Globaliseringen gør, at samfundet bliver mere og mere mangfoldigt, og det afspejler sig i folkeskolen, hvor elever har mange forskellige kulturelle baggrunde. Kulturforståelse er derfor væsentligere end nogensinde før. Det "21.-århundredes kompetencer" indebærer blandt andet evnen til at samarbejde, kommunikere og at have indsigt i kulturel diversitet, skriver Burcin Kilickaya i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Esbjerg ved Professionshøjskolen UC Syd.

Folkeskolelovens formålsparagraf understøtter den globale tankegang: Eleverne skal lære om dansk og udenlandsk kultur, så de får en større forståelse for sig selv og andre mennesker. I Fælles Mål for musikfaget hedder det, at eleverne skal "udvikle forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv."

Kulturforståelse kan udvikles ad forskellige veje, og da en stor del af den kultur, vi møder i vores hverdag, er musik, er det interessant at rette øjnene mod børns musikkulturelle aktiviteter som forbrugsvaner, smagspræferencer og æstetiske valg, skriver Burcin Kilickaya. Den musik, man lytter til i Danmark, er påvirket af globalismen, og i dag er meget danskproduceret musik lavet af kunstnere med blandet eller anden etnisk baggrund end dansk. Musikkulturen afspejler samfundet, og i den nye musik med mellemøstlige rytmer, blandet sprog og stærke budskaber kobler kunstnerne deres kulturelle baggrund med den vestlige verden.

Burcin Kilickaya mener, at fordelen ved denne musik er, at børn med anden etnisk baggrund end dansk og unge efterkommere får en mulighed for identitetsdannelse. I projektet er hun optaget af at undersøge, hvordan man som musiklærer kan bygge bro mellem kulturer, og hvordan det kan have indflydelse på elevernes liv.

"Hvorledes kan jeg skabe positive kulturmøder i folkeskolens musikundervisning og samtidig være med til at styrke elevernes kultur- og identitetsforståelse, konkretiseret gennem et undervisningsforløb i en 5. klasse i nordisk, afrikansk og arabisk musik",spørger hun i problemformuleringen.

Kulturmøder i 5. klasse

I forløbet arbejdede eleverne med fire forskellige slags musik; nordisk, afrikansk, arabisk og populærmusik. Som afslutning skulle eleverne skrive deres egen sang.

I arbejdet med afrikansk musik blev de præsenteret for afrikanske instrumenter både gennem lyd og billede, og eleverne skulle sætte forskellige rytmer ind i rytmebokse. I forløbet indgik også en kort film med musikeren Espen Sørensen, der flyttede til Zambia som seksårig og i dag bor i Tanzania, hvor han er en berømt og anerkendt musiker. Han har i høj grad taget kulturen til sig, taler flydende swahili og har taget kunstnernavnet Mzungu Kihaa, som betyder "den gale hvide mand". Hans sange handler om at være anderledes og skabe sin egen identitet, og det gav anledning til at tale om det at være anderledes og om den styrke, der kan være i ikke at være som alle andre, skriver Burcin Kilickaya.

"Mange elever kunne relatere gennem deres mange oplevelser om at blive set anderledes på. Det er en vigtig del af den interkulturelle læring, når man bliver præsenteret for andre kulturer, at man finder ud af, at andre kulturer er lige så gyldige som sin egen. Eleverne lærer meget om dem selv, gennem spejlingen i andre menneskers levemåde, og ved anerkendelsen af, at de ikke er de eneste personer der føler sådan i verden", skriver hun.

Som en del af forløbet med arabisk musik, arbejdede eleverne med sangen "Askim Benim". Den er dansk produceret, og i sangen bliver der brugt flere sprog: dansk, fransk, spansk, arabisk, tyrkisk og engelsk. Hun valgte at bruge denne sang for at vise, hvordan forskellige kulturer kan mødes i musik.

Sangskrivning - hvem er jeg?

Eleverne skulle i slutningen af forløbet skrive en sang, hvor emnet var "identitet", og genren var rap. Elevernes sange afspejlede både miljø og kulturel identitet, når Burcin Kilikaya frem til i analysen.

En dreng med anden etnisk baggrund end dansk skriver i sin sang:   "Tiden er nær, verden er sær, hvor skulle vi dog leve her". Det afspejler synet på verden, og måske hvorfor de lever i Danmark, mener hun. Eleven fortsætter: "Folk de tænker kun på Gucci og Moncler". De dyre tøjmærker, han nævner, viser, at mange i det miljø, han befinder sig i, går op i materielle goder og kæmper for at få økonomisk og symbolsk kapital. "En gave fra baba, en gave fra mama, og tro mig, det er". Her bruger eleven arabiske udtryk for mor og far og udtrykker samtidig at livet er en gave fra mor og far, taknemmelighed, skriver hun.  

Den samlede analyse viser, at elevernes sange afspejler kulturel identitet gennem social baggrund, national kultur, subkultur, forbrugerstamme og etnisk baggrund. 

Forskel i deltagelse i kulturlivet

Burcin Kilickaya har undersøgt elevernes forhold til musik gennem interview for at finde ud af, hvilken rolle musik spiller for deres identitet. Elevernes fortæller, at de har en stor interesse og  er glade for musik:

"Musik giver mig en helt anden følelse, og musik har så mange melodier at det gør mig glad eller ked. Musik, det følger vores følelser, og jeg synes musik er den bedste ting, der er... virkelig. Fordi det er så dejligt at høre på, og der er mange slags musik."

"Musik får mig til at slappe af." "Musik gør mig glad og aktiv." "Nogle gange så hører man ting i musikken, som kan hjælpe en."

Undersøgelsen af elevernes musikvaner og præferencer viser dog også, at der er stor forskel på, hvor og hvordan børn med anden etnisk baggrund og etnisk danske børn har deres musikoplevelser:

Elever med anden etnisk baggrund har musikoplevelser, der hovedsageligt er baseret på personlige oplevelser med søskende, bryllup, fester eller koncerter med forbindelse til skole eller med familiemedlemmer. Eleverne har gennemsnitligt haft en til to koncertoplevelser i deres liv, hvilket afspejler lav deltagelse i musikkulturlivet. Til sammenligning har 32 procent af de etnisk danske elever været til popkoncerter. "Denne forskel kan have noget at gøre med både den kulturelle dimension, hvor der blandt andet er restriktioner for pigerne, økonomi samt adfærdsmønstre og traditioner, hvor forældrenes musikerfaringer fra deres hjemlande, i højere grad knyttede sig til bestemte aktiviteter og ikke som selvstændig udtryksform", skriver Burcin Kilickaya.