”Jeg mener stadig, at A20 er en rigtig god aftale. Jeg har det rigtig godt med det forpligtende samarbejde, der ligger i A20, forpligtelsen til at prioritere og tage stilling til, hvad der er vigtigere end andet”, siger formand for Lærerforeningen Gordon Ørskov Madsen.

”Men jeg har det ikke godt med, at der fortsat er kommuner, der ikke bruger aftalen godt nok”.

Lærerforeningen har netop afsluttet en gennemgribende evaluering af de 3½ år, hvor lærerne for første gang siden lockouten har en central arbejdstidsaftale. 

Evalueringen viser fremgang, men også at der er et stykke vej endnu i forhold til at sikre, at lærerne generelt oplever balance mellem tid og opgaver. 

Så nu er spørgsmålet, som Danmarks Lærerforening skal bruge det næste halve år på at finde svar på: når man længst ved at arbejde videre med at få alle kommuner til at bruge arbejdstidsaftalen A20 endnu bedre? Eller når man længst ved at stille krav om ændringer i aftalen ved næste års overenskomstforhandlinger?

Alle kommuner lever ikke op til aftalen

”Vores konklusion er, at aftalen ikke er realiseret til fulde endnu. Der er nogle kommuner, der ikke bruger aftalen godt nok”, siger Gordon Ørskov og er overbevist om, at ”hvis man fuldt ud levede op til A20, så ville rammerne for lærernes arbejde også blive bedre. Men det gør man ikke”.

Ved indgåelsen af A20 aftalte Lærerforeningen med KL’s topforhandler Michael Ziegler at gennemføre to fælles erfaringsopsamlinger af implementeringen af A20, en i 2023 og en i 2024. 

Og ved sidste års overenskomstforhandlinger aftalte parterne at bruge 2024-rapporten som afsæt til at se på, om der er elementer i A20, som kalder på nogle fælles tiltag. Dén erfaringsopsamling er først lige offentliggjort, og Michael Ziegler, Gordon Ørskov Madsen og deres respektive sekretariater har derfor endnu ikke haft drøftelsen om, hvad de kan gøre for at styrke brugen af den aftale, som nu har været gældende i 3½ skoleår.

”Spørgsmålet er jo, hvor meget vi kan få KL med på at stramme op på realiseringen af A20, og det ved vi ikke endnu. Vi er også i gang med drøftelser om arbejdstid i hovedstyrelsen og med kredsene, og de drøftelser er vi heller ikke færdige med endnu. Og i sidste ende er det  kongressen, der vedtager OK-kravene”, siger lærerformanden og vil derfor ikke på nuværende tidspunkt svare på, om han mener, at Lærerforeningen skal stille krav om ændringer af arbejdstidsaftalen ved den næste overenskomstforhandling.

Kravene skal udtages på Lærerforeningens kongres til september. Allerede før sommerferien sidste år spurgte DLF medlemmerne om deres oplevelse af arbejdsvilkår og arbejdstid. I efteråret var repræsentanter for lærerkredsene i hele landet samlet til en hel dags drøftelser om lærernes arbejdstid. 

Arbejdstiden bliver også et tema for forårets overenskomstkonference for hovedstyrelse og for- og næstformænd for alle landets lærerkredse.

Arbejdstidsaftalen kan ikke løse alt

Ud over at for mange lærere oplever ikke at have nok tid til forberedelse, fremhæver lærerformanden, at mange lærere oplever, at der havner flere opgaver på deres bord, uden at ledelsen sikrer, at de har den nødvendige tid til at løse dem. 

Og af den fælles rapport fremgår det også, at mange af dem, der sidder med planlægningen ude på skolerne oplever, at de står med udfordringer, som arbejdstidsaftalens bestemmelser ikke kan løse.

”Det, der nogle gange sker, er, at man gennemfører besparelser i kommunerne, men man gennemfører ikke den tilsvarende beskæring af opgaverne. Og nogle gange bliver opgaverne samtidig mere og mere komplicerede – fx inklusionsopgaven”, siger Gordon Ørskov Madsen.

”Så er der nogle, der spørger, hvorfor vi ikke indgår en arbejdstidsaftale, der skærmer af for det – men en arbejdstidsaftale kan ikke skærme af for mængden af opgaver, og det kan også diskuteres, om en arbejdstidsaftale nogensinde har gjort det”.

Debat

Loft over arbejdstiden: Hvis Sverige tør, hvorfor tør vi så ikke?

”Arbejdstidsaftaler kan ikke løse alt, og derfor arbejder vi også samtidig, så hårdt vi kan på at sikre en god skoleøkonomi. Vi har brug for en bedre økonomi til folkeskolen som helhed og til inklusionsopgaven. Det kan arbejdstidsaftalerne ikke løse for os. Vi har samtidig brug for prioriteringer og overblik og sammenhæng mellem tid og opgaver. Det kan arbejdstidsaftalerne være med til at løse”.

Det svenske lærerforbund forhandler overenskomst i dette forår, og Sveriges Lärare har denne gang valgt at stille krav om et loft over den enkelte lærers undervisningstid.

”Vi er som nævnt slet ikke færdige med den diskussion. Men det er klart, at vi kunne godt stille et krav om et maksimalt undervisningstimetal, men spørgsmålet er, om et max reelt ville løse problemerne". 

"Hvis vi overhovedet kunne komme igennem med sådan et max over for KL, ville det ligge højt – nok også højere end de undervisningsmax, som flere kredse er lykkedes med at aftale lokalt – og så vil det ikke løse noget, måske tværtimod”, lyder Gordon Ørskovs umiddelbare kommentar til dén model.