”Jeg oplever, at min faglighed bliver inddraget i ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid”. 

”Jeg oplever gennemsigtighed om planlægning af skoleåret”. 

”Jeg oplever bedre sammenhæng mellem tid og opgaver”.

Det lyder smukt, og der er stadig flere lærere, der i Lærerforeningens seneste medlemsundersøgelse svarer, at de har det sådan. Men det er stadig langt fra at være flertallet.

Siden før Lov 409 har Danmarks Lærerforening årligt spurgt medlemmerne til, om de oplever, at de har tilstrækkelig tid til at forberede deres undervisning. 

Andelen, der oplevede at have tid nok, styrtdykkede fra 50 procent til 15 procent, da arbejdstidsaftalen blev skiftet ud med det forkætrede lovindgreb. Siden er den støt og roligt vokset, men er stadig kun oppe på 35 procent.

738 undervisningstimer per lærer

Medlemsundersøgelsen er én af flere dele af Lærerforeningens evaluering af implementeringen af A20, som er gennemført i det forløbne år. 

DLF’s evaluering viser også, at en fuldtidsansat folkeskolelærer i gennemsnit har 738 timers undervisning på skemaet om året, og at der i snit er planlagt med 405 timer til forberedelse. 

Tallene skal dog tages med forbehold, blandt andet fordi det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvilke typer forberedelse der er indregnet – altså fx om der indgår mange møder i den planlagte forberedelsestid, eller det hovedsageligt er individuel forberedelse og efterbehandling af undervisningen.

”Jeg er ikke ovenud forskrækket over undervisningstimetallet i sig selv, hvis undervisning er den eneste opgave, læreren skal løse. Men når man samtidig skal løse rigtig mange andre opgaver, fx inklusionsopgaver, så kan det blive for meget", siger lærernes formand Gordon Ørskov Madsen. 

"Mest bekymret er jeg over, at vi jo kun kan se den planlagte forberedelsestid. Vi kan ikke se, hvor stor den reelle forberedelsestid er – og vi får hele tiden nogle meldinger fra kollegerne om, at lærerne oplever, at forberedelsestiden i praksis forsvinder for eksempel til møder om elever, der har det svært, møder med forældre, møder med PPR osv. Derfor er der også en bestemmelse i A20 om, at hvis man som lærer oplever, at forberedelsestiden hele tiden bliver spist af alt muligt andet, så kan man bede om at få den skemalagt”, fremhæver Gordon Ørskov Madsen og ville ønske, at endnu flere lærere benyttede sig af den mulighed, hvis de er i den situation.

Ud over at Lærerforeningen blandt sine medlemmer har undersøgt, hvordan de oplever deres arbejdsvilkår og arbejdstidsaftalens betydning, har DLF også to gange i fællesskab med KL haft analyseinstituttet Epinion til at undersøge implementeringen af A20-aftalen. 

Ifølge den erfaringsopsamling har en eller flere lærere bedt om at få skemalagt deres forberedelsestid på cirka en femtedel af folkeskolerne.

Redegørelse modvirker ’projektitis’

Rapporten viser, at seks procent af de adspurgte kommuner i deres lokalaftale med lærerkredsen har fravalgt at udarbejde A20’s kommunale redegørelse, som blandt andet beskriver, hvilke kommunale projekter lærerne skal bruge tid på. 

Rapporten viser også, at nogle kommuner fremlægger redegørelsen for skoler og lærerkreds så sent på foråret, at den dårligt kan bruges som afsæt til at udarbejde skoleplanen. 

Ifølge arbejdstidsaftalen skal skoleplanen beskrive, hvilke indsatser skolen prioriterer det kommende år, klasselæreropgaven og hvad der forstås ved individuel forberedelse.

Som en tillidsrepræsentant siger i Epinion-rapporten:

”Altså i [X kommune, red.], så kommer den kommunale redegørelse – ligesom budgetter og sådan noget – for sent, i forhold til hvornår vi går i gang med at tænke planlægning og så videre”.

Ideen med er, at politikere, forvaltning og ledelse hele tiden skal tænke lærerarbejdstiden ind, når de får ideer og lancerer projekter, som lærere og børnehaveklasseledere skal bruge tid på ude på skolerne. 

Og det har effekt, vidner Epinion-rapporten om:

”Den har gjort, at både vi og forvaltningen er opmærksomme på den projektitis fra det politiske niveau, som har fyldt meget i skoleverdenen i en overgang”, siger en formand for en lokal lærerkreds.

Store skoler inddrager mindre

På baggrund af en drøftelse med læreres tillidsrepræsentant udarbejder skolelederen skoleplanen, som bagefter præsenteres for og kvalificeres af skolens lærere. 

Også her er det forskelligt, i hvor god tid det faktisk sker. Og jo større skolen er, jo mindre bliver lærerne ifølge Epinion-rapporten inddraget. Og det er meget forskelligt, hvor aktivt planen bliver brugt – både af ledelse og af tillidsrepræsentanter. 

Men en del lærere oplever altså, at det formaliserede møde med ledelsen om, hvilke opgaver, der prioriteres næste år, har betydning:

”Jeg synes nu faktisk, det er fint, at man, specielt fordi vi er sådan en stor arbejdsplads, at man kan sidde og snakke sammen, og kan komme med nogle input til skoleplanen og kan føle, at man faktisk bliver hørt om det”, siger en lærer i rapporten.

Mindre opgaver får timetal på opgaveoversigten

Efter dialogen om skoleplanen går den egentlige planlægning af næste skoleår i gang. 

Lærerne indgiver deres ønsker til fag, klasser og andre opgaver, og så er der jf. A20 paragraf 4 en dialog mellem skoleleder og tillidsrepræsentant om opgavefordelingen og en drøftelse mellem lærer og leder, før den enkelte lærer får sin opgaveoversigt. 

Ifølge rapporten sker dialogen mellem leder og tillidsrepræsentant om opgavefordelingen på 90 procent af skolerne. På mange af de skoler, som Epinion har talt med, er der en procedure for, at de lærere, som ikke får opfyldt deres ønsker, bliver kontaktet, så man kan finde en løsning i fællesskab. 

Og dialog om opgaveoversigten er vigtig, viser erfaringsopsamlingen. Flere lærere nævner, at opgaveoversigten giver ro og tryghed i løbet af skoleåret. Men der er også en lærer, der kalder den et ’bombefelt’, fordi læreren ikke har oplevet dialog, men uenighed om udformning og anvendelse.

Noget af det, der har vakt en del kritik er, at det alene er opgaver af mindst 60 timers varighed på årsbasis, der skal fremgå med et tidsestimat på opgaveoversigten. Dér viser evalueringen, at lærerne nogle steder er kommet igennem med ønsket om at få opgaver ned til en varighed på 20 timer tidsangivet på opgaveoversigten. 

En skolechef fortæller, at han sagde ja til at prøve det enkelt år, men at han var klar til at rulle det tilbage i det øjeblik, det gav problemer på bare én skole. Men der blev ikke nogen problemer. 

På samme måde er der skoleledere, der fortæller, at de oplever færre konflikter og spørgsmål, efter opgaveoversigterne er blevet mere detaljerede.