Lis Norlander arbejdede i mange år på en skole i Herlev. Hun er uddannet lærer fra 1974. I 1993 flyttede hun til Alken og startede selvstændig virksomhed med massage, meditation og selvudvikling. Ind imellem har hun også arbejdet som både lærer og pædagog på flere skoler i Skanderborg Kommune samt i et år  som lærer på en heldagsskole.

Syg med stress I 2001 bliver hun syg. Diagnosen er stress og udbrændthed.

"Jeg prøvede at komme ind på arbejdsmarkedet i mange forskellige job. Jeg har tidligere arbejdet med børn i sorg på frivillig basis, og prøvede at skaffe et lønnet job med det. Men det lykkedes ikke", fortæller Lis Norlander, der sideløbende har videreuddannet sig indenfor sorg- og krisebearbejdelse.

"Jeg vidste, at jeg ikke længere kunne klare et lærerjob på fuld tid, efter at jeg var gået ned med stress, så jeg fandt et løntilskudsjob som sognemedhjælper i en kirke i Århus. Her skulle jeg undervise mini-konfirmanderne fra 3. klasse og lave legestue for de små børn. Det var rart stadig at have kontakt til børn. Jeg tænkte, at jeg måske senere kunne oprette sorggrupper indenfor kirken".

Arbejdet som sognemedhjælper begynder i 2007. Da ansættelsen er en løntilskudsstilling, arbejder Lis Norlander for sine dagpenge og modtager ingen ekstra ydelser eller løn.

Får benet mast i ulykke Mens Lis Norlander er i gang med sit løntilskudsjob i kirken, kommer hun ud for en trafikulykke. Hun er ved at tage noget ud af bagagerummet på en bil, da en anden bil bakker op i hende. Hun bliver mast mellem bilerne og får ødelagt sit ene ben. Nu bliver hun sygemeldt fra sit løntilskudsjob og får sygedagpenge.

Et løntilskudsjob i det offentlige er på 33 en halv time om ugen og ikke på 37 timer som normalt. Det får betydning for udbetalingen af Lis Norlanders sygedagpenge. I det private erhvervsliv er et løntilskudsjob på 37 ugentlige timer. Sygemeldingen trækker ud, fordi der er komplikationer. Benet heler ikke, og i en lang periode må hun ikke røre sig.

"Det var rædsomt. Jeg er uddannet idrætslærer og vant til at røre mig meget. Samtidig prikker hele forløbet til min sensibilitet overfor stress, så jeg er uarbejdsdygtig i rigtig lang tid", fortæller Lis Norlander.

I samme periode bliver hendes far meget syg. Lis Norlander må tage til Sjælland for at passe sine forældre. Hendes far dør. Derfor ser hun ikke kommunens mail om et møde. Sagsbehandleren siger bagefter, at hun burde være taget på internetcafe for at skrive, at hun var forhindret.

Det betyder, at kommunen stopper hendes dagpenge, og hun ryger på kontanthjælp. Efter en sag om dette får hun senere tilbagebetalt dagpengene. Alt i alt har Lis Norlander haft tre klagesager til behandling i DLF. Alle tre sager er vundet.

Er på førtidspension Et år efter trafikulykken sender Skanderborg Kommune Lis Norlander til et team af jurister, socialrådgivere og psykologer, fordi hendes sag dækker mange områder.  Nu handler det om, at hun bliver indstillet til førtidspension. Hun er tidligere blevet undersøgt af en læge, og det viser sig, at hendes ben er dårligere end forventet. Undervejs i dette forløb får hun en depression og posttraumatisk stresssyndrom.

"Jeg orkede ikke mere. Jeg var helt flad. Jeg fik førtidspension i 2009, og det gav mig noget ro. Samtidig var det også en sorg. Jeg syntes jo ikke, at jeg var færdig med at arbejde. Jeg var ikke fyldt 60 på det tidspunkt", siger Lis Norlander.

Hun har fået en varig skade i benet ved trafikulykken. Det betyder, at hun skal passe på ikke at overbelaste benet.  Hun har fået lidt erstatning for svie og smerte, men det er her, hun opdager, at hun ikke har fået sygedagpenge for mere end 33 en halv time om ugen. Derfor henvender hun sig til DLF.

I mellemtiden har hun måtte opgive løntilskudsjobbet som sognemedhjælper i kirken. Hun er på kontanthjælp, og hun har selv via en advokat kørt sag om erhvervsevnetab.

"Det har kostet mig mange penge. Jeg måtte låne og brugte så arven efter min far. Psykisk har det været hårdt at kæmpe så meget og i så mange år. Men da de tog mine dagpenge fra mig, syntes jeg, det var horribelt. Min læge, psykolog og arbejdsmedicinsk klinik støttede mig i mine klager over kommunen, for alt det her hev jo grundlaget væk under det arbejde, som de lavede", siger Lis Norlander.

30.000 kr i erstatning I juni i år bliver ankesagen om sygedagpengene afgjort. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer den afgørelse, at sygedagpengene skal udgøre det samme beløb som den aktuelle indtjening i løntilskudsjobbet. Det vil sige dagpenge. Udvalget skriver, at det ikke har betydning for beregningen, at et løntilskudsjob i det offentlige er på reduceret tid. Lis Norlander skulle altså have haft dagpenge for 37 timer om ugen. Det betyder, at hun fik 30.000 kroner før skat, da hun vandt sagen.

DLF klagede over den tidligere afgørelse i sagen i Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen i Midtjylland. Fordi den betød, at arbejdsløse, der er ansat i offentlige løntilskudsjob, straffes økonomisk, hvis de bliver sygemeldt. "Lis' sag er afgjort i den højeste ankeinstans", fortæller Sys Jensen, der er socialrådgiver i DLF.

"Ankestyrelsen optager kun sager til behandling, som er principielle og derfor egner sig til at udstikke retningslinjer for et bestemt område. Det er nu slået fast med syvtommersøm, at ledige, der bliver sygemeldte fra et løntilskudsjob, skal have udbetalt fuld sygedagpengesats, selv om de er ansat i et løntilskudsjob hos en offentlig arbejdsgiver og derfor arbejder på reduceret tid", understreger Sys Jensen.

"Der gik fem år, men det var en kolossal lettelse, da jeg vandt sagen", fortæller Lis Norlander.

"Det, der føltes sandt og retfærdigt, er endelig sket fyldest - hvis man kan sige det sådan".

Hun får nu førtidspension og arbejder nogle få timer om ugen i kirken.