"Gennem min uddannelse på UC Syd har jeg stiftet bekendtskab med termen nabosprogsundervisning. Jeg har deltaget i en studietur til Lysebu i Norge, hvor vi arbejdede med den didaktiske del af nabosprog, fortæller Jane Toftgård Baungaard. "Jeg fik her øjnene op for, at det er en vigtig del af vores historie og identitet, at vi deler sprog med de nordiske lande. Det er en del af vores kulturelle kapital som danskere, som jeg personligt synes er vigtig. Jeg har selv som barn haft svært ved at forstå især svensk, da jeg er opvokset i Vestjylland, hvor vi dengang kun havde DR1 og tyske tv-kanaler".

I professionsbachelorprojektet fra læreruddannelsen i Esbjerg skriver hun: "Gennem sprog oplever vi andre kulturer og møder nye mennesker. Sprog åbner for at være social, og som mennesker har vi et iboende behov for at være sociale. Som dansker kan vi bruge vores modersmål til at kommunikere med de andre nordiske lande. Det at kunne forstå andre skandinaviske sprog gør, at omverdenen åbner sig. Det kan være svært at udtrykke sig på et fremmedsprog, men ved at bruge sit modersmål i kommunikation med skandinaviske medborgere kan det være lettere at udtrykke sig".

Interessen for nabosprog blev for alvor vakt, da Jane Baungaard i tredje praktik prøvede kræfter med nabosprogsundervisning i en 2.klasse. "Jeg er uddannet engelsklærer og har boet 20 år i udlandet, hvor jeg har været omgivet af mange sprog og forskellige kulturer", fortæller hun i projektet. Det førte hende frem til følgende problemformulering: "Hvilke didaktiske udfordringer og potentialer giver nabosprogsundervisning anledning til i indskolingen, og i hvilken grad er nabosprogsdidaktik påvirket af tilgængelige læremidler på nabosprogsområdet med fokus på indskolingen?"

Sproglig opmærksomhed og ekstra krydderi

En del af hendes empiri er en spørgeskemaundersøgelse om 61 respondenters holdning til nabosprogsundervisning i indskolingen og deres brug af læremidler til undervisningen.

"Mange ser fordele ved nabosprogsundervisning som værende sproglig opmærksomhed på både eget og andres sprog. Ved at arbejde med nabosprog fremhæver flere respondenter, at undervisningen er med til at fremme elevernes dannelse og forståelse af egen identitet. Nabosprogsundervisning ses også som et ekstra krydderi, hvor der kan grines af sjove udtalelser", fortæller Jane Baungaard.

Hun ser selv et didaktisk potentiale i at undervise i nabosprog, hvor nabosprogsundervisningen styrker elevers sproglige bevidsthed om og opmærksomhed på eget sprog og egen kultur, og hun mener, at nabosprogsforståelse kan være med til at styrke elevernes dannelse og udvikling af identitet.

Men ifølge respondenterne er deres oplevelse af manglende mestring, manglende tid og mangel på undervisningsmateriale udfordrende for undervisningen.

For "at højne reliabiliteten af empirien" har Jane Baungaard analyseret tre didaktiske læremidler: Fandango 1 og 2, Danskfaget og Alinea Dansk, og analysen tager udgangspunkt i evalueringsværktøjet fra Læremiddeltjek.dk, der er udviklet af Læremiddel.dk i samarbejde med fagbladet Folkeskolen, fortæller hun. (Se analysekonklusionerne side 18-19 i projektet.)

Analysen af hvad læremidler kan bidrage med, dækker ligeledes en komparativ analyse af tekst og billeder i billedbogen Garmanns hemmelighed af Stian Hole på henholdsvis dansk og norsk.

Til belysning af læremidlerne bruger hun DPU-forskningsprojektet Læremidlernes Danskfag fra 2016, hvor man undersøgte didaktiske læremidler til danskundervisning i grundskolen. Undersøgelsen viser, at Den første læsning og Fandango ligger øverste på en top ti liste, og på samme liste finder man de to digitale læringsportaler dansk.gyldendal.dk og Danskfaget.

