”Jeg bliver bange, og så bliver jeg sådan mundlam. Det kan føles, som om jeg stammer, når jeg taler engelsk. Jeg kan føle mig lidt åndssvag”.
Citatet fra en pige i 8. klasse har Birgitte Vestergård Frost med i sit bachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Via i Aarhus. Projektet er nomineret som et ud af ti til Lærerprofessionprisen for årets bedste bachelorprojekt og som et ud af otte projekter til særprisen ”Sprog i skolen”.
I sin 4. årgangspraktik så Birgitte Frost, hvordan mange udskolingselever oplever det at tale engelsk som grænseoverskridende, ubehageligt og angstprovokerende. Det var nærmere normen end undtagelsen, at mundtligheden skulle tvinges frem i klassesamtalen, fordi elever blev nervøse og tilbageholdende.
En nedslående oplevelse for en fremtidig engelsklærer, som selv havde engelsk som sit absolutte yndlingsfag i sin skoletid. Hun elskede ordene og de klingende vendinger. De fremmede lyde var ganske enkelt sjove.
Oplevelsen under praktikken skar nærmest i hjertet hos Birgitte Frost, for så har opgaven med at fremme elevers oplevelse, fordybelse og virkelyst i mødet med engelskfaget slået fejl. Hun satte sig derfor for at undersøge, hvordan lærere kan hjælpe elever i de ældste med at få appetit på sprog – blandt andet ved at genbesøge fonetikken i udskolingsregi.
”Hvilke årsager kan der være til, at nogle udskolingselever oplever sprogbarrierer i engelsk, og kan inddragelsen af fonetik gennem æstetiske læreprocesser være et didaktisk redskab til at nedbryde disse sprogbarrierer,” spørger Birgitte Frost derfor i problemformuleringen.
Under praktikken blev Birgitte Frost mindet om, hvorfor hun selv blev fanget af engelsk. ”Svaret er lyd. Leg med lyd og appetit på sproget. Måske det er på tide, at sprogtilegnelsen får en kærlig degradering til, hvad det er – lyd. Noget vi afprøver og øver os på”, skriver Birgitte Frost.
Fonetik som begreb er ikke en stor del af engelskfagets Fælles mål. Det er stort set ikke beskrevet i Fælles mål efter 4. klassetrin, hvilket ifølge Birgitte Frost indikerer, at man ser fonetikken som en del af sprogets grundsten og udgangspunkt. Man forventer, at det lydmæssige udgangspunkt tillæres tidligt, og derfor har det sjældent fokus i udskolingen.
Med projektet ønsker hun at stille skarpt på, om fonetikken kan bidrage til god sprogtilegnelse og burde have mere plads i udskolingsregi og på læreruddannelsen. Hun refererer blandt andet til Helle Pia Laursen, der er lektor ved DPU, og Line Møller Daugaard, der forskningsleder ved Via University College, der viser, at fænomenet sprogskam ikke alene kan gå ud over elevers selvværdsfølelse, men i den grad også i sprogtilegnelsen.
Birgitte Frost henviser også til forskning, der viser en stærk sammenhæng mellem fremmedsprogsselvbillede, sprogtilegnelse og mundtlighed.
Empirien har hun fra erfaringer og observationer over seks uger i en 8.-klasse, interview med tre elever og spørgeskema med svar fra otte lærere.
Elevernes svar sætter en tyk streg under, hvor vigtigt læringsmiljøet i klassen er for elevernes sprogtilegnelse. De beskriver frygt for at blive til grin, ydmygelse og pinlighed, og en af dem fortæller, at han til tider lader være med at række hånden op, selvom han kender svaret, fordi det skal siges på engelsk. Samme elev fortæller også, at gruppearbejde er den eneste vej frem, for at han skulle kunne turde at snakke engelsk og lære noget derigennem.
Hvor ubehageligt det end kan være som lærer at nikke genkendende til en sådan oplevelse af miljøet i klassen, understreger Birgitte Frost, at læringsmiljøer defineres ud fra en personlig oplevelsesverden, og derfor bliver man som lærer nødt til at forholde sig til elevernes beskrivelser.
Det er helt nødvendigt, at læreren stilladserer et trygt og motiverende miljø, hvis det skal være muligt at tilegne sig sprog, skriver hun.
I projektet opstiller Birgitte Frost en række håndgribelige handleperspektiver, så hun kan komme ud i folkeskolen og overbevise elever om, at sproget hverken er farligt, pinligt eller grund til fremmedgørelse.
Hun opfordrer til at bruge sange, rim og remser, og selvom det er typiske aktiviteter i indskoling og på mellemtrin, kan de med fordel genbesøges i udskolingen, da både selvtillid og udtale er presset, skriver hun. Med de ældre elever kan man blandt andet bruge rap-genren.
Birgitte Frost nævner også ekko-reciteringslege, rollespil, teaterstykker, små skuespil over elevers yndlingssang og dialogiske øvelser for at øve den spontane tale.
I perspektiveringen kalder hun det ”et samfundsproblem” med en
presserende opgave for folkeskolen i forhold til at italesætte ”den gode
øvebane”. For eleverne har en oplevelse af at skulle kunne det hele, tale
flydende – som var det deres modersmål.
”Der florerer en form for misforstået læring, når klasserummet bliver katalysator
for skam og frygt. Hvor er den gode øvebane med plads til fejl, som bevæger sig
mod læring? Eleverne behøver ikke kunne, de skal øve! Og når man øver, må man
både fejle, afprøve og måske lyde fjollet,” siger Birgitte Frost.
Hun mener, at vi ser ind i et generelt og kulturelt båret problem. Hvor elever bliver så påvirket af en perfekthedskultur, at det hindrer umiddelbar og tryg læring.
Derfor kommer hun med et kærligt opråb til engelsklærere om at gå frimodigt ind i opgaven med at vise eleverne, at engelsk er vigtigt, sjovt og en steppingstone til en verden af muligheder.
”Elevernes første møde med fremmedsprog er engelsk. Så dette møde skal altså ikke være ubehageligt eller angstprovokerende – men meningsfuldt, sjovt og attraktivt, så de fremadrettet får mod og lyst til tysk, spansk eller kinesisk. Og fælles for alle sprog er, at sprog er lyd – så giv eleverne lyst til lyd”.
Birgitte Frost konkluderer, at fonetisk æstetik kan være afsæt til fornyet sprogglæde og dermed øget mundtlighed i engelsk.
Derudover skriver hun, at læreren skal ”stilladsere et læringsrum med plads til fejl, hypoteseudvikling og trygge rammer, så sproget kan blomstre”.
”Udskolingselever skal have redskaber til at nedbryde den sproghæmmende barriere, som forhindrer deres sprogglæde og evne til læring. Engelsklæreren bliver en vigtig facilitator i at bevidstliggøre sproglig identitet og lydmæssig udfoldelse, så eleverne – ligesom jeg – slet ikke kan lade være med at smage på lyd og få appetit på sprog”, skriver Birgitte Vestergård Frost i konklusionen.
Hvem af de nominerede, der modtager priserne for årets bedste bachelorprojekt og særprisen ”Sprog i skolen”, afsløres fredag den 15. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i København.
