En opgave, som skal overstås og derefter arkiveres i skrivebordsskuffen. Glem det. De bachelor- og diplomprojekter, der er i spil til årets uddeling af dannelsesprisen hos Lærerprofession.dk, skal bruges i skolen.

"Der er en stor vilje i opgaverne. De studerende skriver ikke bare fordi, de nu skal aflevere en bacheloropgave. De vil noget med deres fag og med det, de skriver".

Det fortæller Lise Sandahl Matthisson, der er adjunkt ved lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling. Som medlem af dommerkomitéen har hun læst de ti projekter, som er indstillet til særprisen. Prisen gives til et projekt fra skoleområdet, der analyserer og diskuterer grundskolens muligheder for og udfordringer med at bidrage til elevernes dannelse. 

Dannelses-prisvinder: Populærlitteratur kan bruges til at arbejde med dannelse 

Dannelse gennem fagene

Et gennemgående træk er, at de studerende betragter fagene som en vej til dannelse.

"Tidligere har der været en tendens til, at dannelse blev set som noget, der foregik ud over fagene. Nu skriver de studerende om, at de skal have et mellemværende med eleverne for at danne dem. Og det mellemværende er faget", siger Lise Sandahl Matthisson og tilføjer, at det harmonerer med en generel opfattelse i uddannelsesverdenen om, at man er nødt til at være sammen om noget for derigennem at åbne verden for eleverne.

Endnu en tendens er, at de studerende gerne vil skabe sammenhæng mellem skolens verden og omverdenen. Det gælder også projekterne, som skal kunne bruges uden for skolen.

"Skolen skal ikke være en parallelverden, der kører ved siden af omverdenen. Det skal hænge sammen, og det fremgår tydeligt", siger Lise Sandahl Matthisson.

Tendensen med at koble undervisningen til virkeligheden udenfor skolen går igen i opgaver, der eksempelvis handler om danskfaget.

"Her er de studerende meget optaget af elevernes kommunikative evner. De mener, at eleverne ikke skal skrive danske stile, der har læreren som målgruppe. De skal skrive breve, læserbreve eller lignende. Det skal kobles til noget udenfor skolen", siger hun.

Nyuddannet lærer skyder med skarpt mod de medstuderende og uddannelsen 

Uddannelsen fokuserer på praksis

Den klare sammenhæng mellem arbejdet i skolen og omverdenen vil Lise Sandahl Matthisson gerne tildele sig selv og andre undervisere på læreruddannelsen en del af æren for.

"Tidligere var der større forskel på den undervisning, de studerende oplevede på uddannelsen, og den undervisning vi ville lære dem at udføre i praksis. Vi er blevet væsentligt mere fokuserede på, hvordan vi kan gøre de studerende aktive i undervisningen", siger hun.

Til gengæld skal underviserne på uddannelsen måske fokusere på et bredere udbud af teoretikere i undervisningen om dannelse. Rent teoretisk er tyskeren Wolfgang Klafki nemlig meget dominerende i projekterne, fortæller Lise Sandahl Matthisson.

"Det er superrelevant at tage afsæt i Klafki, men vi skal måske overveje, om vi som undervisere i højere grad også kan præsentere andre dannelsesteoretikere".

Lærere får priser for fornemme projekter