Kristendomskundskab er et af de fag, der giver
størst mulighed for at give eleverne forståelse for andre lande og kulturer,
skriver Hamze Sabri og Victor Isac Hammerhøj i deres professionsbachelorprojekt
fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.
”For at opnå en
dybere forståelse for andre lande og kulturer samt fremme åndsfrihed,
ligeværd og demokrati er det afgørende, at eleverne får en nuanceret og
realistisk indsigt i indholdet af religioner”.
De har dog oplevet en tendens
til, at islam bliver fremstillet unuanceret i undervisningen.
I projektet
undersøger de derfor, hvordan islam bliver portrætteret og identificerer
”eventuelle unuancerede, forvrængede og/eller nedvurderende repræsentationer af
islam” med det formål ”at bidrage til en mere bevidst, nuanceret og ligeværdig
tilgang til islam, der fremmer “forståelse for andre lande og kulturer” og
dermed reducere fordomme”.
”Hvordan kan Edward Saids 'orientalisme'-teori
anvendes til at belyse de problematiske tendenser ved undervisning i islam
inden for faget kristendomskundskab og hvilken betydning har et manglende fokus
på indhold for den enkelte lærers bevidsthed om disse problematiske tendenser?”
lyder deres problemformulering.
Hvad er orientalisme?
Hamze Sabri og Victor Hammershøj refererer til den
palæstinensisk-amerikanske forsker Edward Said, der i 1978 udgav bogen
”Orientalism”.
”Orientalisme kan siges at være et tankemønster,
der styrer måden hvorpå individet interagerer med omverdenen på. Når
individet møder det fremmede, er orientalismen en måde at systematisere og
organisere det, som man ikke forstår”, skriver de.
Said deler orientalisme op
i tre områder: Det første er akademiske studier, hvor man undersøger, skriver
om eller underviser om Orienten. Det andet er det mere kreative felt, hvor
forfattere, filosoffer, digtere og andre tager deres udgangspunkt i ideer om
Orienten.
Det sidste område er "the corporate institution in dealing with
the Orient", hvilket beskriver, at orientalisme ikke bare er ideer
om Orienten - det er også, hvordan disse ideer fremmer bestemte behandlinger
af Orienten.
Hamze Sabri og Victor Hammershøj beskriver, at der i orientalismen
er en magtstruktur, fordi ”orientalisme som et projekt er optaget af
sammenligningen mellem Orienten og Europa med det formål at tilskrive
europæisk kultur overlegenhed”.
Der er desuden opstået en særlig måde at
beskrive Orienten på, gennem et bestemt sprog.
”I antikken blev Orienten
betragtet som eksotisk, et romantisk og dramatisk sted, hvor minder fra
fortiden blev bevaret. Denne eksotiske kvalitet fortsætter i moderne
beskrivelser af stedet, men bruges i stedet til at understrege, hvor forskellig
Orienten er fra Vesten”.
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.
Edward Said beskriver islam som det ypperste
eksempel på 'dem', og det betyder også, ”at islam er antitesen til Vestens
idealer. Sproget, der anvendes af orientalisterne, kan derfor beskrives som et
sprog, der fokuserer på Orienten som noget eksotisk og anderledes, irrationelt
og følelsesladet samt voldeligt og tilbagestående”.
Ikke-orientalisme som ideal
I deres undersøgelse har Hamze Sabri og Victor Hammershøj interviewet
to lærere, der underviser i kristendomskundskab og udviklet en analysemodel, som
de kalder ”Post-Said analysemodel”.
Modellen skal ikke blot kunne identificere
orientalisme i lærernes tilgang til undervisning om islam, men også ikke-orientalisme
og anti-orientalisme. Disse to tilgange er væsentlige at have med, mener
de, da der er sket en bevægelse væk fra orientalismen, særligt i det vestlige
Europa, hvor man ser ”en eftervirkning af Saids teori, nemlig
anti-orientalisme”.
Den anti-orientalistiske tilgang står i modsætning
til orientalismen og vil negligere eventuelle forskelle og typisk ikke
anerkende eksisterende forskelle mellem Orienten og Vesten, hvor ikke-orientalismen
er et ideal, som Hamze Sabri og Victor Hammershøj præsenterer i projektet og mener
bør efterstræbes, fordi den er nuanceret.
”Det vil sige at eventuelle forskelle
mellem Vesten og Orienten hverken negligeres og underkendes eller
stereotypiseres, men i stedet bearbejdes ved en nuanceret tilgang”.
Ikke-orientalismen
efterstræber ligeværdighed som et udgangspunkt, i stedet for at nedvurdere
Orienten eller slet ikke forholde sig til den.
”Den ikke-orientalistiske person
er bevidst om sin tilgang, de andre tilgange samt de tilhørende faldgruber.
Dermed er processerne i den ikke-orientalistiske tilgang bevidste”, skriver Hamze
Sabri og Victor Hammershøj.
Brug for bedre kompetencedækning
I analysen af samtalerne med lærerne konkluderer de
, at der hos begge lærere er orientalisme i deres tilgang til undervisningen om
islam.
En af lærerne udtaler blandt andet om forskellen på kristendommen og
islam, at ”islam er meget bogstavelig og kan ikke tolkes på, sådan som jeg
oplever det”.
Denne opfattelse af islam ”kan rent
religionsvidenskabeligt siges at være enormt problematisk, idet den bygger på
en forenklet og unuanceret opfattelse af islamisk teologi”, skriver Hamze Sabri
og Victor Hammershøj.
I analysen beskriver de, at der også er anti-orientalistiske
træk ved lærernes tilgang til islam. En af lærerne fortæller blandt andet, at
hun forsøger at “skabe noget, hvor jeg hele tiden kan perspektivere til - måske
for i virkeligheden at skabe et billede af, at det er ikke så forskelligt,
altså sådan hele tiden drage paralleller og finde ligheder imellem
kristendommen og islam”.
Målet med paralleller og fremhævelse af ligheder
mellem kristendommen og islam kan dog være problematisk, skriver Hamze Sabri og
Victor Hammershøj, for ligheder og paralleller betyder ikke nødvendigvis, at
religionerne ikke er så forskellige.
”Dermed kan lærer B’s undervisningsmål
siges at være anti-orientalistisk, da det tager udgangspunkt i en negligering
af de eksisterende forskelle mellem kristendommen og islam, og i stedet bygger
på et fokus på paralleller og ligheder mellem de to religioner”.
På baggrund af deres undersøgelse konkluderer Hamze
Sabri og Victor Isac Hammershøj , at der blandt andet er brug for bedre
kompetencedækning i form af linjefagsuddannede lærere, hvis man skal skabe en
mere bevidst og nuanceret tilgang til undervisningen i islam.