Den 23. februar 2017 indgik den daværende borgerlige regering og Dansk Folkeparti en aftale om at indføre en "praksisfaglig dimension" i skolens uddannelsesparathedsvurdering. Fra skoleåret 2018/19 har eleverne derfor fået vurderet deres praksisfaglige forudsætninger som en af fire dimensioner ved elevens uddannelsesparathed. Siden er praksisfaglighedsbegrebet brugt i to politiske aftaler på skoleområdet: "Aftale… om styrket praksisfaglighed i folkeskolen" og "Fra folkeskole til faglært". Fælles for aftalerne er ønsket om at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. "Jeg fandt det besynderligt, at jeg ikke tidligere havde stiftet bekendtskab med begrebet praksisfaglighed, da jeg i forbindelse med min afsluttende kompetencemålsprøve i faget håndværk og design i vinteren 2018-19 for første gang stødte på det", skriver Julie Minor Jensen i sit bachelorprojekt.   Med aftalen om styrket praksisfaglighed blev det besluttet, at håndværk og design fra skoleåret 19/20 skal udbydes som valgfag i 7.-8. klasse, og med aftalen "Fra folkeskole til faglært" blev valgfaget et obligatorisk prøvefag. Ministerielt begreb uden definition

"Dermed har håndværk og design fået en ny status blandt skolens fag, og på baggrund af dette blev jeg interesseret i at finde ud af, hvad begrebet praksisfaglighed indebærer og betyder. I undersøgelsen af dette deltog jeg blandt andet i en temadag om de nye valgfag og praksisfaglighed afholdt af læringskonsulenter ved Undervisningsministeriet, hvor jeg erfarede, at praksisfaglighed som begreb endnu ikke har nogen egentlig definition. Dette fik jeg senere bekræftet i en samtale med endnu en læringskonsulent fra Undervisningsministeriet", skriver hun.   Praksisfaglighed er derfor blevet omdrejningspunktet for hendes professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Frederiksberg ved Københavns Professionshøjskole, hvor hun i problemformuleringen spørger: "Hvordan kan man forstå det politisk konstruerede begreb praksisfaglighed i en folkeskolekontekst, hvordan optræder og fortolkes praksisfaglighed allerede nu i lærerens praksis og hvordan forholder eleverne sig til den praksisfaglige dimension i skolen i dag"?

Forberedelse til arbejdsmarked

I aftalen om styrket praksisfaglighed antydes det, at den praksiske faglighed allerede findes ude i skolen, den skal blot styrkes. Med sit projekt forsøger Julie Jensen derfor, at undersøge begrebet i en folkeskolekontekst: Hun interviewer en lærer, som deltager i projektet 'Praksisfaglighed i skolen'. Hun underviser i linjefaget erhvervs- og innovationslinjen på en kommunal folkeskole, hvor udskolingen er opdelt i linjer med linjefagsundervisning seks lektioner ugentligt. Fra dette linjefag har hun interviewet fem elever.

Hun har også interviewet tre lærere fra en kommunal folkeskole, der ikke er med i udviklingsprojektet, for at finde ud af, hvordan man forholder sig til og forstår begrebet her. Lærerne har hvert sit undervisningsfag: dansk, fysik-kemi og håndværk og design. Fra samme skole har hun interviewet fire elever fra 6. klassetrin, som har skullet vælge mellem de fag, som det i aftaleteksten er besluttet at skolerne skal udbyde fra næste skoleår. På det skole- og uddannelsespolitiske område er konkurrencestatsdiskursen den dominerende i forbindelse med praksisfaglighedsbegrebet på det skole- og uddannelsespolitiske område, siger Julie Jensen. "Man forsøger at styre elevernes uddannelsesvalg ved en prioritering af de praktisk/musiske fag med indførelse af obligatoriske afgangsprøver. Begrebet placerer sig i en folkeskolekontekst som en modpol til det ensidige akademiske fokus, der længe har domineret den danske folkeskole, hvilket blandt andet ses ved den høje søgning til de gymnasiale uddannelser. Aftalen er et blandt flere tiltag, hvormed man vil forsøge at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. De bagvedliggende mekanismer med fokus på præstationer taler dog ind i konkurrencestatsdiskursen, hvormed ikke meget er ændret", skriver hun. Denne diskurs tager udgangspunkt i, at skolen er en institution, som forbereder eleverne til arbejdsmarkedet. Praksisfaglighed

"Kernen i det er at gøre det boglige og det akademiske virkelighedsnært og give mening ude i hverdagen, det er praksisfaglighed", siger en af de interviewede lærere. "Tanken synes jeg ikke er ny. ... det har da altid været sådan et eller andet med at hænge det op på noget de har undersøgt, eller på noget de har prøvet på sig selv og sådan noget lignende, så de måske kan trække det lidt ud i deres hverdag, altså i deres parallelliv med skolen", siger en anden. En tredje lærer siger: "Det faglige, det går jo på faget, og praksis det er jo så når man skal ud og udøve faget". Hos lærerne bliver praksisfaglighed tolket på forskellige måder, ligesom de også indtil videre har forskellige erfaringer med begrebet. Fælles for lærerne er dog en forståelse af, at omdrejningspunktet for praksisfaglighed er praktisk anvendelse af fagfaglig viden og færdigheder. Alle lærerne har allerede stort fokus på de praktiske aspekter i deres undervisning samt anvendelsesmulighederne for den fagfaglige viden. Der er dog forskel på, hvilke anvendelsespraksisser undervisningen peger imod: hverdag, virkelighed, skole og uddannelse. Skolen og fremtiden

De elever, der endnu ikke er afklarede omkring deres fremtid efter skolen, fremhæver dansk og matematik som fag, man skal bruge udenfor skolesammenhænge. Også her er der på trods af manglende afklaring om fremtiden en tendens til at begrunde fags vigtighed med fremtidig uddannelse og arbejde, siger Julie Jensen. Og som en elev udlægger det: " Fordi altså, dansk det bruger man, det skal man bruge, når man kommer på arbejde og sådan noget, for at få en uddannelse. Og matematik, der skal man også bare få en god karakter og komme videre, komme på et arbejde". Flere elever kobler det at præstere godt i skolen sammen med deres fremtidsmuligheder.

"Altså, man vil selvfølgelig prøve at gøre sit bedste, fordi ellers så, enten skal man gå en klasse om, eller også er man ikke sådan…, så er det sværere at få en uddannelse", siger en elev.  Og en anden supplerer: "Ja, for mange er det sådan vigtigt at få høje karakterer, så det er også vigtigt at gå op i fagene, sådan så man kan komme på u… ja, få en uddannelse". I projektet tegner der sig et billede af, at eleverne adskiller skolen og de praktisk/musiske fag fra hinanden, siger Julie Jensen. Disse fag bliver ikke betragtet som faglige i samme grad som skolens andre fag, ligesom der heller ikke er prøver i de praktisk/musiske fag. "Eleverne har stort fokus på uddannelse og arbejdsliv som formålet med skolegangen, hvor især prøvefagene spiller en stor rolle. Her skinner præstationsmotivationen igennem, da det er netop præstationer i skolens prøvefag, der er adgangsgivende til videre uddannelse og arbejdsliv. Eleverne er derimod drevet af mestrings- og involveringsmotivation, når det handler om praktisk arbejde i fagene og undervisningen i de praktisk/musiske fag og i linje- og valgfag", skriver hun. "Der har vist sig at være udfordringer i at få eleverne til at opleve transfer mellem læringssituationen skolen og en anvendelsessituation udenfor denne, hvorfor jeg netop mener at et øget fokus på dette også i folkeskolen er tilstræbelsesværdigt. Jeg tror ikke, at indførelsen af det politisk konstruerede begreb praksisfaglighed giver øget søgning til erhvervsuddannelserne, hvis ikke der også fokuseres på at eksplicitere transfermulighederne fra skolen til erhvervsuddannelser for eleverne. Dette kræver en viden om erhvervsuddannelserne hos læreren, som også selv må have blik for muligheden for transfer mellem skolens og disses faglige indhold, arbejdsmetoder", skriver hun i sit bachelorprojekt. Læs hele projektet her: