Foto: Andreas Brøns Riise
Lærer kendt skyldig i voldtægter af elev: Seks års fængsel
En 32-årig lærer er af et nævningeting ved Retten i Næstved kendt skyldig i flere tilfælde af voldtægt mod en mindreårig elev. Opdateret: Læreren er idømt seks års fængsel. Opdateret: Landsretten gik imod byretten - læreren blev idømt to års fængsel.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Opdateret kl. 14.30, red: Det var et enigt nævningeting, der i dag har fundet den nu 32-årige folkeskolelærer skyldig i flere voldtægter, andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse over for en dengang 13-årig elev. Nævningene fandt også, at der var særligt skærpende omstændigheder i forbindelse med den ene af voldtægterne, idet læreren blandt andet anvendte et kraftigt halsgreb, håndjern og halsbånd og gennemførte analt samleje med eleven. Nævningetinget har også lagt vægt på, at manden udnyttede af sin fysiske eller psykiske overlegenhed, oplyser Retten i Næstved. Læreren er også fundet skyldig i vidnetrusler over for eleven og i forsøg på at komme i besiddelse af børnepornografisk materiale af eleven. Derudover blev manden fundet skyldig i at have krænket to andre elevers blufærdighed, mens han blev frifundet i forhold til en fjerde elev.
Ved udmålingen af straffen lagde samtlige dommere og nævninge vægt på forholdenes antal og karakter, at der er tale om flere voldtægter, at der foreligger skærpende omstændigheder, og at tiltalte begik overgrebene over en periode på fem måneder, hvor han var lærer for den dengang 13-årige elev. Læreren havde erkendt sig skyldig i blufærdighedskrænkelse af den da 13-årige pige, men nægtede, at der var tale om voldtægt. Manden er mandag eftermiddag blevet idømt skes års fængsel og frakendelse af retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år indtil videre. Èn dommer mente, at han skulle idømmes syv års fængsel.Nævningetinget har lagt vægt på, at elevens forklaring var meget sikker og detaljeret og dermed troværdig, ligesom hendes forklaring blev understøttet af blandt andet DNA på håndjern og halsbånd.
Opdateret 23/7-2020 kl. 10:23:
Landsretten besluttede i juli måned 2020 at gå imod byrettens beslutning og kende manden uskyldig i at have voldtaget pigen. Manden er dog blevet kendt skyldig i at have haft samleje, både vaginalt og analt, med en mindreårig. Landsretten idømte manden to års fængsel og frakendte ham retten til at arbejde med børn og unge under 18 år, skriver TV2-Øst.
Landsretten frifinder lærer for voldtægt - men dømmer ham for samleje med elev Afgørelse i voldtægtssag mandag: Skoleleder havde møder med tiltalt lærer om "aparte adfærd" Tiltalt lærer er tidligere soldat: "PTSD tog dømmekraften fra mig"