Et kort forløb om køn i pædagogik og psykologi vakte Emilie Lundsgaards interesse for kønsdiskussionen i folkeskolen. Og gennem de næste mange praktikforløb blev hun mere og mere opmærksom på, hvor forskelligt drenge og piger bliver opfattet og behandlet i skolen.

"Alle klasser, jeg har været ude i, har det været drengen der fik mest opmærksomhed for at være urolige, mens pigerne var stille og roligere. Jeg begyndte at overveje, om det var noget biologisk eller om det blev forstærket af lærernes ubevidste måde at tale om og opfatte de to køn", fortæller Emilie Lundsgaard.

Bachelor: Lærere og elever er fanget i kønsopfattelser

Hun har netop fået overrakt Lærerprofession.dk's særpris på 10.000 kroner, som i år havde særligt fokus på køn.

Interessen mundede ud i projektet Køn og identitet, hvor hun har set på, hvordan lærere og elever taler om køn i forhold til de generelle diskurser i samfundet.

"Det er ikke, fordi der ikke må være forskel. Men jeg tænker ikke, at forskellen behøvede at være der i skolen. Der er risiko for, at elever bliver proppet i en boks, som de ikke passer i. Eller at de bliver begrænset i deres identitetsudvikling. Det er jo ikke godt, hvis læreren er med til at forstærke elevernes forestilling om, at drenge eller piger skal være på en bestemt måde. Særligt, hvis det så betyder, at eleven føler sig underlig, hvis han eller hun opfører sig på en anden måde end normen".

Vil selv være mere bevidst i lærerjobbet 

Heidi Lundsgaard har ikke set på, hvordan lærerne taler om køn i undervisningen, men hun oplever en diskrepans i måden lærerne er meget bevidste om, at de ikke vil gøre forskel på kønnene, og så alligevel ubevidst gør det i den måde de omtaler eleverne på lærerværelset.

"Det er jo ikke noget, der opstår i lærerverdenen. Det er en samfundsmæssig diskurs, som jeg også er blevet superopmærksom på, når jeg ser fjernsyn - forskellen på fremstillingen af mænd og kvinder. Men det er bare vigtigt, at man som lærer er opmærksom på de ubevidste forskelle".

Emilie Lundsgaard har lige fået job på Utterslev Skole i København, hvor hun skal undervise i dansk, engelsk og kristendom - og et par historietimer. Hun tænker, at der er så mange nye ting at sætte sig ind i, at hun ikke kommer til at arbejde aktivt med køn som det første. Men hun vil være mere opmærksom på måden at tale til eleverne.

"Før i tiden har jeg ikke tænkt så meget over det. Men jeg har tit oplevet, at jeg har en kortere lunte over for drengene, fordi man har ide om, at det er dem, der laver ballade, mens pigerne får lov til mere, fordi de som regel er stille og rolige. Hver gang drenge ikke må noget, som pigerne får lov til, så styrker det deres opfattelse af, at drengene er urolige og uansvarlige, mens pigerne er søde og stille. Så jeg vil virkelig overveje de ting, jeg siger og gør".

Hendes opgave blev af priskomiteen omtalt som "Et fornemt projekt", og hun er meget glad for prisen.

"Jeg har aldrig rigtig vundet noget. Jeg har en storesøster, som er rigtigt dygtig. Hun fik 12 i snit på læreruddannelsen, og hun har altid været den kloge, så jeg har stået lidt i skyggen af hende. Derfor betyder det helt vildt meget at få den anerkendelse".