I mine praktikker har jeg oplevet en del problemer, når elever skal læse fagtekster, særligt i min praktik på 4. årgang, hvor jeg mødte elever i madkundskabstimerne, der mildest talt ikke var meget for at bruge tid på andet end madlavning. Teoretisk eller anden faglig undervisning var i deres øjne ikke nødvendig til trods for, at de ikke kunne læse opskrifterne uden at skulle spørge om hjælp, når de mødte udfordringer i teksten. Det satte mine tanker i gang, fortæller Susanne Storgård Hansen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College.

"Har eleverne mon mødt faglig læsning andre steder end i sprogfagene? Hvis det ikke er tilfældet, er det egentlig ikke så mærkeligt, at eleverne møder udfordringer, hvis de ikke lærer at læse en opskrift".  Ville en dansklærer sætte elever i gang med at analysere eller vurdere en tekst, som de på forhånd ikke havde læst eller på anden vis bearbejdet, spørger hun og opstiller den hypotese, at selve madlavningen ofte vinder over de mere tunge, teoretiske emner, og at man som lærer bliver tilbøjelig til at sætte eleverne til at bearbejde en forholdsvis ukendt tekst. Det kan sammenlignes med at bede eleverne køre bil uden at fortælle, hvor turen går hen, siger Susanne Storgård.

Sådan kan du arbejde med sproglig opmærksomhed

I sit bachelorprojekt kommer hun derfor med forslag til, hvordan man som lærer, uanset om man er linjefagsuddannet eller ej, kan arbejde med sproglig opmærksomhed og faglig læsning i madkundskab. "Læsning af fagtekster er et bredt emne, hvorfor jeg har valgt, at mit hovedfokus bliver madopskrifter som genre og den dertilhørende opskriftslæsning. Dette valg begrundes med den anskuelse, at opskrifter opfattes som hovedteksten i undervisningen i madkundskab. Opskriften kan være den umiddelbare årsag til, at det mest tydelige mål, nemlig madlavningen, i undervisningen nås", skriver Susanne Storgård. Projektets lærerfaglige problemstilling lyder: "Hvordan inddrager jeg som lærer faglig læsning i undervisningen i madkundskab i folkeskolen, og hvordan kan dette arbejde få betydning for elevernes udbytte af faget?"

Empirien er indsamlet gennem interview, spørgeskemaundersøgelse og observationer af mundervisningen i mandkundskab over fire uger i en 7.klasse. "Mine intentioner med observationerne var blandt andet at danne mig et overblik over, hvor mange spørgsmål eleverne løbende havde til opskrifterne, hvilke typer spørgsmål eleverne kom med, og om disse samt antallet ændrede sig i forlængelse af, at jeg løbende forsøgte at ændre og udvikle opskrifter til undervisningen i ugernes løb", fortæller Susanne Storgård

Eleverne mangler læsestrategier

Faglig læsning i folkeskolen er et indsatsområde, der kræver fokus fra både sproglærere og andre faglærere - i alle fag. "Eleverne skal tilegne sig viden gennem læsning - og altså lære at læse for at lære. I den forbindelse opfattes læsning som en central meningsskabende funktion, hvor der læses for at få informationer og oplevelser af en tekst. At faglig læsning skal have en plads i alle fag, begrundes med, at det er en forudsætning for at kunne lære faget, herunder for eksempel dets terminologi, gennem sproget. Derudover er det for elevernes videre færden, både i skole- og hverdagsliv, en forudsætning at være en alsidig læser, der kan håndtere forskellige typer fagtekster. Herigennem kommer folkeskolens dannelsesaspekt til syne, siger Susanne Storgård i projektets konklusion. "Vi har til opgave at gøre eleverne bevidste og alsidige individer, som bliver i stand til at tage stilling og handle".

I bachelorprojektet viser hun, "hvordan man som faglærer kan medtænke faglig læsning som en naturlig del af undervisningen i et praktisk-musisk fag med særligt fokus på madkundskab".

