I sit tredje praktikforløb på en sjællandsk privatskole oplevede Karoline Runing, at der ikke var nok fokus på kompetenceorienteret undervisning i fysik/kemi. I den første uge skulle eleverne i 9. klasse præsentere deres undersøgelser som afslutning på et af de obligatoriske fællesfaglige forløb.

”Undervejs var hænder og øjne fastlåst til utallige sider talepapir med faglig viden, som eleverne forsøgte at huske, og de fremstod uforberedte, umotiverede og forvirret over hvad der blev krævet af dem”, skriver hun i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Roskilde ved Professionshøjskolen Absalon.

Skolen blev ellers omtalt som en skole med fokus på høj faglighed og med afgangsresultater over landsgennemsnittet, men hun undrede sig over, hvordan der kunne være fokus på høj faglighed, når eleverne havde så få naturfaglige kompetencer.

Det ledte hende til følgende problemformulering: ”Hvorfor ses der fortsat udfordringer med at implementere kompetenceorienteret fysik/kemi- undervisning i grundskolen, og hvordan påvirker det elevernes motivation og deres udvikling af naturfaglig kompetence?”

Traditionelt fagsyn hænger ved

I projektet interviewede hun to uddannede folkeskolelærere, der underviste i fysik/kemi på to forskellige skoler, og en lærerstuderende, der fortalte om den fysik/kemi-undervisning, hun observerede under sin praktik.

Den studerende fortalte, ”at undervisningen bar meget præg af behaviorisme, det vil sige at læreren stod oppe ved tavlen og doserede viden, og så blev der ligesom løbende tjekket, i form af fagfaglige tests, om eleverne havde lært det, der skulle læres”.

Den anden lærer, som var nyuddannet, fortalte, at den undervisning hun havde observeret blandt kolleger var, ”meget røv-til-bænk-undervisning, sådan lidt forelæsning, var jeg ved at sige ... jeg har endnu ikke oplevet at eleverne laver selvstændigt arbejde. De hører på læreren tale i halvanden time, og så er deres undervisning slut”.

Mangler kendskab til kompetenceorienteret undervisning

Som en del af projektet gennemførte Karoline Runing en spørgeskemaundersøgelse med fire lærere, som fortalte, at de oplevede modstand mod at ændre på, ”undervisningen som den plejede at være”.

En lærer fortalte, at ”på mit tidligere arbejde brugte vi meget tid på at få indført den kompetenceorienterede undervisning, da en del af lærerne i teamet ikke kendte til det og ikke umiddelbart var indstillet på at ændre, hvad de plejede at gøre”, mens en anden lærer sagde, at de tit oplevede mange ”benspænd” fra kolleger, ”da forståelsen for det kompetencebaserede og udviklingen heraf strider lidt mod den traditionelle måde at undervise på.”

En af de interviewede underviste i fysik/kemi, men var ikke uddannet til det, og han fortalte, at han ikke arbejdede bevidst med kompetenceorienteret undervisning:

”Jeg bruger ingen tid, må jeg indrømme på at vurdere, hvordan de kompetencer kommer i spil i den daglige undervisning ... jeg tror bare, at hvis man gennemfører en god undervisning, så er det en del af det, der er på spil”, sagde han.

Forskellige fagsyn kan ikke forenes

I projektet konkluderer Karoline Runing, at der sker et sammenstød mellem lærere med et traditionelt fagsyn og lærere, som har fokus på kompetenceudvikling.

”Et traditionelt fagsyn med fokus på faglig viden og forståelse er uforeneligt med det fællesfaglige fokus på kompetenceudvikling, og samtidig stemmer det ikke overens med fysik/kemi-fagets bindende kompetenceområder”, siger hun, og henviser til en rapport fra Rambøll fra 2020, som konkluderede det samme.

Lærernes forskellige opfattelser af, hvordan man underviser i fysik/kemi komplicerer det professionelle samarbejde mellem fagkolleger. ”Lærere og lærerstuderende, der underviser kompetenceorienteret, oplever, at deres kompetencer ikke anerkendes og udvikles i samarbejdet”. Samtidig oplever kompetenceorienterede lærere, at de skal forsvare at udføre undervisning, ”der er i overensstemmelse med de bindende rammer i Fælles Mål, og det vanskeliggør implementeringen yderligere”, siger Karoline Runing.

Motivationen påvirkes

Desuden påvirkes elevernes motivation for faget negativt, når det traditionelle fagsyn fastholdes, argumenterer hun: ”I den traditionelle undervisning understøttes elevernes basale psykologiske behov ikke i en grad der muliggør internalisering og integration af den ydre motivationsform som skolegang og undervisning er ”.

Og traditionel undervisning stilladserer ikke eleverne, så de kan udvikle naturfaglige kompetencer, så for at få gang i en kompetenceorienteret fysik/kemi-undervisning, bør man både sætte ind på de enkelte skoler og politisk, mener Karoline Runing.

”I fagteamene bør fysik/kemi-lærere have et personligt ønske om at udvikle sig selv og deres praksis optimalt gennem videreuddannelse”, skriver hun. Og der skal være ”tid til at fordybe sig, reflektere over praksis, have didaktiske diskussioner og inspirere hinanden indbyrdes i fagteamet”, siger hun og referer til en lærer i hendes undersøgelse, som oplever at fagfælleskabet ofte kun taler sammen om praktiske foranstaltninger og ’den daglige drift’ af faget.

I rekrutterings -og ansættelsesprocessen bør skoleledere gå efter lærere, som arbejder kompetenceorienteret. For eksempel ved at lade ansøgere fortælle om valg af mål for undervisningen, undervisningsaktiviteter og evalueringsformer i et konkret forløb, foreslår Karoline Runing.