"Jeg har opgivet kommunerne", siger Dennis Kristensen, der er formand for FOA og næstformand i det kommunale forhandlingsfælleskab. 

I dag i hans overenskomstdagbog på Facebook opremser han flere scenarier. I et scenarie  bliver der et forlig på statens og regionernes område, men ikke på kommunernes, fordi "KL ikke vil give sig på lærernes arbejdstid". '

Bondo: Musketer-eden er intakt

Er det på grund af direktør i KL, Kristian Wendelboes indspark i Politiken omkring den danske model?

"Nej, jo kombinationen af det og så, at vi forleden tilbragte 14 timer i Forligsen, hvor forligsmanden bad os om at komme med vores bud på en samlet ramme. Det førte helt bogstaveligt til, at vi fik de samme papirer, som vi tidligere har fået fra kommunerne. Nu var der bare sat en hæfteklamme på. Og så blev vi sendt hjem. Så tænkte jeg, at der er ingen grund til at ofre sine sparepenge på dem. De hverken kan eller vil noget. De er ikke i stand til at tænke forhandlingsmæssigt. Jeg ved ikke, hvem der rådgiver dem. De er en forhandlingsmæssig katastrofe", lyder det Dennis Kristensen.

Statsansattes topforhandler: Jeg efterlader ikke nogen

Han forklarer, at hans tanker er, at hvis man kan indgå et forlig på de to andre områder, skal man ikke vente på kommunerne.

Han opfatter det ikke på den måde, at solidaritetspagten betyder, at man nødvendigvis skal i konflikt på alle tre områder. 

"Hvis vi så vælger at sige, at vi vil vente på, at der også kommer en aftale på det kommunale område, styrker vi eller svækker vi så presset på kommunerne? Hvis man forudsætter det scenarie, at der kun er lærerns arbejdstid tilbage, og de to andre parter siger, at det skal løses i kommunerne, hvorfor så ikke lade kommunerne få det maksimale pres, som ligger i, at der er ikke andre konflikter end dem, de ikke selv har kunnet håndtere", siger han.

Dennis Kristensen understreger, at der er tale om hans egne tanker, og at det er ikke noget, han har talt med resten af Forhandlingsfællesskabet om.