Danny Mathiasen mener at Aula skulle været testet bedre og rettet mere til, før systemet blev rullet ud til alle skoler.Foto: Stine Grynberg
Lærer om Aula: Mange mindre fejl, som tilsammen giver store problemer
Nu er det alvor. Aula er i luften, og SkoleIntra lukker lige om lidt på landets folkeskoler. Folkeskolen.dk har talt med et par lærere om startproblemer og positive overraskelser.
Stine Herreborg sætter pris på at hun ikke skal tænke på GDPR-sikkerhed, når hun arbejder i AulaFoto: Maria Becher Trier
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På Hedegårdsskolen i Ballerup har første dag med Aula budt på positive overraskelser for lærer Stine Herreborg. Skolen åbnede for Aula for forældre og elever den 15. oktober - tirsdag midt i efterårsferien.
Annonce:
"Da jeg spurgte eleverne i morges, havde halvdelen været inde på Aula", siger Stine Herreborg. Endnu mere overraskende for læreren er, at forældreengagementet på den nye portal er i top fra første dag.
"Det var ikke alle forældre i min klasse, som var aktive på Intra. Fredag før efterårsferien slog vi forældresamtaler op i Aula. Og da jeg loggede ind her til morgen, så var der kun tre, som ikke havde booket en forældresamtale. Det havde jeg på ingen måde forventet", siger Stine Herreborg.
Her til morgen var hendes makker syg. Og det gav lidt problemer, da skolens nye vikarsystem var nede, og lærerne endnu ikke ved, hvordan man kan give en vikarinstruks i Aula.
Annonce:
"Nogle ting, kan man godt blive lidt frustreret over. Men vi er enige om, at vi lige skal lære det. Og så er det godt at vide, at når man er derinde, så er man sikker på at holde sig inden for GDPR-reglerne".
Aula er ikke kommet godt fra start
Danny Lauvik Mathiasen på Vadgård Skole i Gladsaxe er mindre positiv overfor Aula.
"Hvorfor er det overhovedet rullet ud nu, uden en ordentlig testperiode?" sukker han. Det er især summen af Aulas mange småfejl og så alt det, man ikke kan i systemet, der trætter ham.
Annonce:
"Det er mange små ting, der halter" siger han. "Det er blevet betydeligt mere besværligt for mig at finde ud af, om jeg har vikartimer, for eksempel. Jeg kan ikke oprette grupper i systemet, så hvis jeg skal sende en besked til for eksempel mit fagteam, skal jeg selv sørge for at huske, alle der er i teamet".
"Det er kun vores leder, der kan oprette grupper i systemet, men hvis jeg skal finde dem, skal jeg vide, hvad gruppen hedder. Hvis jeg skal sende en besked til en af mine elevers forældre, skal jeg huske deres navne" fortæller han, med henvisning til, at drop down-menuen i beskeden 'send'-felt indeholder alle forældres i en given klasses navne, men det fremgår ikke af menuen, hvem de er forældre til.
Så er der mængden af beskeder, den enkelte lærer modtager. Hver gang, der er syv dage til en af eleverne har fødselsdag, modtager i hvert fald nogle af elevens lærer en besked om det. Det gør han eller hun også dagen efter, og dagen efter og alle dagene frem til selve fødselsdagen.
"Og så er der alle beskederne om, at folk forlader en samtale i Aula", stønner Danny Mathiasen.
"Folk forlader jo samtalen for ikke at få notifikationer, hver gang, der kommer et nyt indlæg i beskedtråden, og hver gang får resten af samtalens deltagere besked om, at nu har den og den forladt tråden. De mange beskeder betyder, at man konstant føler, at man er lidt bagud".
De mange beskeder om at den ene eller den anden forlader samtalen, gør også at det bliver mere uoverskueligt at navigere rundt i beskederne og finde frem til den relevante information. Man risikerer at blive ligeglad med notifikationerne, da det jo sikkert bare er en som er hoppet ud af samtalen, fortæller Danny Mathiasen.
"På den måde risikerer man også at gå glip af vigtig information, hvis nu den oprindelige afsender tilføjer noget nyt til tråden, som er vigtigt".
Danny Mathiasen er som sin skolens tillidsrepræsentant ved at samle en bunke af klager over den slags små og mellemstore irritationsmomenter sammen. Hans plan er at give den information videre til enten Kombit, som er firmaet bag Aula, eller til forvaltningen. Så håber han, at fejlene bliver rettet hen ad vejen.
"Vi har faktisk planer om at samle op på problemerne med aula på vores skole. Vi overvejer blandt andet at afholde et fællesmøde hvor vi gennemgår problemstillingerne, og hvilke af problemerne vi skal sende videre i systemet. På det punkt syntes jeg faktisk at vores ledelse gør hvad de kan, i den situation de nu er blevet stillet i".
"Et nyt system vil altid give problemer, og nogle af de problemer, vi oplever, handler om, at vi skal vænne os til Aula. Noget andet er, at vi som lærere ikke ved, hvad vi mangler at systemet kan, før vi står i situationen. Det har jeg fuld forståelse for. Men jeg synes ikke, vi er kommet særlig godt fra start", siger han.
Så er det spørgsmålet om login og NemID. På Danny Mathiasens skole skal man logge ind med NemID, hver gang man skal læse en besked, der er markeret som 'sikker'.
"Man gider jo ikke sidde og bøvle med det fire-fem gange om dagen" siger han. "Så de fleste vil nok vælge at bruge sådan en 'husk mig'-funktion, men der er også mange, som finder utrygt. Hvad hvis skolen bliver hacket, eller man kommer til at efterlade sin computer uden at logge af?"
"Kan eleverne så få adgang til mine sundhedsoplysninger, min bankkonto og så videre? Samtidig føler man ikke, at man kan nægte at bruge sit private NemID, selv om arbejdsgiveren ikke må forlange det af en. Hvis man ikke gør det, kan man jo ikke passe sit arbejde".
