige.

Lærer: Husk teknologiforståelsen

Flere lærere argumenterede for, at børnene skal ud i naturen, for når man er vant til at komme i naturen, vil man også passe på den.

Det er Christel Rasmussen fra Langeskov Skole i Kerteminde enig i.

Hun advarer dog mod en forståelse af, at timer ude i naturen alene betragtes som undervisning med fokus på bæredygtighed, mens det at sidde ved en computer slet ikke er bæredygtigt.

Som underviser i teknologiforståelse besøger hun indskolinger på de andre skoler i Kerteminde, hvor hun for eksempel underviser i at programmere de små blue-bot-robotter til at affaldssortere.

”Hvis vi skal nå klimamålene inden 2030, skal vi bruge noget teknologi. Vi støtter ikke børnene rigtigt, hvis vi ikke også støtter dem i den teknologiske udvikling. Det kan ikke nytte noget, at Greta Thunberg er nødt til at sejle i en lille båd fra forrige århundrede for at kunne rejse bæredygtigt. Jeg ved godt, det er billigere at sende børnene ud af samle cigaretskod end at efteruddanne os i teknologiforståelse. Men vi er nødt til at efterspørge det”, lød det fra Christel Rasmussen.