"Jeg kan blive ved med at lave undersøgelser og skælde ud, men det nytter ikke noget", siger formand Heidi Thamestrup fra Landsforeningen Autisme.
Nyt projekt skal gøre op med autisters mistrivsel i skolen
Hvert år påviser autismeforeningen, at mange elever med autisme er kede af at gå i skole. Men foreningen har svært ved at slå igennem med budskabet, så nu samler foreningen tre-fire kommuner om et pilotprojekt, som skal munde ud i en guide om at forebygge mistrivsel.
Guide skal balancere mellem to hensyn
Det er for tidligt at specificere det nærmere indhold afforebyggelsesguiden, men arbejdsprocessen skal skabe en balancemellem to væsentlige hensyn:
- At styrke den forebyggende indsats i landets kommuner. Det ermed andre ord vigtigt, at guiden kan anvendes i relevante fagligemiljøer - det vil først og fremmest sige skoler, PPR-enheder ogkontaktpersonsordninger.
- At de velfungerende faglige tilgange, indsigter og redskaber ombørn og unge med autisme, som aktuelt anvendes af børne- ogungdomspsykiatrien og VISO-specialister, tages i betragtning i dennærmere udformning af forebyggelsesguiden.
Guiden skal udvikles af Det Nationale Autismeinstitut, som ejesaf Landsforeningen Autisme, tre midtjyske kommuner, hvoraf Horsensog Favrskov har meldt sig på banen, Region Midtjyllandskompetencecenter Defactum og et antal personer med en faglig,metodisk og praksisnær indsigt på feltet. Derudover tilstræbes detat inddrage pårørende og børn og unge tidligt og undervejs iprojektet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det står ikke alene skidt til med trivslen blandt elever med autisme. Det er blevet værre. Når Landsforeningen Autisme hvert år spørger forældre, hvordan deres børn med autisme trives i skolen, svarer de, at hver tredje elev i almenskolen i et eller andet omfang lider af skolevægring. Et tal, som ligger konstant fra år til år. I specialskolen trives hver fjerde elev så dårligt, at forældrene ikke kan få dem skole.
Rigtig mange elever med autisme er kede af at gå i skole
Selv om eleverne møder op, er de ikke nødvendigvis glade for skolen. I almenskolen, som i undersøgelsen også omfatter specialklasser, er 43 procent negative over for deres skole, mens det drejer sig om 26 procent i specialskolen. Det viser årets tal. I 2016 lød de på henholdsvis 36 og 15 procent, så der er tale om en forværring.
Politikerne virker ikke særligt interesserede
Alligevel tager politikerne ikke problemet alvorligt, oplever autismeforeningens formand, Heidi Thamestrup.
"De virker ikke til at være særligt interesserede i, hvordan elever med autisme har det i skolen. De har besluttet en struktur for skolen, og så er det lige meget, hvad det koster menneskelig", siger hun.
Heidi Thamestrup giver ikke meget for at regeringen har droppet målsætningen om, at 96 procent af eleverne skal inkluderes i almenskolen.
"Det ændrer ikke på, at nogle kommuner inkluderer op mod 100 procent, selv om konsekvensen er, at nogle af eleverne ikke får undervisning, fordi de ikke trives og bliver hjemme".
Forebyggelsesguide skal give inklusionen et kick
Grundlæggende bør skolens rammer ændres, så de passer til eleverne, mener Heidi Thamestrup, som godt er klar over, at det ikke er en opgave, hun lige får løst.
Skolevægring fortsat udbredt blandt inkluderede elever med autisme
"Jeg kan blive ved med at lave undersøgelser og skælde ud, men det nytter ikke noget. Derfor går vi i gang med et projekt med tre-fire jyske kommuner, hvor vi skal lave et materiale om, hvad autisme er, og hvad der skal til for, at elever med denne diagnose kan trives, for det mangler der viden om. Målet er at lave et inklusionskick, som når skolen på alle niveauer", siger Heidi Thamestrup.
Foreløbig har Horsens og Favrskov Kommuner sagt ja til at medvirke, og Socialstyrelsen har også bedt om at få foreningens oplæg om projektet.
Målet er at sikre en sammenhængende indsats
Projektet tager udgangspunkt i, at fagpersoner skal have specifik viden om elever med autisme, og at der er brug for at anlægge et socialt syn på, hvordan man i samarbejde med familien kan skabe velfungerende, inkluderende læringsmiljøer for eleverne.
Autismeforeningen: Specialskoler har fået sværere ved at rette op på skolevægring
Målet er at udvikle en forebyggelsesguide, som skal indeholde overordnede faglige principper og rammer for indsatsen kombineret med konkrete redskaber og vejledning til, hvordan man kan indrette sig. Guiden vil dog ikke få form af en manual med instrukser og retningslinjer, for det er svært at lave generelle løsninger til elever med autisme. Men guiden skal sikre, at en indsats bliver veldefineret og sammenhængende.
Skolevægring skal bekæmpes med viden og samarbejde
Holdningen om, at det er svært at lave generelle løsninger, stemmer overens med en kortlægning af 35 sager med normaltbegavede børn og unge med autisme plus et meget højt skolefravær, som Socialstyrelsen præsenterede i oktober sidste år.
Kortlægning: Skolevægring blandt elever med autisme skal bekæmpes i samarbejde
De 35 sager understreger, at ikke to børn og unge med autisme er ens. Derfor kan der ikke udpeges enkeltstående årsager til skolevægringen, men lærernes specialpædagogiske forudsætninger, forældrenes mestringsstrategier og barnets specifikke udfordringer spiller ind.
"Fagpersoner på både specialskoler, i specialklasser og i den almene skole har brug for tilstrækkelig viden om barnets forudsætninger og strategier til mestring. Her er barnet selv og forældrene et vigtigt omdrejningspunkt for at få skabt en fælles forståelse af barnets udfordringer", skriver Socialstyrelsen i kortlægningen.
I første omgang skal autismeforeningens guide udvikles og testes i projektkommunerne. Hvis det falder heldigt ud, er næste skridt et hovedprojekt med national rækkevidde og forskningsmæssig evaluering af effekterne.
