At praksis ikke altid bliver, som det er lovgivernes intention, er tydeligt, når det gælder bevægelse. I skoleloven fra 1814 står der, at eleverne skal bevæge sig "Een Time Dagligen". Det blev ikke rigtig til noget, så i 2013-skolereformen besluttede politikerne, at eleverne nu gennemsnitligt skal have 45 minutters daglig bevægelse i skolen.

Helena Løjborg og Helle Nørskov Sommerlund har interviewet elever, lærere og ledere i Esbjerg og analyseret en lang række materialer om bevægelse i skolen. Hvorefter de selv har udarbejdet et inspirationshæfte: "Bevægelse i indskolingen. Inspiration til bevægelse i den fagopdelte undervisning i indskolingen".

Efter at have læst hvad der er af videnskabelig litteratur om emnet, konkluderede de, at der er stærk evidens for, at fysisk aktivitet har positiv betydning for elevernes læring, men at evidensen primært kommer fra studier, der ikke er gennemført på skoler. Samtidig opdagede de, at det ud fra den tilgængelige litteratur ikke kunne beskrive, hvordan skolerne bedst muligt kan implementere bevægelse for elever på forskellige alderstrin, fortæller Helena Løjborg og Helle Sommerlund i deres fælles professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Esbjerg ved University College Syddanmark.

På skolerne mødte de lærere, der mangler tid og metoder til at få bevægelse til at indgå i den daglige undervisning. Lærerne efterlyser inspiration til bevægelsesaktiviteter, der kan kobles til det faglige indhold, fortæller de. "Ledelsen er opmærksom på problemet og er bevidste om, at det kræver en indsats på området. Dog gøres der ikke noget aktivt i forhold til den didaktiske bevidsthed omkring brugen af disse bevægelsesaktiviteter blandt lærerne", skriver Helena Løjborg og Helle Sommerlund.    

Fysisk aktivitet før, under og efter undervisningen

"Forskning, teorier og undersøgelser peger tydeligt i retningen af, at det er hensigtsmæssigt at involvere kroppen mere i undervisningen og generelt i skolen. På en konference i 2011 konkluderede man ud fra national og international forskning, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder", siger Helena Løjborg. "Et af resultaterne viste blandt andet, at fysisk aktivitet forbedrer kognition. Kroppen skal stimuleres i meningsfulde, relevante og sammenhængende opgaver, der indeholder fysisk-praktiske udfoldelsesmuligheder i opgaveløsningen". Men, tilføjer hun, det er værd at understrege, at man ikke ved, om de fysiske aktiviteter skal være af en bestemt type, og om det er alle typer læring, der påvirkes på samme måde af fysisk aktivitet. Resultaterne viser også, at fysisk aktiviteter kun påvirker læring og hukommelse, hvis de ligger tidsmæssigt helt tæt på den læring, de skal stimulere. "Fysiske aktiviteter, der finder sted på tilfældige tidspunkter af døgnet, har ingen tydelig effekt i forhold til læring. Det er aktiviteterne lige før, under og lige efter læringsperioden, der er med til øge hukommelsen", siger hun.

Lærerne efterlyser inspiration og vejledning

Helle Sommerlund refererer en ny stor undersøgelse fra Dansk Skoleidræt og Trygfonden, der viser, at daglig bevægelse efterhånden har fundet sin plads i skolen, men at lærerne har brug for inspiration og tid til at få bevægelse ind i alle fag. Med længere skoledage og flere undervisningstimer har lærerne svært ved at nå at forberede den ekstra bevægelse, siger hun. Dertil kommer, at lærerne har et ujævnt vidensniveau. Hvis man har arbejdet med det i andre sammenhænge, fx idræt, har læreren bedre inspiration og erfaringer, end de lærere har, der ikke arbejder med det i andre sammenhænge. Det er specielt de lærere, der efterlyser inspiration, vejledning, materialer og kurser, for at leve op til kravet om de 45 minutters bevægelse, fortæller Helle Sommerlund. Skrækscenariet er, "at man som lærer bruger bevægelse uden at overveje, hvilke læringsmål, man opfylder dem med".

Skolelederen er en vigtig aktør i implementeringen af bevægelse, skriver Helena Løjborg og Helle Sommerlund. "Undersøgelser viser, at jo mere struktur skoleledelsen indfører inden for bevægelse, jo større succes har den enkelte skole med at få bevægelsen udført. Resultater viser, at blandt de, som oplever fastlagte strukturerede tiltag fra skoleledelsen for at sikre 45 minutters daglig bevægelse, bliver kvaliteten af den daglige bevægelse overvejende høj". Skolelederen må gå forrest, hvis bevægelsen skal løfte elevernes læring, mener de.

Materialer med mangler

Helena Løjborg og Helle Sommerlund analyserer en række bevægelses-materialer, der er kommet på markedet efter skolereformens ikrafttræden. De konkluderer, at Aktivtime.dk og Mapop.dk begge har betydelige mangler. Fælles for dem er, at forfatterne ikke har gjort sig overvejelser om flere typer bevægelsesaktiviteter. Der mangler både inspiration og variation. "Dertil ser vi en problematik i, at aktiviteten, de to inspirationskilder har valgt, kræver særlige materialer i form af tablets eller mobiltelefoner, og det kan være en udfordring for flere skoler og lærere". Med inspirationshæftet "Aktiv rundt i Danmark" har man formået at lave et materiale, der kommer med konkrete bud på forskellige typer bevægelse. Der er fokus på bevægelse som en aktiv del af læreprocessen, og hæftets aktiviteter er udførligt beskrevet. "Det faglige indhold er dog undladt, og materialet påpeger kun, hvilke fag aktiviteten kan inddrages i, det er op til læreren i de pågældende fag at sætte indholdet ind i bevægelsestyperne", lyder Løjborg og Sommerlunds vurdering.

Idékatalog til lærerne

På den baggrund giver de et bud på, hvordan man kan udarbejde et didaktisk begrundet materiale, hvor indhold og forskellige typer af bevægelse og læringsmål er tænkt ind i et undervisningsmateriale, og de belyser de indholdsmæssige kvaliteter, de ser i billedbogen. "Billedbogen er æstetisk og er bygget op i et samspil af tekst og billeder, som giver læreren mulighed for både at arbejde med det verbale og det visuelle. Danskfagligt egner den sig godt til litteraturundervisningen i indskolingen, da illustrationerne kan være med til at styrke elevernes indlevelse i fiktion, og samtidig kan de øge forståelsen af det, de læser. Gennem tolkning, refleksion og samtale, kan eleverne blive klogere på dem selv og deres omverden". Undervisningsmaterialet slutter med et idékatalog til lærere, der vil arbejde med Stian Holes billedbog "Garmanns gade".

Materialet kan medvirke til, at lærerne i højere grad oplever sammenhæng mellem indhold og bevægelsen, uden at det bliver kunstigt, siger de. Samtidig med, at de understreger, at "materialet gør ikke ændringen alene". Der vil stadig være behov for, "at man fra skolen, lederen og lærernes side er motiveret over for forandringen af emnet og vil arbejde målrettet mod en varieret og motiverende skoledag, som blandt andet indebærer en mere fysisk aktiv skoledag, hvor bevægelse og indhold skal være en drivkraft".

Se professionsbachelorprojektet og idékataloget øverst til højre under EKSTRA: "Didaktisk bevidsthed omkring brugen af bevægelsesaktiviteter" og "Bevægelse i indskolingen. Inspiration til bevægelse i den fagopdelte undervisning i indskolingen".