Det kan lyde meget voldsomt at snakke om, at nye lærere har brug for en decideret overlevelsesguide for at kunne holde til det job, de lige har brugt fire år på studiet til at forberede sig på.

Om bogen

Udover Kari Kragh Blume Dahl er ”Overlevelsesguide for nye lærere” skrevet af professor emeritus ved DPU Per Fibæk Laursen og ph.d. og lektor ved DPU Bent B. Andresen.

Ikke desto mindre står tre forskere på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) bag netop sådan en bog, der lige er kommet på hylderne.

”Selvom titlen skal forstås lidt humoristisk, er den bestemt også med reference til virkeligheden”, forklarer en af forfatterne, ph.d. og lektor Kari Kragh Blume Dahl.

Er optaget af international lærermangel

For erfaringerne viser, at en hel del af de nye lærere søger væk fra lærerjobbet allerede under et år efter, at de har uddannet sig til lærer, og andre bliver så afskrækket af jobbet i løbet af studietiden, at de aldrig vælger at starte i et lærerjob.

Og problemet er ikke kun dansk. Kari Kragh Blume Dahl sidder selv med i forskningsprojektet WATSup (What About Teacher Shortage, red.), som undersøger årsager til, at flere lande har sværere og sværere ved at besætte lærerstillinger med læreruddannede.

”Lærermangel findes rigtig mange steder i verden, så det er en virkelig stor udfordring, ikke bare i Danmark. Men vores håb er, at den kan bidrage til, at flere kommer igennem det første svære år. For så er der gode chancer for, at de bliver i faget”, siger hun.

Hun fortæller, at mange lærere oplever at støde panden imod muren, når de starter i skolen – og for mange af dem sker det endda tit.

For ifølge Kari Kragh Blume Dahl består lærerjobbet af mange og ofte modsatrettede forhold, der gør, at det som lærer er tæt på umuligt at føle sig som en ubetinget succes.

”Som lærer vil du ofte opleve, at du enten må gå på kompromis med dine idealer om din egen lærerrolle, eller også må du lægge en masse ekstra timer ind i arbejdet, så de skal arbejde i deres fritid. Og uanset hvad man gør, bliver det et problem”, lyder det fra Kari Kragh Blume Dahl.

Skal lære at tænke: ’Jeg er god nok’

Derfor skal nye lærere især øve sig i at overbevise sig selv om, ”at jeg er god nok, når jeg gør, hvad jeg kan, inden for de rammer der er”, siger hun. En øvelse, som er særligt svær i tiden som ny lærer.

”For i starten oplever mange lærere, at det er svært at få overblik over, hvad der er vigtigst og at prioritere imellem opgaverne. Det gør, at nogle nye lærere ender med at prioritere det hele, og det kan man ikke holde til i længden”.

Kari Kragh Blume Dahl peger på, at blandt andet måden at gøre lærernes arbejdstid op på, ofte fører til, at lærerne vil opleve ikke at have tid nok.

"Lærernes arbejde er i dag meget tids- og økonomistyret. Man arbejder med en tidsopdeling af lærernes arbejdsopgaver, hvor man på mange måder tidssætter opgaverne uden at tage højde for, at opgaverne kan tage længere tid, end de er sat til at skulle tage, fordi det jo er kvalitative opgaver. Det er fx ikke til at vide, om der ringer nogle besværlige og kritiske forældre, eller om man skal bruge mere tid på klasseledelse i en bestemt klasse, hvor der er meget uro”.

Skal ikke overvældes af, hvad de ikke kan

Kari Kragh Blume Dahl er ikke i tvivl om, hvad hun mener er det vigtigste, at nye lærere skal tage med sig fra bogen.

”De skal fokusere på, at de kommer med den nyeste faglige viden og ikke blive overvældet af alt det, de ikke kan”, siger hun.

”For det er klart, at der er en masse ting, de ikke ved noget om. De kommer ud i en helt ny dagligdag, som handler om meget andet end, at eleverne skal lære tysk, og at de skal lære at sætte kommaer i dansk. Her står de med inkluderede børn med forskellige diagnoser, og de kan også stå med flygtninge, som mange steder kommer direkte ud i klassen uden en tolk”.

Et praksischok, der har vokset sig større

Igennem bogen kan man læse udsnit af oplevelser fra både nye og erfarne lærere om, hvordan de har oplevet deres første tid som lærer, og forfatterne har også indsamlet erfaringer fra lærere, der har fortalt faget.

Samtidig viserne forfatternes gennemgang af tidligere undersøgelser og bøger, at starten på lærerlivet tyder på at være blevet sværere. Selve det kendte begreb praksischok finder forskerne første gang brugt i en pædagogisk sammenhæng tilbage i 1980, hvor et sær­nummer af tidsskriftet Unge Pædagoger introducerede begrebet.

Men chokket ser ud til løbende at have vokset sig større, og fordi arbejdsmængden ser ud til at have fået vokseværk.

”Vi kan i hvert fald se, at arbejdsmængden ikke nævnes som en dominerende ud­fordring hverken i en bog fra 2006 om at være ny lærer eller i en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2011 om nye læreres møde med skolen”, fortæller Kari Kragh Blume Dahl