Hvilke pædagogiske udfordringer og potentialer ligger der i arbejdet med de nationale test, og hvordan kan læreren anvende dem formativt i praksis, spørger Dina le Maire Wandall og Sabrina Ferguen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Campus Carlsberg ved University College Capital.

Diskussionen om de nationale test, DNT, dukker med korte mellemrum op i vores hverdag og i diverse medier, siger de. Af bemærkningerne til loven fremgår det, at testen hovedsageligt er tiltænkte formative formål, men det er vores indtryk, at der er uoverensstemmelse med, hvordan de oprindeligt blev tænkt, og hvordan de bliver anvendt af lærerne og de mange andre interessenter i skolen, siger Dina Wandall og Sabrina Ferguen.

 "Vi beskæftiger os primært med testene i matematik og læsning/dansk, da der er tre og fire obligatoriske nationale test i disse fag i løbet af hver elevs skolegang - i modsætning til både engelsk og de naturvidenskabelige fag, som kun har én obligatorisk test. At der måles flere gange over tid giver anledning til at tale om progression, som er et nøglebegreb i skolereform. Derudover er det de eneste af testene, som giver læreren en kriteriescore og en progressionsgraf".

"Vi er af den overbevisning, at det er ved at undersøge emnet ud fra en nysgerrig tilgang, hvor egne holdninger sættes i baggrunden, og både kritikere og fortalere så vidt muligt imødekommes, vi kan opnå størst mulig indsigt i emnet. Dog vil vi, udover at redegøre for, fortolke og diskutere de kritikpunkter, vi finder mest essentielle, hvor egne holdninger kommer til udtryk. Vi vil forsøge at stille kritikpunkterne overfor Undervisningsministeriets hensigt med at implementere DNT for at finde frem til løsningsorienterede handleperspektiver", skriver de.

De har formuleret en række hypoteser, som de kan be- eller afkræfte gennem deres empiriske undersøgelse.

Om læreres holdninger

a. De fleste lærere er imod DNT,

b. Lærerne ser testene som udtryk for mistillid fra det politisk niveau (ministeriet og kommunerne),

c. Lærerne har manglende kendskab til, hvordan resultaterne fortolkes og anvendes hensigtsmæssigt

d. Evalueringen kan fungere som støtte for læreren i forbindelse med at løsrive sig fra sine narrativer om eleverne.

Om elevers tilgang

a. Eleverne bryder sig ikke om at blive testet.

b. Det er især de dygtige elever, som har negative oplevelser med adaptive tests

c. Elevernes oplevelse afhænger af lærerens introduktion til testen - den er også

afgørende for deres endelige resultater.

Sammenhæng mellem test og undervisning

a. Testene bliver ikke anvendt formativt, som, ministeriet beskriver, er formålet.

De fik 213 udfyldte spørgeskemaer retur fra respondenter på skoler rundt i landet. På Nærum Skole observerede de en lærers instruktion til en national test i 4. klasse. Formål var at forstå lærerens instruktioner og via fortolkning at sammenligne dem med vejledningen. "I forbindelse med observationen benyttede vi muligheden for at få et indblik i nogle af elevernes oplevelser før og efter testen. Her blev ti elever udvalgt til at besvare et spørgeskema både før og efter testen. Fokus i spørgeskemaet var elevernes personlige oplevelse af DNT, da det har været et tilbagevendende emne i debatten", fortæller Dina Wandall og Sabrina Ferguen.

Det er der galt

Ud fra kritik fra forskere, lærere og elever opstiller de derefter deres egne kritikpunkter.

• "Resultaterne kommer ud til læreren i en ufortolkelig form. Tallene i testene er usammenlignelige, da hver test måler på forskellige ordinalskalaer.

• Der kan være elever, som mister tålmodighed og koncentration under testen, eksempelvis børn med ADHD eller andre diagnoser med koncentrationsbesvær som følge, der besværliggør det at skulle sidde stille i minimum 40 minutter, hvor andre har langt bedre forudsætninger for at tage testen.

• Især de dygtigste og svageste elever vil ofte skulle bruge meget længere tid, før testen går i grøn, da testsystemet vil have svært ved at lokalisere elevens øvre og nedre faglige barre. Det vigtigste her er, at eleverne får besvaret et højt antal opgaver.

• DNT i de naturvidenskabelige fag er uhensigtsmæssige. Der er meget stor forskel på elevers viden indenfor det felt - enten kan man det, ellers kan man det ikke. Derfor er det svært at lave noget fornuftigt med resultaterne, da de er mere emne-bestemte (for eksempel celledeling, evolution eller tyngdekraft) end for eksempel læsning. I matematik og dansk er der grundlæggende regler, som gør det muligt at løse opgaverne.

• I og med, læreren har adgang til sine elevers testforløb, er det muligt for læreren at samle en stor opgavebank på baggrund af én national test. Det er ulovligt at anvende testene som undervisningsmateriale, men det bliver fristende, når regeringen udlover millionbonusser til 100 dårligt præsterende skoler i Danmark, hvis de løfter deres elevers resultater i DNT tilstrækkeligt. At opstille en økonomisk gevinst ved gode testresultater kan give incitament til teaching to the test og manipulation af resultater.

