Målet i musik efter 2. klasse:

Et forenklet mål til specialtilbud:

De seks specialskoler underviser elever med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder og elever med multible funktionsnedsættelser. Disse elever skal også have en undervisning, der lever op til målet om, at alle skal blive så dygtige, som de kan. Men det er svært at vide, hvornår de bliver det, når de ikke kan leve op til kravene i for eksempel Fælles Mål og de nationale test. Det fik i marts de seks fynske skoler til at henvende sig til Folketingets børne- og ungeudvalg i marts med et oplæg, hvor de efterlyste forenklede mål til deres elever.

Fynske specialskoler efterlyser forenklede mål til deres elever

Det ønske skød undervisningsminister Christine Antorini (S) ned i en skriftligt svar til udvalget.

"Ministeriet er uenig med skolerne i, at de forenklede Fælles Mål ikke kan bruges til at fastsætte læringsmål for elever med et funktionsniveau svarende til førskolebørn", svarede ministeren.

Specialskoler underviser ikke førskolebørn

Alligevel tilføjede Christine Antorini, at ministeriet ville mødes med de seks specialskoler om at udarbejde særlige læseplaner. Det første møde har nu været holdt med pædagogisk konsulent Rinze van der Goot fra Undervisningsministeriet for bordenden, mens skoleleder Annie Nielsen fra Rævebakkeskolen i Nyborg var blandt skolernes repræsentanter.

Antorini: Elever på niveau med førskolebørn er omfattet af folkeskolens krav

"Vi tog udgangspunkt i vores oplæg og i Christine Antorinis svar til undervisningsudvalget. Det er rart, at der nu er flere fra ministeriet, som har hørt oplægget. Vi fik talt om, hvem vores målgruppe er, og især om, hvordan vi omtaler vores elever. Så kære minister - vi underviser ikke førskolebørn, men skoleelever, som er på et kognitivt niveau, som gør, at de er udfordret", siger Annie Nielsen.

Ministeriet ikke parat til at indføre særlige slutmål

På mødet mødte skolerne stor forståelse for, at de har brug for værktøjer, som passer til deres elever, når det gælder trivsel, test og nationale test. Embedsmændene lyttede også interesseret, da specialskolerne præsenterede den læseplan, det gamle Fyns Amt udviklede til sine specialskoler.

Fynsk skoleleder: Antorini er dobbelttydig i sit svar om mål for vores elever

De fynske skoler mener at læseplanen kan danne grundlag for en ny og opdateret udgave, men ifølge Annie Nielsen var embedsmændene ikke parate til at indføre særlige slutmål for specialskolernes elever.

"De begrunder det med, at der er sat punktum i folkeskoleloven, så der er kun mulighed for at ændre den, når reformen skal evalueres om et års tid. Så måske kan vi komme med til den tid, men ministeriet er ikke interesseret i at ændre noget lige nu", siger skolelederen.

Der er håb om hjælp til skolerne

Samarbejdet fortsætter, og parterne skal have arbejdstøjet på, når de mødes igen den 12. juni.

"Vi skal se mere konkret på, hvordan vi ud fra amtets læseplan kan lave noget, der kan komme specialskolerne i hele Danmark til gavn. Hvis vi hele tiden skal opfinde hver vores måde at måle elevernes progression på, men hvem er så garant for kvaliteten? Vi mangler et niveau i målene for vores elever. Nu har vi et håb om at få hjælp. Vi er godt klar over, at der ikke sker noget nyt i morgen, men det var positivt, at ministeriet ville høre på os, så der kan ligge et oplæg om os parat i skuffen, når reformen skal evalueres. Det er første gang, vi er nået så langt", siger Annie Nielsen.

Politikere glemmer tit det specialiserede område

Bent Stokholm, pædagogisk chef i Odense, var med på turen til København, og han er enig i, at det var et konstruktivt møde.

"Politikerne laver en skolereform i den bedste mening, men de glemmer tit det specialiserede område. Derfor ender det med, at det bliver op til den enkelte kommune, skole og lærer at finde ud af, hvordan man følger elevernes progression. Det er ærgerligt, at ikke alle elever er tænkt med i værktøjskassen, men det er dejligt, at ministeriet er med på at gøre noget", sige Bent Stokholm.

Han er ikke overrasket over, at embedsmændene ikke kunne love konkrete ændringer på mødet.

"De arbejder på baggrund af politiske beslutninger og har ikke mandat til at udvikle læringsmål til elever, som kognitivt ligger før skolealderen. Men de har fået en særlig opgave med at arbejde med specialområdet, og så kan der efterfølgende træffes politiske beslutninger. Vi kan forberede embedsmændene på de videre drøftelser med ministeren", siger han.

Ikke tid til at alle skal opfinde den dybe tallerken

Kommunerne har ansvaret for alle elever uanset funktionsniveau, og for at medarbejderne har de nødvendige værktøjer.

"Vi skal tænke vores kommunale ansvar sammen. I stedet for, at vi gør en masse på Fyn, kan vi lige så godt nedbryde læringsmålene sammen med ministeriet, så de passer til specialskolerne over hele landet. Så kan vi hæfte målene op på EMU-systemet, for der er ikke tid til, at alle selv skal opfinde den dybe tallerken".

Graduerede mål kan også gavne almenskolerne, mener Bent Stokholm.

"Almenskolen kan møde en elev i 0. klasse, som følger fint med fagligt, men ikke er alderssvarende socialt. I dag kan lærerne ikke dykke ned nogen steder og se, hvad et barn skal kunne før 0. klasse, så det vil være fint, hvis de får den mulighed".

Ministeriet har ingen kommentarer på grund af valget

Pædagogisk konsulent Rinze van der Goot bekræfter, at Undervisningsministeriet har indledt et samarbejde med det fynske netværk af specialskoler, men på grund af folketingsvalget vil han ikke kommentere sagen.