"At være skoleleder er det fedeste job".

Sådan skrev skoleleder på Islev Skole i Rødovre Jesper Stjernfeldt Petri, da han valgte at blande sig i debatten på folkeskolen.dk under en artikel om, at skoler har svært ved at tiltrække skoleledere.

Aarhus-skoler uden ledere er symptom på landsdækkende skoleledermangel 

Selv tog han skiftet for seks år siden. Under en uddannelse til cand.pæd. i pædagogisk psykologi blev han bevidst om, at han gerne ville have mere indflydelse på, hvad god skole er.

"Det kunne jeg også som lærer, men jeg kunne i højere grad være med til at definere læring som leder. Det er interessant, hvordan man får skabt nogle rammer om skolen. Jeg har en ret tydelig holdning om, at man bliver god ved at lære af hinanden. Man skal kunne videndele og turde være nysgerrig på sin praksis og andres praksis", siger Jesper Stjernfeldt Petri, som i denne uge sidder på sit kontor på skolen i Rødovre, selv om gangene er gabende tomme, fordi skolen er lukket for vinterferien.

Løn er ikke afgørende

"Lønnen er ikke fulgt med ansvaret" - se hvad en skoleleder tjener

Lønnen var på ingen måde afgørende for, at han for seks år siden søgte en stilling som viceleder på en folkeskole. 

"Jeg tog skiftet, fordi jeg var optaget af ledelsesdelen, og hvordan man kan være med til i højere grad at lave god skole", siger han.

Han har i mellemtiden været leder på en specialskole i Vordingborg og fra januar sidste år på Islev Skole. Han mener ikke, at det er lønnen, der holder lærere væk fra at søge skolelederstillinger.

"Jeg tror ikke, lønnen har afgørende betydning. Jeg tænker, problemet er det samme, der gør sig gældende for lærere. Det er ikke sådan, at det bugner med ansøgninger, når vi har et lærerjob slået op. Der er en periode lige nu, hvor folkeskolen er lidt i krise. Det er simpelthen ikke det mest attraktive sted at søge arbejde. Jeg tror, det gør sig gældende på både lærersiden og på ledersiden", siger Jesper Stjernfeldt Petri.

Ny tid giver både begrænsninger og friheder

Nogle steder tror han også, at mange lovkrav og kommunernes styring gør det mindre attraktivt at være skoleleder.

"Det være, at der er nogle rammer omkring det at lave ledelse i folkeskole, der er blevet snævret ind. Men på nogle måder er de også bliver bredt ud", siger han og forklarer, at lærerens nye arbejdstidsregler efter lovindgrebet i 2013 har givet ham nye muligheder som leder.

"Før, hvor der var de her overenskomstkrav, syntes jeg faktisk, det var rigtig svært at lave skole på den måde, som jeg gerne ville. Der var nogle arbejdsvilkår for lærerne, som faktisk umuliggjorde nogle af de ting, som jeg gerne godt kunne tænke mig. I Rødovre har vi fået en professionsaftale, som baserer sig på tillid og giver muligheder. Der er nogle rammer, der er blevet snævrere nu, men så er der andre, hvor der er blevet åbnet", uddyber han

Siden han blev skoleleder har han taget en master i organisationspsykologi.

"I en politisk styret organisation vil der være nogle vilkår, man skal arbejde indenfor. Men man kan godt som skoleleder være med til at præge det. Jeg synes, jeg har masser af muligheder".

Derfor er skolelederjobbet det bedste

Han bliver hele tiden bekræftet i, at hans jobvalg er det rigtige.

"Man møder som regel en masse glade børn. Og der er en masse ting, som vi lykkes med. Der er også mange ting, der er svære og som er komplekse - eksempelvis som inklusionsopgaven. Men det er fedt, når det lykkes, når et barn begynder at trives i en klasse. Vi har rigtig mange dygtige lærere her på skolen, som gerne vil undervise og vil de her unger. Det er fedt at være en del af det", siger Jesper Stjernfeldt Petri, som netop sætter pris på, at han i skolelederjobbet hele tiden bliver udfordret på sine ideer. 

"Der vil altid være nogle, der ser tingene på en anden måde og udfordrer tænkninger. Det er fedt at være et sted, hvor der er udfordringer. Kompleksiteten tiltaler mig".

Hellere løn end gode ansættelsesvilkår

Han har et budget på omkring 50 millioner kroner, over 700 elever og omkring 100 medarbejdere. Han er ansat på tjenestemandsvilkår, hvilket blandt andet giver en god pension oven i lønnen.

"Jeg synes, at i forhold til det ansvar, som man har medarbejdermæssigt og rent økonomisk, så er der ikke direkte sammenhæng mellem løn og ansvar".

I nabokommunen København får skolelederne 15 procent mere i løn, fordi de er ansat på kontrakt, og derfor ikke har ligeså gode ansættelsesvilkår.

"Jeg vil egentlig hellere have en højere løn og mindre favorable ansættelsesforhold", siger Jesper Stjernfeldt Petri.