• I testsystemet får læreren fire forskellige resultater; et for hvert af de tre profilområder og en samlet vurdering, som er et gennemsnitstal af de tre andre. Det strider imod grundlæggende matematiske regler at regne gennemsnit på ordinalskalaer. De skal først omregnes til en intervalskala, hvor hvert point er lige meget værd.

• I matematiktesten er der mange tilfælde, hvor opgaven skal besvares med et konkret beregnet resultat, som eleven selv skal skrive ind i en tekstboks. Det giver ikke mulighed for at afprøve overslagsregning, hvilket besværliggør det tidsmæssige aspekt i, at eleverne skal besvare mange opgaver. I matematik giver det faktisk mening at kigge på opgaverne i længere tid, fordi man kan komme tættere på svaret ved at regne sig frem til det. Det kunne man undgå ved at lave multiple-choice".

Manglende læreruddannelse

"Når der implementeres et komplekst redskab, vil der normalt også blive afsat resurser til at uddanne dem, der skal bruge det, og man kan ikke forvente, at lærere på forhånd ved, hvordan en test skal bruges. Hvis redskabet ikke anvendes hensigtsmæssigt, er det tvivlsomt, om det bliver til gavn for læreren og eleverne", siger Dina Wandall og Sabrina Ferguen. Det er deres indtryk, at der i den offentlige debat er tendens til at fokusere på den politiske kontekst frem for at forholde sig anvendelsesorienteret og undersøge, om testene har potentiale som et pædagogisk redskab for lærerne. "Den politisk orienterede diskussion kan føre til urimelig kritik, for eksempel at læsetesten hverken kan vise elevernes analytiske evner eller kammeratskab. Det er sandt, men irrelevant, for det har aldrig været intentionen", siger de.

"Ministeriet har stillet sig selv en opgave om at få implementeret DNT, som det efter vores vurdering ikke har løst ordentligt. Ministeriet modarbejder for eksempel testens formål ved at tilbyde økonomiske bonusser til dårligt præsterende skoler, ved at fastsætte fælles nationale mål for slutpunkt for samtlige danske folkeskoleelever og ved at tvinge et redskab ned over hovedet på lærerne", siger de.

"Hvis lærerne får viden om, hvordan testene virker og kan bruges i praksis, samt hvordan resultaterne fortolkes og anvendes, vil modstanden mod testene som pædagogisk redskab kunne reduceres eller forsvinde helt, mens lærerprofessionens fagpolitiske modstand mod testens som kontrolredskab nok aldrig forsvinder", skriver Dina Wandall og Sabrina Ferguen.

Lærerne skal først og fremmest have tillid til, at testen måler noget relevant, fortsætter de og sammenligner testen med en blodtryksmåler: hvis den ikke fungerer ordentligt fra start, er resultatet ikke retvisende, ligesom man vil få et misvisende resultat, hvis man monterer blodtryksmåleren forkert, eller hvis man ikke er i stand til at fortolke tallet, der kommer ud i den anden ende, siger de.

Selve testen fungerer fint som måleredskab, hvis den anvendes korrekt, eleverne får den rette instruktion og besvarer et tilstrækkeligt antal opgaver, siger Dina Wandall og Sabrina Ferguen. "Derfor må vi konkludere, at i de tilfælde, hvor resultaterne eller tilbagemeldingen til eleven ikke er retvisende eller ikke afspejler deres dygtighed, må fejlkilden ligge i anvendelsen eller fortolkningen".

I makroperspektiv ser Dina Wandall og Sabrina Ferguen disse muligheder for DNT:

Enten:

1) skal kommuner og ministeriet afsætte endnu flere resurser (tid og penge) til at lærere og andre fagfolk, som folkeskolens organisme består af, kan blive fortrolige med et komplekst redskab,

eller:

2) testen skal gøres frivillige, med risiko for, at elever får misvisende tilbagemeldinger på testresultatet, eller

 3) testen skal afskaffes helt, så vi går tilbage til, at evalueringerne udelukkende afhænger af, hvilken lærer man nu engang ender med at få.

I bund og grund har Undervisningsministeriet samme interesse som de ildsjæle, der deltager i debatten om pædagogisk anvendelse af teten, nemlig at fremme elevernes læring og personlige alsidige udvikling, siger Dina Wandall og Sabrina Ferguen. "Vi har ikke selv beskæftiget os med DNT i lærerpraksis, men det skal vi inden længe. Derfor mener vi, det er vigtigt at finde frem til et handleperspektiv, der kan hjælpe os med at bruge testen mest hensigtsmæssigt. For os handler det grundlæggende om to ting: 1: at udnytte de potentialer, vi ser i DNT som evalueringsværktøj og 2: at sikre det optimale grundlag for anvendelsen".

Se hele professionsbachelorprojektet: