"Hvis man ikke kan læse, kan man blive rengøringsdame."Sådan sagde en 14-årig pige i en diskussion i dansktimen i læseklassen, fortæller Charlotte Holten Krebs i sit bachelorprojekt om samfundsfag fra Læreruddannelsen Zahle ved Professionshøjskolen UCC.

Lærerens normalitetsforståelse

Elevudtalelsen satte hende i gang med en række refleksioner om årsagerne til pigens "viden" - og om enhedsskolens vision om at give alle lige rettigheder og muligheder i et samfund, hvor demokrati"synes at være et nøgleord, når vi taler om elevernes muligheder og adgang til deltagelse i det politiske fællesskab," fortæller Charlotte Holten. Når kundskaber i demokratiet og ikke mindst i skolen tildeles denne centrale rolle, synes det at være interessant at undersøge, hvilke elever, der har "ret" til deltagelse, skriver hun. En undersøgelse af specialundervisningens effekter fra 2004 viser, at det oftest er klassens lærere, der indstiller eleven til skolepsykologisk undersøgelse; derfor er lærernes kriterier for indstillinger og forståelser af deres elever, selvfølgelig vigtige, når de fx skal vurdere hvem, der ikke kan deltage i normalundervisningen. Den skole, hvor hun var i 4.-årspraktik, som i projektet kaldes "Nørrebro Skole", gav hende mulighed for at undersøge det nærmere. Hendes problemformulering lyder: "Hvilke normalitetsforståelser ligger til grund for lærernes vurderinger af elevernes deltagelsesmuligheder i undervisningen på Nørrebro Skole? - Og hvordan kan jeg, som samfundsfagslærer, med det demokratiske deltagelsesperspektiv for øje, give mine elever lige mulighed for adgang til demokratiet?"

Statistisk, moralsk og medicinsk normalitet

I arbejdet med projektet er Charlotte Holten kommet frem til flere faktorer, som er afgørende for lærernes vurderinger af elevernes deltagelsesmuligheder i undervisningen."På baggrund af min analyse kan jeg konkludere, at blandt andet faglighed, adfærd, social og kulturel baggrund samt en generel samfundsudvikling er faktorer, som lærerne tillægger betydning i deres vurderinger af eleverne."  Her fremgår særligt normalitetsforståelser, der tager udgangspunkt i individuelle årsagsforklaringer, som er udtrykt gennem en del af projektets teoretiske afsæt: den statistiske, den moralske og den medicinske normalitetsbestemmelse.

Et snævert forsøg

Det er tilsyneladende "sjældent, at lærerne ser sig selv, undervisningen eller elevens relationer som en del af elevens vanskelighed," skriver Charlotte Holten.  Men hun så dog også, hvad hun kalder "et snævert forsøg på at fokusere en smule på strukturerne, " da de deltagende lærere nævnte undervisningsdifferentiering som en måde at tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes individuelle forudsætninger. Men også det er problematisk, da der er udbredt forvirringen om princippet, "som af flere af informanterne i højere grad blev betragtet som elevdifferentiering,"  og så er fokus tilbage på eleven.

Adgangsbillet til demokrati gennem samfundsfag?

Det er afgørende, at man som lærer har indsigt i og bevidsthed om egen praksis, "hvis ikke vi lærere skal blive konsensussøgende omkring vores forståelser af elever i vanskeligheder og dermed lukke øjnene for ellers skjulte handlemuligheder."  Det er afgørende i højere grad at fokusere på strukturer og relationer, hvis samfundsfagslæreren ønsker at give eleverne lige muligheder for adgang til (deltager)demokratiet, lyder en konklusion.

"En afklaring af og anvendelse af det omtalte princip om undervisningsdifferentiering kan dermed anskues som væsentligt, når eleverne på trods af deres forskellige forudsætninger gennem samfundsfagsundervisningen skal tilegne sig demokratiske forudsætninger som adgangsgivende til demokratiet."

Samtaledemokrati som forudsætning

Denne tankegang kan føres videre gennem overvejelser om, "hvilken demokratiform, der mindsker elevernes chanceulighed mest", skriver hun. På samme måde kan samtaledemokrati "med sin inddragelse af alle stemmer og synspunkter ses som en forudsætning for at kunne og ville deltage i det samfundsmæssige demokrati."

Undervisningen om egne (for)forståelser 

Ikke mindst overvejelser om undervisningens indhold i samfundsfag kan bidrage til projektets samlede konklusion. "En tematik, der tager udgangspunkt i forskellige livsformer, og hvor eleverne kan efterprøve egne fordomme, kan gøre dem bevidste om egne (for)forståelser. En udvidet forståelseshorisont hos både lærere og elever kan muligvis skabe mere rummelighed i klassen og i undervisningen og således bedre betingelserne for inklusion," argumenterer Charlotte Holten.

Handlemulighederne ses dobbelt: På den ene side kan man sige, at elevernes adgang til undervisningen i samfundsfag er betinget af inklusionen i folkeskolen generelt, og på den anden side ses deltagelse samfundsfagsundervisningen som en af betingelserne for at skolens vision om inklusion kan lykkes!

Læreren skal være bevidst om mekanismerne

Men samfundet og skolen vil altid være præget af eksklusionsmekanismer, som også kan være infiltreret i umiddelbare inklusionsmekanismer, fremhæver Charlotte Holten Hvis elevernes deltagelsesmuligheder i skolen skal øges, er det altså afgørende, at man som lærer er bevidst om mekanismerne. "Handleforskrifterne skal derfor ses som et bidrag til og resultat af en altafgørende lærerfaglig bevidsthed og pædagogisk refleksion om den skolepraksis, man som lærer er en del af."

Læreren er mulighedsskaber for de elever, som "uden vores hjælp har begrænset indflydelse på egne fremtidsmuligheder," skriver Charlotte Holten Krebs.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Demokratisk dannelse for alle? - Et kritisk perspektiv på elevers deltagelsesmuligheder i samfundsfaget