Som faglærer er det først og fremmest min opgave at give eleverne forudsætninger for at tackle fagets tekster - og dermed altså ikke at undervise om generel læsning. Dernæst er arbejdet med opskriftslæsningen en naturlig tilgang til inddragelse af faglig læsning. Den faglige læseundervisning bør ikke indgå som en isoleret aktivitet i madkundskab, men som en kombineret teori- og praksisundervisning, siger hun og understreger, at det er væsentligt at medtænke både det skriftlige, det mundtlige og det praktiske arbejde, og at lade de tre dimensioner understøtte og supplere hinanden. "I forlængelse af opgavebesvarelsen kan jeg som lærer med stor fordel tilrettelægge undervisningen efter en handlingsorienteret pædagogik, hvor elementer som elevinvolvering og produktorienteret undervisning er to af grundstenene".

Læreren skal tilrettelægge undervisningen, så elevernes eget sprog bliver genstand for tilegnelsen af fagsproget, og hvis undervisningen tilrettelægges med eleverne som aktivt handlendedeltagere, kan de udvikle sig som bevidste læsere, der kan benytte den faglige viden og indsigt, de erhverver sig gennem netop faglig læsning og skrivning, mener hun.  

Susanne Storgårds analyse viser, at en opskrift indeholder både sproglige og strukturelle parametre, der gør læsningen og forståelsen vanskelig, og de interviewede elever fra 7.klasse fortæller alle, at de ikke har konkrete metoder eller strategier til læsningen. Derfor må de ofte spørge om hjælp.

Elevernes handling skaber mening

En opskrift virker for manges vedkommende umiddelbart meget genkendelig, men det den kan alligevel være svær at forstå, derfor krævers der opmærksomhed på opskrifterne i undervisning. "Helt konkret kan undervisningen i faglig læsning med fordel indeholde handlingsanvisende øvelser i form af fremstilling af små videoklip af for eksempel teknikker eller opskriftsproduktion med udgangspunkt i den genrepædagogiske model 'The Teaching Learning Cycle' (TTLC). Gennem det praktiske arbejde vil eleverne både opnå viden om noget fagligt eller teoretisk, for eksempel viden om fagbegreber, samtidig med, at de gennem sproget får italesat processen fra sprog til billede". Når opskriften så skal følges i selve madlavningsdelen, bliver det hele omsat til praktisk handling. Elevernes handlinger bliver med andre ord meningsskabende. "Faglig skrivning underbygger og supplerer den faglige læsning, hvorfor øvelser som disse er lærerige. I forlængelse heraf er det essentielt for elevernes udbytte af faget, at deres forhåndsviden bringes i spil. Derfor skal man som lærer præsentere eleverne for læsestrategier, da de dermed kan 'læse mindre og forstå mere'. Gennem aktivering af forhåndsviden opnår eleverne viden omdannelse af erfaring til erkendelse, 

Arbejdet med faglig læsning i en nøje tilrettelagt madkundskabsundervisning med fokus på opskrifter giver eleverne udbytte i form af faglig viden og indsigt om for eksempel opskrifters struktur, fagbegreber og genrekendskab. Samtidig foregår der en læseudvikling, hvor de enkelte elever gerne skulle lære, at fagtekster er forskellige fra fiktionstekster. De bliver i stand til at anvende læsestrategier, der passer til teksttypen og til at benytte deres forhåndsviden i kombination med den eksisterende viden, og de lærer at forstå og anvende fagsproget funktionelt, skriver Susanne Storgård Hansen i konklusionen, hvor hun også fremhæver, at det er gavnligt at inddrage faglig læsning progressivt årsplanen. "På den måde bliver eleverne løbende bedre og mere bevidste læsere, der kan gå fra at anvende meget pædagogiske opskrifter, for eksempel i punktform, til sidst på året at kunne bearbejde mange forskellige former for opskrifter -både dem i undervisningen og dem, de kommer til at møde uden for skolen".

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Faglig læsning i madkundskab