Forskerne konkluderede, at nabosprogsundervisning fylder forsvindende lidt i læremidlerne. "Andelen af nabosprogsundervisning er under 1 procent i indskolingen, mens andelen ligger på 1 procent på både mellemtrin og i udskolingen. Fordelingen på indhold i analoge og digitale læremidler viser, at der er størst indhold af nabosprogsundervisning i de digitale læremidler, omend denne også er forsvindende lille. Desuden konkluderer projektet, at når nabosprogsundervisning ses i læremidlet, er det oftest gennem litteraturundervisningens perspektiv", refererer Jane Baungaard.

Mange respondenter i hendes egen undersøgelse henviser også til, at den nordiske dimension ikke er medtaget i de grundbøger, de arbejder med, fortæller hun. "Gennem min analyse af Fandango til indskolingen, har jeg undret mig over, at den nordiske dimension har så lille et fokus eller slet intet, da der arbejdes med flere nordiske forfattere. Jeg har haft skriftlig kontakt med forfatter Trine May, hvor jeg har stillet spørgsmålet om, hvorvidt det er et bevidst valg, at der ikke arbejdes mere med den nordiske dimension. Det har hun ikke svaret på".

Forpligtende aftale om nabosprog

Undersøgelsernes resultater stemmer ikke godt sammen med de nationale og internationale politiske styringsdokumenter for nabosprogsundervisning, som forpligter dansklærere til at indtænke en nabosproglig dimension i undervisningen.

"Helsingforsaftalen er en samarbejdsoverenskomst mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Overenskomsten trådte i kraft den 1. juli 1962 og er opdelt i aftaler om samarbejde inden for områder som retsligt, kulturelt, socialt, økonomisk, samfærdsel og miljøbeskyttelse. Under kulturelt samarbejde findes aftalen om undervisning og uddannelse i det nordiske samarbejde. Det lyder i artikel 8 fra 1996:

"I alle nordiske lande skal undervisningen og uddannelsen i skolerne i passende omfang omfatte undervisning i de øvrige nordiske landes, herunder Færøernes, Grønlands og Ålands sprog, kultur og almindelige samfundsforhold".

"Som det ses af aftalen, er der tale om en forpligtende aftale, hvor de nordiske lande forpligter sig til at undervise i alle nordiske sprog", skriver Jane Baungaard. Men, fortsætter hun: "der er ikke sat rammer for i hvilken udstrækning og på hvilke klassetrin, undervisningen skal foregå".

Et didaktisk potentiale

"Arbejdet med projektet har bekræftet mig i, at der er et didaktisk potentiale ved at arbejde med nabosprog i indskolingen", skriver Jane Baungaard i konklusionen.

Nabosprogsundervisning kan være med til at gøre eleverne bevidste om eget sprog og egen kultur - samtidig med, at de lærer at reflektere over andre sprog og måder at leve på. Arbejdet med nabosprog kan også have positiv indflydelse på elevernes tilgang til og arbejde med fremmedsprog. Tidlig start med nabosprogsundervisning vil med al sandsynlighed styrke elevernes motivation for at arbejde med nabosprog både på mellemtrin og i udskolingen, men det kræver, at lærerne på mellemtrin og i udskolingen er positive overfor nabosprogstanken, og fører undervisning videre fra indskolingen, siger Jane Baungaard og fremhæver, at arbejdet med norsk og svensk får eleverne til at arbejde med det danske sprog. "Når man lærer et andet sprog, bliver man opmærksom på sit eget sprog, og denne opmærksomhed gør sig også gældende med hensyn til egen kultur".

Interkulturelle kompetencer

Ved at inddrage den kulturelle side af nabosprog vil eleverne arbejde med deres interkulturelle kompetencer. De får indblik i andres kultur samtidig med, at de kan lære om og reflektere over egen kultur", siger Jane Baungaard og fortæller om sit eget forløb, hvor hun erfarede, at undervisning i nabosprog kunne gøres til en god oplevelse ved at bruge billedbøger og planlægge det i forlængelse af litteraturundervisningen i indskolingen.

"Jeg ser et potentiale, hvor nabosprogsundervisning bliver taget med ind som en integreret del af danskundervisningen", siger hun.

Det er dog et problem, at mange didaktiske læremidler ikke medtager nabosprog. "Jeg har selv oplevet, at det kan være en udfordrende og planlægningstung opgave at undervise i nabosprog, men jeg er bestemt ikke skræmt af det. Jeg ser derimod frem til at kunne være med til at styrke nabosprogsundervisningen i mit kommende virke som dansk- og sproglærer i indskolingen", siger Jane Toftgård Baungaard.

Se hele projektet her: