I deres tid på læreruddannelsen er Yasmin Løbner og Erik Øster Særkjær blevet optaget af, om der findes alternativer til den traditionelle undervisning, der i stor stil udøves i de danske folkeskoler. 

De vil gerne finde ud af, hvad en legende tilgang kan bidrage med, men i deres praktikker har de oplevet modstand mod den. Lærerne mener, at det er umuligt at bruge leg i undervisningen under de gældende arbejdsforhold, og at det er svært at nå pensum, hvis der også skal leges. 

Men Yasmin Løbner og Erik Særkjær vil gerne undersøge, om ’røv-til-sæde’-undervisning faktisk er den mest gavnlige form for elevernes faglige udbytte. 

Derfor sætter de fokus på en legende tilgang til læring i biologi i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Silkeborg ved Via UC. 

De ønsker at udfolde, hvordan ”bevægelse, kreativitet og legende stemninger, kan gøre eleven til en central aktør i sin egen læring”. 

”Kan en legende tilgang til biologiundervisning udvikle elevernes faglighed? Og hvordan kan man tilrettelægge en legende undervisning, der motiverer til høj elevdeltagelse”, spørger de i problemformuleringen. 

To didaktiske modeller 

I projektet har de fokus på tre temaer: ”Hvad er leg og legestemninger”, ”At udforme undervisning med legende tilgang” og ”Elevernes deltagelse kræver et motiverende læringsmiljø”. 

De henviser til Playful Learning-projektet og refererer til medforsker på P+L-projektet Helle Marie Skovbjerg. I forhold til motivation tager de udgangspunkt i Edward L. Deci og Richard M. Ryans selvbestemmelsesteori. 

I planlægningen af undervisningen inddrager de to didaktiske modeller, Playwheel og Undervisningsdifferentieringsmodellen (UVD-modellen). Playwheel er udviklet som et didaktisk værktøj til at skabe undervisning, der tager udgangspunkt i leg, kreativitet og eksperimenter – uden at gå på kompromis med det faglige indhold. Hjulet er udviklet på baggrund af erfaringer fra P+L-projektet på Københavns Professionshøjskole.

Hjulet består af fire ringe med hver seks felter plus et tomt felt, hvor man selv kan tilføje noget. Den inderste ring indeholder undervisnings- og arbejdsformer, den yderste ring legesteder, og de to midterste legetyper og legens materialer. 

”I centrum for valgene af de forskellige elementer står mål og indhold for undervisningen. Ringene kan drejes frit af hinanden og danne forskellige kombinationer. Playwheel gør det muligt at planlægge undervisning, der tager afsæt i faglige mål og som ved hjælp af de fire ringe kan gøres legende”, skriver Yasmin Løbner og Erik Særkjær. 

Brætspil om pubertet 

Empirien tager afsæt i et undervisningsforløb om pubertet i tre 7.klasser. De har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne i de tre klasser og interviewet to elever fra hver klasse.

Yasmin Løbner og Erik Særkjær udviklede deres eget brætspil om ”Puberteten” inspireret af spillene ”Trivial Pursuit” og ”Hint”. Spillet har fire hovedkategorier: 1: ”Mænd” om mandens anatomi og udviklingspunkt, 2: ”Kvinder” om blandt andet cyklus og anatomi, 3: ”Safe” om prævention og sikker sex, og 4: ”Jeg” med mere personfølsomme og identitetsfokuserede spørgsmål. 

Yderligere udviklede de et rollespil, hvor eleverne skulle bruge kroppen og få viden om befrugtning, og de lavede en duft-station-aktivitet, hvor eleverne skulle lugte sig frem til forskellige genstande og beskrive de følelser, det vækkede i dem. 

I rollespil, brætspil og duft-test fik eleverne mulighed for at vise sig frem, være højspændte og fordybe sig. Derudover blev der skabt plads til den euforiske legestemning, der bryder med orden og struktur, og som er en vigtig medspiller i legen, skriver Yasmin Løbner og Erik Særkjær 

Øget deltagelse og motivation 

De fandt frem til, at legende stemninger i høj grad kan opnås. Den euforiske legestemning var dog udfordrende, da den også fik negativ indvirkning på fagligheden. 

Men de konkluderer, at elevernes evne til at huske det faglige er styrket i de lektioner, hvor de har haft legeelementer med, og at den legende tilgang har øget elevernes motivation for faget. 

Enkelte elever var dog udfordret i det legende og valgte ikke at deltage i det hele, fordi de fandt det legende ukomfortabelt, og fordi emnet var intimt og personligt.

”I modsatte ende er den legende tilgang mødt med et stort engagement hos de resterende elever – særligt har de elever, der i begyndelsen var mindre motiverede for faget, opnået større faglig bevidsthed og engagement end tidligere”, skriver de. 

Samlet set konkluder de, at en legende tilgang til undervisningen i biologi har nogle tydelige styrker. 

”Vores empiri understøtter, at en legende tilgang generelt har øget elevernes deltagelse og motivation. Vi har også flere eksempler på, at det har styrket elevernes biologifaglighed. Vi mener derfor, at en legende tilgang til læring kan være et godt værktøj i undervisningen i biologi”, skriver Yasmin Løbner og Erik Øster Særkjær i konklusionen.